Du inviteres til generalforsamling i Domen på Aarhus Havn efterfulgt af madkursus i Timm Vladimirs Køkken.
Her er du først med til at beslutte, hvad PROSA skal arbejde for i Vestdanmark - og så kan du stemme på eller stille op til den frivillige bestyrelse, som mødes 10 gange om året i Aarhus (eller på skærm).
Bagefter skal du selv tilberede og nyde en lækker frokost sammen med de dygtige kokke ved Timm Vladimirs Køkken.
Program
10.00-10:30: Indskrivning og morgenmad
10.30-12.30: Generalforsamling
12.30-13.00: Afgang til Timm Vladimirs Køkken (800 meter)
Adresser
Domen Aarhus: Inge Lehmanns Gade 22, 8000 Aarhus
Timm Vladimirs Køkken: Fiskerivej 2, 8000 Aarhus C
Stemmeret
Du er stemmeberettiget til Generalforsamling i PROSA VEST, hvis du er betalende medlem af PROSA og enten har en arbejdsplads vest for Storebælt (privat eller offentlig) eller er ledig og har postnummer på Fyn eller i Jylland.
Er du studerende, eller arbejder du i Østdanmark, er du selvfølgelig velkommen til at deltage, men du har ikke stemmeret. Bliver arrangementet overbooket forbeholder vi os ret til at give stemmeberettigede medlemmer førsteret til at deltage.
Vest-medlemmer får transporten betalt:
Når du deltager i dette arrangement, får du refunderet, hvad der svarer til den billigste offentlige transport, hvis du er medlem af PROSA og arbejder eller studerer i Vestdanmark eller er ledig og bor i Vestdanmark.
Udfyld en blanket med oplysninger om kontonummer osv. når du ankommer – så ordner vi resten.
Meld fra, hvis du alligevel ikke kan komme - for så kan en anden få din plads. Du melder fra på Mit PROSA.