Christian automatiserer med europæiske AI-agenter – nu viser han PROSA-medlemmer hvordan

På denne online workshop lærer du at bygge AI-agenter og sætte et workflow op, hvor de selv løser dine opgaver, og hvordan automatisering kan bruges til mere end rutinearbejde.
Foto: Martin Damgård, Hverdagsvinkler

Skrevet af Emma Inge Hansen 

Mange IT-professionelle bruger allerede AI i deres daglige arbejde. Men for nogle stopper det ved chatten. 

På kurset “Fra krævende opgave til automatisering med europæiske AI-agenter” lærer deltagerne at tage næste skridt: at bygge automatiserede workflows, hvor AI-agenter selv løser opgaver.

Det fortæller underviser Christian Made Hagelskjær, der står bag workshoppen: 

Det handler om at gå fra at bruge en chatbot som en god assistent til enkelte opgaver til at tænke mere systematisk i problemløsning og sætte det ind i automatiske workflows

“Det handler om at gå fra at bruge en chatbot som en god assistent til enkelte opgaver til at tænke mere systematisk i problemløsning og sætte det ind i automatiske workflows.”

Sådan kan du bruge AI-agenter 

AI-agenter kan bruges til alt fra at automatisere simple rutineopgaver til at løse komplekse opgaver, der ellers ville kræve langt mere tid eller flere medarbejdere. 

“Vi kan for eksempel lave et workflow, der hver dag henter information fra bestemte sites og bearbejder det på en måde, der passer til vores faglighed,” siger Christian Made Hagelskjær og tilføjer: 

“Det gør os i stand til at overskue meget større mængder information. Noget vi aldrig ville være i stand til, medmindre vi havde 20 kolleger, der tænkte på samme måde som os.”

Pointen er heller ikke kun at gøre eksisterende opgaver hurtigere.

“Det handler ikke kun om at effektivisere det, vi allerede gør. Det gør os i stand til at gøre noget mere, end vi ellers ville være i stand til.”

Europæiske løsninger 

Kurset arbejder samtidig med europæiske AI-værktøjer som Mistral. For mange organisationer hænger det sammen med spørgsmål om datasikkerhed og compliance.

“Hvis man arbejder med værktøjer, der ligger inden for europæisk lovgivning, kan man have en lidt større ro i maven i forhold til GDPR”

Efter kurset er deltagerne klædt på til at automatisere rutineopgaver og til at se muligheder i at sætte AI-agenter til mere komplicerede opgaver. 

“Man får en ny indgangsvinkel til at se på sine processer og spørge: Har vi noget her, der er virkelig besværligt eller tungt at arbejde med?”

 

“Fra krævende opgave til automatisering med europæiske AI-agenter” afholdes online den 23. marts og er kun for medlemmer.

Du kan læse mere om kurset og tilmelding her. 

PROSA – din IT-fagforening
God nyhed: Ingen cookies her

Vi indsamler kun statistik på vores egen server uden at bruge cookies.

Ingen person-tracking, ingen profilering, ingen "accepter alle"-knapper.

GDPR-artikel 5 kalder det dataminimering.

Vi kalder det god stil.