Generalforsamling for PROSA/VEST

I år inviterer PROSA/VEST til generalforsamling og chokoladesmagning fra Mark Hermann Chokolade.

Til den årlige generalforsamling er du med til at beslutte, hvad PROSA skal arbejde for i Vestdanmark. Her godkendes blandt andet bestyrelsens beretning fra året der gik og arbejdsplan for den kommende periode. Du kan også afgive din stemme eller stille op til lokalbestyrelsen, som består af en gruppe frivillige engagerede medlemmer, der mødes ca. én gang om måneden via en blanding af fremmøde i Aarhus og virtuelt fremmøde. Generalforsamlingen afholdes i The Kitchens lokaler på Nørrebrogade.

Vi slutter generalforsamlingen med at høre fra chokolade-eksperten fra Mark Hermann Chokolade. Eksperten kan fortælle om ni forskellige Original Beans råchokolader; alt fra den hvide chokolade Yuna Edelweiss 37%, som udmærker sig ved ikke at indeholde vanilje, til Cusco 100%, der stammer fra aromatiske og over 200 år gamle cacaotræer. Imens der smages på de forskellige chokolader, fortælles der om hvor kakaobønnerne fra de enkelte chokolader kommer fra. Eksperten vil også gennemgå, hvad Original Beans arbejder med i lokalområderne for at forbedre levevilkårene for kakaofarmerne og deres familier.

Program

  • kl. 10.00-10.30: Indskrivning og morgenmad (kom gerne i god tid inden kl. 10.30)
  • kl. 10.30-13.00: Ordinær generalforsamling for PROSA/VEST
  • kl. 13.00-15:00: Frokost-sandwich og chokoladesmagning

Dagsorden og dokumenter offentliggøres på prosa.dk/vest. Du kan også læse mere om PROSA/VEST på linket.


Stemmeret
Du er stemmeberettiget til generalforsamling i PROSA VEST, hvis du er betalende medlem af PROSA og enten har en arbejdsplads vest for Storebælt (privat eller offentlig) eller er ledig og har postnummer på Fyn eller i Jylland.
Er du studerende, pensionist eller arbejder du i Østdanmark, er du selvfølgelig velkommen til at deltage, men du har ikke stemmeret. Bliver arrangementet overbooket forbeholder vi os ret til at give stemmeberettigede medlemmer førsteret til at deltage.


Praktiske oplysninger

  • Adresse: The Kitchen, Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C
  • Offentlig transport: Letbanen, bus 5A, 12, 14, 16, 100, 123 og 200
  • Parkering: Se muligheder for parkering ved Aarhus Universitet
  • Transportgodtgørelse: Når du deltager i dette arrangement, får du refunderet, hvad der svarer til den billigste offentlige transport, hvis du er medlem af PROSA og arbejder eller studerer i Vestdanmark eller er ledig og bor i Vestdanmark. Udfyld en blanket med oplysninger om kontonummer osv. når du ankommer – så ordner vi resten. Vi betaler selvfølgelig også en evt. udgift til parkering.
  • Frokost: Der er frit valg mellem de lækre sandwich fra caféen i The Kitchen, men giv besked, hvis du har allergier, der skal tages særligt hensyn til.
  • Corona-forholdsregler: Vi sørger for god plads og følger regeringens retningslinjer, så du kan være tryg ved at deltage i arrangementet. Hvis forsamlingsforbuddet skærpes, har vi mulighed for at flytte online.
  • Kontakt: Skriv til forbundssekretær Henrik Jacobsen, hja@prosa.dk, hvis du har spørgsmål til arrangementet.

Dato

Start25. sep. 2021 10:00
Slut25. sep. 2021 15:00

Sted

The Kitchen

Aarhus Universitet

Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C

Se på kortRejseplan

Pris

MedlemKr. 0,00
Ikke-medlemKr. 1.000,00
Meld dig ind og deltag til medlemspris

25 ud af 50 pladser tilbage

Kontakt

Henrik J. - hja@prosa.dk

Bliv medlem af PROSA

Som medlem af PROSA får du en lang række fordele, som bl.a.

Gratis kurser

Juridisk rådgivning

Faglige netværk

Gode bankaftaler og forsikringer

Læs mere