Den 1. juli 2024 træder nye regler om arbejdstidsregistrering i kraft som en ændring af arbejdstidsloven. Lovændringen pålægger arbejdsgiver at indføre et “objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem”, der gør det muligt for ansatte at registrere deres daglige arbejdstid.

Formålet med lovændringen er at dokumentere de ansattes samlede daglige arbejdstid for at sikre overholdelse af reglerne om daglig hviletid, ugentligt fridøgn og maksimal ugentlig arbejdstid på 48 timer.
 

Krav til arbejdstidsregistreringssystem

Loven giver arbejdsgiver metodefrihed til at vælge arbejdstidsrgisteringssystem, så længe systemet er i stand til at dokumentere de ansattes samlede daglige arbejdstid. Arbejdsgiveren kan eksempelvis benytte et it-system, app eller et Excel-ark.

Den faktiske udførte arbejdstid skal registreres, hvilket indebærer, at al arbejdstid skal registreres. Dette inkluderer også arbejdstid, som du ikke modtager løn for, f.eks. hvis du er ansat på jobløn. Det er dog ikke et krav at registrere tidspunktet for arbejdstidens placering, dvs. arbejdstidens start- og sluttidspunkt behøver ikke registreres.
 

Medarbejdere undtaget fra arbejdstidsregistrering

Selvtilrettelæggere, dvs. ansatte der:

• har en arbejdstid, som på grund af særlige træk ved arbejdet ikke kan måles eller fastsættes på forhånd, eller
• selv fastsætter arbejdstiden, fordi de kan træffe selvstændige beslutningser eller har ledelsesmæssige beføjelser

kan fritages for kravet om arbejdstidsregistrering. Dette omfatter blandt andet visse projektansatte, højtstående ledere, kørende sælgere, ansatte familiemedlemmer. Begrebet “selvtilrettelægger” skal fortolkes snævert, og det beror på en konkret vurdering, om den ansatte betragtes som selvtilrettelægger. Det skal fremgå af ansættelseskontrakten eller som tillæg dertil, at du er undtaget fra reglerne om arbejdstidsregistrering.
 

Fravigelse af reglen om maksimal ugentlig arbejdstid

I følge arbejdstidsloven må en ansat ikke arbejde mere end gennemsnitligt 48 timer om ugen over en periode på 4 måneder.

Med den nye lov bliver det imidlertid muligt at fravige denne regel for ansatte med rådighedsvagter, der besidder samfundskritiske arbejdsfunktioner. Dette omfatter blandt andet vagt- og overvågningsarbejde, brandvæsen, ambulancetjeneste, civilbeskyttelse, radio og presse.

Reglen indebærer, at den maksimale ugentlige arbejdstid kan udvides til gennemsnitligt 60 timer ugentligt over en periode på 4 måneder. Fravigelse af reglen om maksimal ugentlig arbejdstid forudsætter, at aftalen er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter, og at den ansatte har givet samtykke. Den ansatte skal kunne tilbagetrække sit samtykke. 
 

Politik om arbejdstidsregistrering

Loven forpligter arbejdsgivere til at udarbejde en politik om arbejdstidsregistrering, som skal indeholde retningslinjer for, hvad der er arbejdstid og hvad der ikke er samt hvad der skal registreres, hvordan og hvornår.

Arbejdsgiver skal samtidig informere de ansatte om, at arbejdsgiver udfører kontrol med de ansattes arbejdstidsregistrering, og oplyse om indsigtsret og ret til sletning i overenstemmelse med GDPR. Det er tilstrækkeligt, at politikken fremgår af personalehåndbogen.
 

Sanktion

Hvis arbejdsgiver ikke overholder arbejdstidsregistreringspligten, kan du blive tilkendt en godtgørelse. Derudover kan Arbejdstilsynet udstede bøde til arbejdsgiver for manglende overholdelse af arbejdsmiljøreglerne.