Her må der hackes

04.03.10   |   kl. 07:58  

Her må der hackes

Labitat er et mødested for mennesker, der kan lide at pille ting fra hinanden og programmere dem på måder, som ingen havde tænkt på.

På Labitat kan man lære lige så meget på én aften som tre måneder på universitetet, mener nogle af medlemmerne. Foto: Lars Bertelsen.

I et nymalet kælderlokale på Frederiksberg i København er en lille gruppe mennesker samlet en tirsdag aften i februar, mens resten af landet drukner i snestorm.

Det er et af de første møder i foreningen Labitats nye lokaler. Ugen før svingede de aktive medlemmer malerpenslen, og lugten af plastikmaling hænger stadig i luften. Den er heller ikke helt god med strømmen – der er noget galt, og man skal passe lidt på med kabler, fortæller datalogistuderende Christian Panton, som leder slagets gang.

I Labitat handler det om at udforske grænsefeltet mellem hardware og software og finde ud af, hvordan hardware kan bruges på måder, som det ikke oprindeligt var tiltænkt.

Lige præcis dét demonstrerede Christian Panton i TV-Avisen et par dage før denne snefyldte tirsdag aften. Det viser sig, at det stærkt forsinkede og skandaleombruste Rejsekort, som skal være elektronisk billet i hovedstadens kollektive trafik, kan hackes og ødelægges blot ved, at det rigtige grej kommer i nærheden af et Rejsekort.

Hypotetisk set kan man spadsere ned igennem en bus med Christian Pantons udstyr og slette samtlige passagerers kort.

Leg med laserskærer

Det er denne lyst til at kigge ind i dippedutter og finde nye anvendelser, som er rammen for Labitat.

– Egentlig vil vi bare give folk mulighed for at lege med teknologi, fortæller Christian Panton.

Ligesom 1980'ernes computerklubber gav mulighed for at komme tæt på datidens dyre mikrocomputere, vil Labitat gøre det muligt for medlemmerne at kaste sig over teknologi og hardware, som de fleste ikke ser i hverdagen.

– Nu er det nogle andre teknologier, vi ikke lige har råd til: At lege med dyr elektronik, laserskærere eller 3D-printere.

Det giver også mulighed for at dele viden imellem deltagerne.

Labitat er en del af et internationalt hackerspace-miljø. Her skal ordet 'hacker' læses i den klassiske facon, som et synonym for programmør, men med undertoner af frækhed og blik for muligheder, der ikke lå i kortene til at starte med.

Hurtigere end på universitetet

Anders Jakobsen, som studerer nanoteknologi på Københavns Universitet, er blandt dem, der har trodset snestormen denne tirsdag aften.

– Her er en mulighed for at lære noget mere. Jeg kunne tage et tilvalgskursus på universitetet, men her lærer jeg lige så meget på en aften som på et tre måneders kursus.

Det er hardware-hacking, der tiltrækker. Men hvorfor er det så fedt at skille ting ad?

– Hvad er det, der ikke er fedt ved at pille ting fra hinanden? Det er det med at lave noget, som virker, og det er i den virkelige verden, i stedet for på en computer. At man kan have det i hånden og sige: Det virker.

Det typiske Labitat-medlem er en studerende fra Danmarks Tekniske Universitet eller Københavns Universitet. Sådan er det også denne aften, hvor 25 unge mænd har kæmpet sig igennem vejret for at høre om, hvordan man programmerer oven på Nokias Linux-baserede Maemo-platform, der ligger bag mobilfirmaets avancerede N900-modeller.

Rundt om bordet er det tilsyneladende Linux-distributionen Ubuntu, som er det foretrukne styresystem. Men det er ikke kun datalogistuderende, der finder et fællesskab i Labitat, siger Christian Panton:

– Vi har også folk fra erhvervslivet, som har brug for et sted, hvor man kan lege med teknologi og have det sjovt. Det er ligesom at lege med Lego.

Lige nu klarer foreningen økonomien selv, uden offentlige tilskud, men er hele tiden på udkig efter hardware. Labitat oplever stor interesse fra software- og teknologifirmaer, som også kan føre til ny hardware for foreningen.

– I stedet for at smide tingene i skraldespanden, så får vi det. Vi har ikke det store, fede udstyr endnu, men vi regner helt klart med, at det kommer, siger Christian Panton.

Planen er at holde møder ugentligt og emneorienterede arrangementer indimellem.

Mange af medlemmerne har forbindelse til DTU's Linux-brugergruppe. Det gælder også for David Askirk, der er nybagt civilingeniør fra DTU og arbejder som programmør i det daglige. Også for ham er det interaktionen med hardware, der driver værket:

– Det er at se, hvordan det virker. Se, om man kan få det til at virke bedre, eller måske kan man få hardwaren til at passe til det, man vil. Og når man ikke har et bureaukrati, hvor alt skal godkendes, og der skal være finansiering bag, så kan man få ideer igennem og gang i nogle projekter, man normalt ikke ville få gang i, forklarer David Askirk.

Ville Witt, som studerer på DTU, bakker op:

– Jeg blev meldt ind i går aftes. Der er nogen, der syer ting på ryggen, kører på motorcykel og kalder det for en hobby. Det her er også en hobby. Software og kompleksitet er interessant.

  • Åbent hus

    Torsdag den 15. april 2010 klokken 17 afholder Labitat åbningsreception. Her er der fremvisning af hacks, og meget andet. Alle er velkomne på H.C. Ørsteds Vej 5 1879 Frederiksberg.