Flere og flere it-folk vælger et liv som freelancekonsulent, men hvad skal der til for at komme i gang? Hvilke typer kunder og opgaver kan man blive præsenteret for? Og hvilke faldgruber er der i processen fra en opgave til den næste?
Kom til virksomhedsbesøg hos konsulentbureauet 7N og hør, hvordan hverdagen ser ud som freelance konsulent.
7N har 25 års erfaring med salg af freelancekonsulenter til Danmarks største virksomheder. I dag har de cirka 500 konsulenter på job i Danmark og 1700 på verdensplan. Overvejer du et liv som freelancekonsulent, så kom med til gå hjem møde tirsdag den 21. juni 2022.
Senior Recruitment Specialist Mads Ole Sørensen vil præsentere 7N, virksomhedens måde at arbejde på og relationen mellem kunde, konsulent og bureau og forsøge at svare på dine spørgsmål om freelancelivet. Til arrangementet deltager også 7N konsulent Claus Søgaard. Claus har været konsulent gennem en årrække hos Jyske Bank, Bankdata og nu Energinet, og han vil give sin vinkel på konsulentlivet.
Efter oplægget er 7N værter for en let aftensmad og muligheden for yderligere dialog med 7N, PROSA og medlemmerne imellem.
Gå hjem mødet afholdes fysisk i 7N’s lokaler – Mindet 4, 8000 Aarhus C fra 16.30 til cirka 18.30.