Vi skal væk fra big tech - NU

AI kunstig intelligensIT FagforeningNiels Bertelsen
Når det handler om synet på datasuverænitet og egne data, så rev Trump de skyklapper af, som almindelig sund fornuft ikke tidligere havde formået. Det er den positive del af de store omvæltninger, der er sket i år. Nu skal vi bare huske at fortsætte løsrivelsen fra big tech, og investere i egne systemer. Det skriver Niels Bertelsen, formand for IT-fagforeningen PROSA.

Af Niels Bertelsen, formand.

Året 2025 begyndte ellers så lovende. 
Ikke politisk eller globalt, men i forhold til en af de afledte reaktioner på verdens tilstand. 

Jordskælvet efter Trumps indsættelse 20. januar – og de vanvittige måneder, der fulgte – blev nemlig et wake-up-call. 

Trump rev de skyklapper af, som almindelig sund fornuft ikke tidligere havde formået: Den blinde tillid til og afhængighed af amerikansk big tech, deres lukkede systemer, skjulte koder og ukendte bagdøre. 

Pludselig begyndte politikere og meningsdannere at tale om open source, datasuverænitet og datasikkerhed.

Med det som bagtæppe blev det svært at forsvare – eller forstå – at Danmark fortsat er dybt afhængig af amerikanske techgiganter. 

Vi har i årevis prioriteret bekvemmelighed højere end sikkerhed og muligheden for selv at bygge og kontrollere vores digitale løsninger. 

Vi har samtidig styrket forretningsmodeller, hvor en håndfuld virksomheder får enorm magt ved at opsamle vores data, udnytte vores opmærksomhed og overvåge vores digitale adfærd. 

Det sker stort set uden vores kontrol. Når historien skal skrives om 50 år, vil det være svært at begribe, at så mange samfund frivilligt overlod så stor indflydelse til så få selskaber – indflydelse på kultur, politik, trivsel, demokrati og arbejdsformer – samtidig med, at de omdannede denne viden til ekstrem rigdom og global politisk indflydelse.

Med Trump tilbage i Det Hvide Hus blev det tydeligere end nogensinde, hvor meget vi faktisk har solgt ud af vores frihed og selvstændighed. Som Tobias Fonsmark fra open source-virksomheden Semaphor sagde til PROSAbladet: 
”På den måde kan man godt sige, at Trump har gjort os en tjeneste. Tidligere svarede ministre altid undvigende, når de skulle forsvare brugen af black box-løsninger fra techgiganter. Vi kan ikke bevise, at de gør noget galt, lød standardsvaret tidligere. Sådan er det ikke mere”.

Den nye bevidsthed har sat gang i en bevægelse – især i kommunerne – hvor man nu prioriterer egne og open source-baserede systemer som grundlag for offentlig digitalisering. Det er fremragende, tiltrængt og helt nødvendigt. 

På statsligt plan har udviklingen været langsommere, men viljen er der stadig. 

Den vilje skal bruges til målrettet at investere i dansk og europæisk teknologiudvikling, så vi opbygger systemer, vi selv kan kontrollere og have tillid til. Det kan blive startskuddet til et nyt, blomstrende udviklingsmiljø, der både styrker vores sikkerhed og giver os teknologier, vi selv sætter retningen for.

Vi står ved en skillevej – og den bliver ekstra tydelig nu, hvor virksomheder som OpenAI, Google og Meta kæmper for endnu større kontrol over vores data og digitale liv. De arbejder ud fra systemer og partnerskaber, hvor regulering og ansvar stort set ikke fylder.

Derfor har vi travlt. Vi skal genfinde ånden fra foråret og sætte massivt ind på investeringer i AI og vores egne værktøjer. Her bør det offentlige gå forrest.

Vi står nemlig over for en ny og usikker teknologisk bølge, der vil påvirke alle dele af vores liv – måden vi studerer, lærer, socialiserer og arbejder på. Og udviklingen accelererer. 
Denne del skal vi styre selv. Vi må ikke gentage fejlen med iPads og Chromebooks i skolerne og fri adgang til Google og Meta overalt. 

Vi skal kunne selv – bygge selv – og bruge den begejstring og viden, vi allerede har, til at skabe vores egne løsninger.

Teknologiforståelse og -udvikling skal være en central del af undervisningen, ikke blot teknologiforbrug. Det kræver nytænkning, mod og politikere – både i Danmark og EU – der står fast, også når det er besværligt i begyndelsen. Vi må ikke vælge det velkendte og ”trygge”, blot fordi det er nemmere. Vi skal turde forme og skabe selv.

Det lyder som simpel fornuft, men det har det tydeligvis ikke været. Mit håb er, at vi i 2026 går fra snak til handling. At vi holder fast og ikke – som EU på flere områder for nylig – træder tilbage, når det gælder regulering af big tech. Vi må ikke lade frygten for Trump styre, hvilke teknologier vi omgiver os med.

Tværtimod: Vi skal vriste os fri. Og det skal gå stærkt.