Kunstig intelligens er en gave - men kun hvis vi bruger den rigtigt
Den Digitale Taskforce med digitaliseringsminister Caroline Stage (M) i spidsen har meldt ud, at AI frem mod 2035 skal frigøre mindst 30.000 årsværk. Det lyder måske tillokkende, men det rejser også spørgsmålet: Er det virkelig det rigtige fokus, spørger Niels Bertelsen i sin kommentar.
Vi er midt i en offentlig debat, hvor kunstig intelligens bliver udråbt som løsningen på fremtidens velfærd. Ifølge Den Digitale Taskforce skal AI frem mod 2035 frigøre 50 millioner timer – svarende til omkring 30.000 årsværk – i det offentlige. Det lyder imponerende, men jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv: Er det egentlig den rigtige tilgang?
For mig handler det ikke om effektivisering for effektiviseringens skyld. AI har potentiale til at forbedre vores velfærdssamfund – gøre kontakten med det offentlige lettere, give sundhedspersonale bedre redskaber og sikre mere målrettet støtte til dem, der har brug for det. Men gevinsten skal måles i livskvalitet, ikke i timer eller sparede hænder.
Jeg har set, hvordan tidligere reformer med fokus på effektivitet ofte er endt med forringet service og større pres på både borgere og ansatte. Vi risikerer at gentage de fejl, hvis vi gør AI til et spareværktøj i stedet for en forbedringsmotor.
De gode eksempler findes allerede: AI hjælper læger med hurtigere diagnosticering, kommuner bruger chatbots til at guide borgerne, og lærere får bedre indsigt i elevers behov – uden at nogen har mistet jobbet. Tværtimod har teknologien styrket fagligheden og frigivet tid til det, der virkelig betyder noget.
"Derfor mener jeg, vi skal ændre fortællingen. Det handler ikke om at skære ned, men om at investere i mennesker. Om at sikre, at både borgere og ansatte kan bruge teknologien trygt og meningsfuldt. Og om at skabe en mere menneskelig velfærd – med teknologi som hjælp, ikke som mål i sig selv," forklarer Niels Bertelsen.
