Design Patterns i C# - Workshop I

Få en moderne, opdateret og .NET-specialiseret gennemgang af klassiske Design Patterns over tre aftner

Design Patterns er etablerede, gennemtænkte og genbrugbare løsninger til ofte forekommende problemstillinger i objektorienteret programmering. I en legendarisk bog fra 1994 beskrives 23 sådanne løsninger af fire forfattere, der ofte omtales som Gang of Four. Design-mønstrene er her mange år senere stadig relevante, og en del flere er kommet til siden da. Eftersom disse design-mønstre blev beskrevet uafhængigt af programmeringssprog – og næsten tre årtier før den nuværende version af moderne C#, som benyttes i dag – kan de oprindelige design-mønstre formuleres mere tidssvarende i moderne C#. Eksempelvis er design-mønstrene Iterator og Observer direkte indlejret i .NET, mens Builder oftest bruges til at skabe Fluent APIs i .NET.

På dette første kursus, der består af 3 sammenhængende kursusdage over 3 uger, får du en moderne, opdateret og .NET-specialiseret gennemgang af klassiske Design Patterns i moderne udgaver, der ved hjælp af de nye kraftfulde features i C# og .NET kan udtrykkes langt mere elegant, præcist og up-to-date.
Hver kursusdel består af et antal præsentationer samt en øvelses-session med praktisk implementering i C#.

Modul I: Creational Patterns

▪ Abstract Factory
▪ Builder / Fluent API
▪ Singleton (og hvorfor ikke Singleton?)
▪ Hvis tiden tillader det, skitseres dele af: o Factory Method
o Prototype.

Målgruppe

Typiske deltagere på dette kursus er C#-udviklere, der gerne vil lære moderne fremgangsmåder til at løse konkrete programmeringsproblemer. Det forventes, at man kender til C# og Visual Studio, eller har deltaget på PROSA-kurset ”Forberedelse til Design Patterns in C#”.

Materiale: Egenudviklet kursusmateriale bestående af slides og opgaver med tilhørende løsninger specialudviklet til kurset.

Underviser

Jesper Gulmann Henriksen er Principal Engineer i en cloud-native udviklingsafdeling med fokus på miljø-services på .NET og Azure. Han har arbejdet med Microsofts teknologier gennem mere end 20 år i meget forskellige domæner som mission-kritiske systemer til luftfart, den finansielle sektor, krypto-sikkerhed, legetøj samt IoT. Jesper har i en lang årrække været tilknyttet Teknologisk Institut som instruktør på kurser omhandlende Microsofts teknologi-stak, herunder C#, .NET, WCF, WPF, asynchronous programming, avanceret multi-threading og senest design patterns og SOLID-principper.

Tilmeld dig de næste moduler her:


Modul II: Structural Patterns - torsdag 5. oktober - tilmeld dig her
▪ Adapter
▪ Composite
▪ Decorator
▪ Proxy
▪ Hvis tiden tillader det, skitseres dele af: o Façade


Modul III: Behavioral Patterns - torsdag 12. oktober - tilmeld dig her
▪ Strategy
▪ Template Method
▪ Visitor
▪ Mediator
▪ Hvis tiden tillader det, skitseres dele af: o Iterator

Workshoppene bliver ikke optaget.

Dato

Start28. sep 2023 17:00
Slut28. sep 2023 20:00

Sted

Online

link til webinaret offentliggøres senere

Se på kortRejseplan

Pris

MedlemKr. 0,00
Ikke-medlemKr. 2.500,00
Meld dig ind og deltag til medlemspris

71 ud af 150 pladser tilbage

Kontakt

Lulu - kursus@prosa.dk 27785453

Bliv medlem af PROSA

Som medlem af PROSA får du en lang række fordele, som bl.a.

Gratis kurser

Juridisk rådgivning

Faglige netværk

Gode bankaftaler og forsikringer

Læs mere