PROSA lærer børn at kode spil

Børn og ungeIT FagforeningMirza Cirkinagic
IT-fagforeningen åbner første internationale afdeling af Coding Pirates. ”Jeg er pavestolt af at være med til at støtte en organisation, som skaber rammerne for børn, der drømmer om at lege med IT, opbygge IT-fællesskaber og lære at kode. Coding Pirates udfylder lidt af det enorme hul, som træghed og politisk svigt har skabt i Folkeskolen i forhold til teknologiforståelse”, lyder det fra PROSAs ansvarlige, forbundssekretær Mirza Cirkinagic.
Oprettet afPROSA
PRESSEFOTO: Coding Pirates (Fotograf Niklas Nøergaard)
PRESSEFOTO: Coding Pirates (Fotograf Niklas Nøergaard)

Aff Nicolai Scharling


PROSA åbner den første engelsksprogede afdeling af PROSA af Coding Pirates med start 18 september.
Coding Pirates er en NGO, hvor frivillige landet over arrangerer undervisning, leg med IT og IT-fællesskaber for børn og unge.

Det er en gigantisk succes.
Så stor at mere mange, mange hundreder af børn står på venteliste. (Læs også artikel: “Piraterne har skabt fællesskab for 28.500 børn”).

Derfor kalder forbundssekretær i IT-fagforeningen PROSA, Mirza Cirkiganic, det også helt naturligt, at PROSA nu starter en egen international afdeling af Coding Pirates.

”Jeg har svært ved at se et bedre match. Det er faktisk et match made i heaven, fordi vi ved, hvad IT kan, og hvor kreativt og lærerigt og sjovt det er. Og også nødvendigt. Så at give børn muligheden for at dyrke IT og lege med det, ja, faktisk at bygge de gode sunde fællesskaber, som er kernen og kulturen i IT, er kun naturligt for os. Vi har længe støttet Coding Pirates. Nu går vi skridtet videre og åbner egen afdeling”, siger Mirza Cirkinagic.

Han mener, at Coding Pirates udfylder et stort tomrum, som skyldes politisk træghed og svigt, når det handler om Folkeskolen.

Tænk engang, at børn i tusindvis landet over står på venteliste for at få lov til at lege med den IT, som i øvrigt allerede præger hele deres virkelighed. De vil gerne. De elsker det. De synes, at det er hamrende fedt at lære at kode, skabe, forstå og at være kreative i det digitale univers. Både drenge og piger. Og det er en kæmpe investering i deres og vores fremtid, men herhjemme er kun via frivillige og en organisation som Coding Pirates, at de rigtigt får mulighed for det. Det giver bare ingen mening, at Folkeskolen ikke for længst har grebet fremtiden og gjort politikerne gjort teknologiforståelse obligatorisk på skemaet”, fastslår forbundssekretæren.

Ifølge ham skyldes det et for ensidigt fokus på de negative sider af skærmtid, og en vis tabuisering af dele eksempelvis gaming.

”Skærmtid er absolut ikke godt, hvis den forsvinder ned i kaninhuller skabt af big tech. Ned i kyniske forretningsmodeller under Tik-Tok, Instagram eller andre medier og apps, hvis eneste formål er at støvsuge din opmærksomhed væk fra alt andet, og indsamle så meget data på dig i mellemtiden, så du kan gøres endnu mere afhængig og dirigeres derhen, hvor det er den bedste forretning for udbyderen af appen. Altså hvor viden om dig kan sælges videre. Det er enormt usundt. Rå afhængighed og relativt enkelt af overtage hjerner under udvikling på den måde”, siger Mirza Cirkinagic.

Forbundssekretæren fastslår dog at det er vigtigt dog vigtigt, at skolerne tager et opgør med den usunde skærmtid, og måske også bandlyser skærme, når børn selv har svært ved at kontrollere brugen, eller have fokus på andet.

“Vi har oplevet det største og mest ødelæggende opmærksomhedstyveri gennem de seneste 15-20 år, og det skal vi naturligvis bekæmpe”, siger Mirza Cirkinagic.

”Kuren er langt hen ad vejen at introducere og lære børn om god skærmtid, at kode og skabe selv. At være kreative og bygge, lege og problemløse. Alt det som IT også er. Som er logisk, sjov og åbner for fællesskab og samarbejde og selvværd. Som er indgangen til sund tænkning og udvikling, samt kan kombineres med virkeligheden”, fortæller han.

Derfor er Mirza Cirkanagic også ”pavestolt” over, at nu er lykkes at skabe den første internationale afdeling af Coding Pirates i PROSA.

”Med hjælp fra 10 fantastiske frivillige har vi besluttet os for at åbne Coding Pirates PROSA International afdelingen. De frivillige er en blanding af PROSA medlemmer som allerede arbejder med IT og andre frivillige, såsom forældre og andre Coding Pirates fra nogle af de andre afdelinger. Årsagen til, at vi starter en international afdeling skyldes, at der ikke er tilbud for børn af udlændinge. Alle de øvrige tilbud er dansksprogede. Det vil vi gerne hjælpe med til at ændre på., Så alle får en chance. IT er et globalt fællesskab og for alle", siger han.

Coding Pirates PROSA International afholder kurser hver torsdag mellem 17-19 og fokus er på kode-forståelse.
I første omgang vil børnene lære at lave sjove og enkle spil. Med tiden er det planen at flere tilbud til forskellige erfaringsniveauer.

Hvis du er nysgerrig på at høre mere eller er interesseret i at blive en del af frivillig holdet hos CPPI så ræk ud til forbundssekretær Mirza Cirkinagic.

Han opfordrer medlemmer, som ønsker at hjælpe til som frivillige, at henvende sig til ham på mic@prosa.dk.

Mirza Cirkinagic kalder det et match made ind heaven, at PROSA nu starter afdeling af Coding Pirates. Fotograf: Jakob Boserup.