AI i skolerne – det er nu vi skal rykke
Af Nicolai Scharling
”Vi kan slet ikke sætte nok turbo på teknologiforståelse, om det så er i Folkeskolen, på de mellemlange uddannelser eller på de videregående uddannelser. Det kan kun gå for langsomt”.
Sådan lyder ordene fra Michael Holm, forbundssekretær og ansvarlig for uddannelsesområdet i IT-fagforeningen PROSA.
For Michael Holm og PROSA er frygten, at vi som samfund agerer for sent, når det handler om at implementere brugen af AI og herunder chatbots som ChatGPT, Claude, Grok og Gemini i undervisning og på uddannelser.
”Næsten alle elever bruger dem allerede flittigt. De er sådan set i stigende grad superbrugere, eller i hvert fald flittige brugere, når det handler om at stille spørgsmål og få svar. At få skrevet opgaver. At få skrevet og svar på. Med mere. Men er det den rette brug?", spørger han.
"Eller er der en bedre brug, en brug, vi virkelig kan have glæde af, fordi den fremmer elevernes læring og løfter undervisningen og kendskabet til noget, som helt sikkert vil forme resten af deres fremtidige liv og karriere?”, fortsætter Michael Holm.
Han giver selv en del af svaret.
”Ja, det er der faktisk. Blandt andet, som man har gjort i Estland siden efteråret. Nemlig sikret sig, at den ChatGPT, eleverne bruger på gymnasierne, stiller spørgsmål i stedet for bare at give svaret, og hjælper eleverne til forståelse og refleksion. Ja, faktisk hjælper dem med at forstå emner og stof ud fra der, hvor de er individuelt. Her er chatbots helt unikke, fordi de faktisk kan løfte og motivere”, siger Michael Holm.
Forbundssekretæren håber, at vi dermed kommer ud over øjeblikkets debat om, hvorvidt man overhovedet må bruge chatbots og hvornår, og til en mere konstruktiv og værdifuld brug i undervisningen.
”Elever vil gerne lære. Lærere vil gerne bruge tiden på andet end at forsøge at afsløre elever i snyd. Men som præstationer er sat sammen og bliver belønnet, er det svært at komme uden om, at chatbots som kan skrive en opgave på få ingen tid og til en god karakter, og i øvrigt spare en masse tid og besvær, vil blive brugt", siger han.
"Men hvad, hvis vi selv tog kontrollen med dem i skolesammenhæng. Hvad hvis vi lærte at bruge dem til læring, og indrettede dem til læring? Hvad hvis eleverne selv lærte at kode chatbots til hjælp? Hvad hvis lærerne blev klædt på til at benytte teknologien til selv at lave deres egne eksaminer og test til hjælp for eleverne? Der er så mange gode muligheder, som kan gribes”, fortsætter Michael Holm.
Han henviser til at det er såre simpelt selv at lave sin egen AI-model med de værktøjer som allerede findes.
”At få fingrene ned i teknologien, at forstå den og at skabe med den. Det kan indføres så let, og det er en kæmpe gevinst for alle. Derfor er det, vi kalder teknologiforståelse næsten ligeså vigtigt som dansk og matematik. Det giver helt nye muligheder for at løfte undervisningen, og samtidig forebygge skadevirkninger".
"Vi ved fra studier, at planløs brug af ChatGPT til at lave opgaver skader kritisk tænkning og læring. Vi ved samtidig at big tech, som står bag de store chatbots kun har en interesse, der går ud på at suge mest mulig opmærksomhed og data ud af brugerne. Derfor skal vi selv indrette måden de fungerer på og styre deres brug i skolerne, så de gavner ikke bare høster”, siger han.
”Teknologi kan gøre klogere og teknologi kan gøre dummere. Hvilken vej vælger vi? Rigtigt meget af det, vi har brugt big tech til så vidt har ikke gjort os klogere, men måske ligefrem fremmet mistrivsel og skabt usikkerhed".
"Det er derfor, vi pludselig taler skærmforbud, og forbud mod sociale medier. Jeg vil gerne have vi også får sund skærmtid, lærerig skærmtid, gode digitale fællesskaber, sund forståelse og brug af teknologi med ind i den debat. Og gør noget ved det. Og i særdeleshed med AI, som er den måske største revolution af læring, tekstforståelse og tænkning i moderne tid”, fastslår Michael Holm.
Læs også artiklen: Prosabladet: På estiske gymnasier skal chatbots stille spørgsmål, ikke give svar
