Besøg Europas største fængselsmuseum og mærk den specielle stemning krybe helt ind under huden.
Mød fanger og vogtere, når de som skygger går forbi på gangen.
Du kan se og høre dem på skærme, hvor de fortæller om alt fra familieforhold til problemer med narko.
Den spektakulære afslutning på besøget kommer, når du går gennem Lorentzens tunnel: En rekonstruktion af den 18 meter lange flugttunnel Carl August Lorentzen gravede under fængselsgården i 1949.
Vi mødes ved museets indgang kl. 12:45 og har en times rundvisning fra kl. 13:00.
Efter rundvisningen kan du gå rundt på museet på egen hånd.
Bemærk at Fængselsmuseet har mange trapper, hvis du er dårligt gående.
Adresse: FÆNGSLET, Fussingsvej 8, 8700 Horsens