Kommentar: Regeringen svækker vores IT-sikkerhed

IT FagforeningIT PolitikNiels Bertelsen
Regeringens forslag om at beskære Datatilsynet med seks millioner kroner svigter både borgernes ret til databeskyttelse samt de virksomheder, der tager datasikkerhed alvorligt. I en tid hvor datatrafikken vokser og techgiganterne får større magt, er der brug for flere regler – ikke færre. Det skriver PROSAs formand i et debatindlæg i Altinget.

Regeringen foreslår i sit finanslovsudspil at beskære Datatilsynet med 11 procent – svarende til 6,1 millioner kroner.

Det kan lyde som en lille post på et statsbudget, men konsekvenserne kan blive store.

Det skriver formanden for de it-ansattes fagforening i en kommentar i Altinget.

Niels Bertelsen forklarer, at besparelsen falder nemlig på et tidspunkt, hvor datasikkerhed og tilsyn med brugen af persondata er mere afgørende end nogensinde før. Den er også meget svær at forstå, fordi den strider klart mod de hensigter og advarsler om påpasselighed og datasikkerhed, som regeringen selv kommer med. 

Datatilsynet er din garant som borger og privatperson for, at der bliver skredet ind, når en kommune, styrelse eller virksomhed deler din personfølsomme data. Det er vores garant for, at der bliver passet på.

Data er nemlig ikke bare data, det er benhård og følsom valuta og indgang til din privatsfære, som mange gerne vil have fingrene i. Det kan misbruges i adskillige sammenhænge og bliver det af ondsindede personer. Selv børnehavefotos bruges til at afpresse forældre, som en sag fra England viser.

Du kan læse hele debatindlægget ved at klikke her