Et stærkt og inspirerende fællesskab

DiversitetFrontend udviklerHackerInternationalIT FagforeningUdvikler og programmør
29-årige Zoey Zou kom til Danmark fra Kina i 2018 og er i dag frontendudvikler hos Karnow. Hack Your Future var vejen til drømmejobbet.
Foto: Rasmus Sigvaldi

Jeg kom til Danmark i 2018, da min eks-partner fik job her. Forinden arbejdede jeg som blæksprutte i en startup-virksomhed i Kina. Jeg besluttede mig for at lære at programmere, så jeg startede helt fra bunden med at se tutorials på nettet. I en kort, men fokuseret, periode brugte jeg ti timer om dagen på at lære at kode.

Hack Your Future er et virkelig stærkt og inspirerende fællesskab

Jeg mødte nogle af folkene fra Hack Your Future til et Javascript-møde i København og spurgte, om jeg kunne være med. Der var noget ventetid, før jeg kunne komme på et hold, så jeg brugte alle mine kræfter på at blive dygtigere. De fortalte, at jeg skulle regne med at bruge 25 timer om ugen, men da jeg i forvejen brugte ti timer om dagen, var det ikke noget problem.

Hack Your Future er et virkelig stærkt og inspirerende fællesskab, og det giver dig et stort netværk blandt alle de frivillige mentorer, der arbejder i forskellige virksomheder. Jeg blev færdig i 2019 og fik arbejde i Trackman, som er et analyseværktøj for sportsfolk, og senere i Pleo, som laver smarte kreditkort, men jeg blev afskediget under coronakrisen.

I dag arbejder jeg som frontend udvikler i Karnow, som er et juridisk værktøj for advokater og kommuner. Jeg udvikler og vedligeholder alle de features på hjemmesiden, som brugerne interagerer med – mest i React og Javascript.

Jeg er glad for Danmark og vil gerne blive her. Her er en god work-life balance, og jeg føler mig værdsat som medarbejder. Det værste er den lange, mørke vinter. Og maden. I har mange rigtig hyggelige restauranter med middelmådig mad. I Kina er det omvendt. Du kan sidde og spise i virkelig forfærdelige omgivelser, men maden er fantastisk.

Relaterede nyheder

Flere kvinder på IT-uddannelserne:  PROSA udgiver diversitetsguide
DiversitetUddannelse

Flere kvinder på IT-uddannelserne: PROSA udgiver diversitetsguide

Antallet af kvindelige IT-studerende halter langt bagefter de mandlige. Det kan og skal der laves om på, dels med flere tiltag på uddannelsesinstitutionerne, dels ved at ændre synet på tech og kønsroller hjemme ved middagsbordene. PROSA vil gerne have flere kvinder ind i klasseværelserne og udgiver i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag en diversitetsguide.
Vi kan blive sejlet agterud af USA og Kinas vilde tech-oprustning
AI kunstig intelligensInternationalTech-giganter

Vi kan blive sejlet agterud af USA og Kinas vilde tech-oprustning

PROSA I ALTINGET: EU og Danmark skal steppe op. Vi skal lave egne planer, turde lave de store og nødvendige investeringer i fremtiden og i kunstig intelligens, hvis vi ikke skal sejles agterud af USA og Kina.
Mød Michael – PROSAs nye forbundssekretær og rullefaldsekspert
IT FagforeningMichael Holm

Mød Michael – PROSAs nye forbundssekretær og rullefaldsekspert

58-årige Michael Holm er blevet valgt som ny forbundssekretær i PROSA. Her fortæller han om sine mærkesager, hvordan han kom ind i IT-faget, og hvorfor han elsker at dyrke aikido i sin fritid.