Uddannelse, It sikkerhed og kryptering

Nye uddannelser i it-sikkerhed

Sammen med Erhvervsakademierne har PROSA i længere tid arbejdet på at få etableret en praksisnær uddannelse indenfor it-sikkerhed. Uddannelsen er netop blevet godkendt af ministeriet og udbydes både som fuldtidsuddannelse og som deltidsuddannelse.

Som fuldtidsuddannelse er det en Professionsbachelor i it-sikkerhed, som bygges ovenpå en datamatiker eller IT-teknolog uddannelse, som deltidsuddannelse er det en diplomuddannelse i it-sikkerhed. Diplomuddannelsen kan selvfølgelig også tages som enkeltmoduler, så man kun fokusere på de elementer der er relevante for en selv.

Uddannelsen består af 4 kerneområder; System- og applikationssikkerhed, Netværks- og kommunikationssikkerhed, Design af sikre systemer, Sikkerhedsledelse (it-governance).

Se f.eks. Aarhus Erhvervsakademi’s beskrivelse af uddannelsen http://www.eaaa.dk/videregaaende-uddannelser/it-og-teknologi/professionsbachelor-i-it-sikkerhed/

Vi forventer, at der kommer udbud i Århus og København efter sommerferien.