Open source er ikke “romantik” – det er sund digital fornuft

Af IT-politisk rådgiver, PROSA – din IT-fagforening, Ole Tange

Datapult-stifter Jacob Knobel advarer i et debatindlæg i onlinemediet Radar mod, at “offentlige penge” automatisk skal føre til “offentlig kode”. Han sammenligner software med kampfly og advarer mod en “romantisk” idé om open source. Hos PROSA hilser vi debatten om digital suverænitet velkommen – men vi er grundlæggende uenige i Knobels præmisser, og de uenigheder samler sig i tre hovedpointer.

Hovedpointe 1: Software er ikke som missiler – det kan deles

Knobel spørger retorisk, hvorfor vi ikke også kræver åbne kampfly, når vi kræver åben software. Svaret er enkelt: Fordi software ikke er fysisk udstyr, men noget, der kan kopieres, forbedres og genbruges uden at gå i stykker. Når staten finansierer udviklingen af generisk software – f.eks. sagsbehandlingssystemer, dataplatforme eller CRM – giver det både økonomisk og demokratisk mening, at kildekoden også bliver tilgængelig for andre offentlige aktører og samfundet.

Vi ved fra krypteringens verden, at sikkerheden bliver bedre, når systemer kan gennemgås af mange. Det gælder også software.

Hovedpointe 2: Open source er ikke et forbud mod private – det er en ændring af spillereglerne

Public Money, Public Code betyder ikke, at det offentlige skal bygge alt selv. Det betyder, at resultatet – det software, borgerne allerede har betalt for – skal kunne kontrolleres, forstås og genbruges. Det er en fordel for både gennemsigtighed, konkurrence og innovation, fordi flere leverandører kan byde ind på drift og videreudvikling.

Det handler ikke om isolation, men om kontrol.

Hovedpointe 3: Sikkerhed afhænger ikke af lukket kode

Knobel peger på Log4Shell som et eksempel på svagheder i open source. Men vi kunne lige så let nævne SolarWinds – en af de største cybersikkerhedsskandaler i nyere tid – som opstod i proprietær software. Problemer findes i begge verdener. Det afgørende er governance, vedligeholdelse og transparens – ikke licenstypen i sig selv.

Suverænitet er ikke isolation

Knobel advarer mod at “lukke os om os selv”. Men open source handler ikke om at lukke – tværtimod. Det er en global, samarbejdsbaseret model, hvor man deler viden og teknologi på tværs af grænser.

Borgerne betaler for digital infrastruktur, og derfor er det ikke urimeligt at forlange indsigt og ejerskab. Det er ikke “romantik” – det er sund digital fornuft.

Med open source tager vi ansvar - PROSAs handleplan:

Hvis vi som samfund vil have gavn af open source, skal vi også tage ansvar:

• Vi skal betale for vedligeholdelse. Staten bør finansiere sikkerhed og vedligehold i de projekter, den selv er afhængig af. Det gælder både gennem støtte til fællesskaber og samarbejde med kommercielle aktører.
• Vi skal kræve open source, hvor det giver mening. Når staten udvikler standardiseret software, bør det som udgangspunkt være med åben kode – med mulighed for fravigelser, hvis det tjener suverænitetens sag.
• Vi skal koble open source med datasuverænitet. Open source, europæisk cloud og digital kontrol hænger sammen – men det kræver vilje og strategi.