Indeklima er et stigende problem inden for it-branchen og tendensen til at sætte folk sammen i storrumskontorer gør problemerne mere komplicerede at løse.

Men indeklimaproblemer er ikke mere indviklede end at de kan løses. Og selv om en solafskærmning umiddelbart ser dyr ud, så skal der ikke mange hovedpinetimer til, før det kan svare sig for virksomheden at investere i denne solafskærmning.

En af grundene til at der er stadig flere indeklimaproblemer, er den megen hardware der er på kontoret og fællesarealerne. Udover at de giver et betragteligt varmebidrag, er der også afgasning fra elektronikken i sig selv. Vær opmærksom på, at printere og kopimaskiner skal ud af arbejdslokalet, hvis de bliver brugt jævnligt i løbet af en dag.

Svampesporer er også et problem på nogle arbejdspladser. Man kan blive alvorligt syg af svampesporer, så er der mistanke om det, skal det straks undersøges.

Rengøringen er flere steder sat ned til under et minimum. Ud over at der er grænser for hvor langt man kan gå ned i rengøringskvalitet – og stadig overholde Arbejdsmiljøloven - så er det med til at forringe indeklimaet væsentligt.

Kopimaskiner og printere bør placeres i et teknikrum med udsugning. Det er et krav, hvis de bruges af flere. Har du din egen printer, kan du godt have den stående på dit kontor.

Indeklimaet påvirkes af printere og kopimaskiner. De genererer støj, støj, varme og værst af alt afdunstninger.

Afdunstning fra printere og kopimaskiner

Største arbejdsmiljøproblem ved printere er afdunstninger. Afdunstningen er, udover ozon, formaldehyd, der dannes af den elektrostatiske påvirkning af tonerpulveret. Herudover dannes der en række flygtige organiske forbindelser (VOC). Disse kan både komme fra tonerpulveret, der bliver varmet op, og fra en maskine, der bliver varm.

Ozon-fri printere

Forhandlere, der påstår, at deres produkter ikke afgiver Ozon, har sjældent ret. Står I over for at skulle købe en maskine, bør I bede om et måleblad, der dokumenterer, hvor meget ozon og varme printeren afgiver. Endvidere er det nødvendigt at undersøge, hvilken type af filter der er anvendt, da de fleste filtertyper hurtigt mister deres effekt.

Placering af printere

Gang og trappearealer skal ikke bruges til placering af printere. Dette vil af hensyn til kravet om sikre flugtveje normalt ikke være tilladt. Dette forbud administreres af brandmyndighederne og ikke arbejdstilsynet.

Blækprintere på kontoret

Printer på eget kontor bør være en blækprinter. Det skyldes, at de ikke varmer eller har afdunstning i samme omfang som en laserprinter. De er langsommere end en laserprinter, men da en printer, der er placeret på kontoret kun må benyttes i til lejlighedsvise små opgaver er blækprinteren passende til dette forbrug. Er der behov for en printer, der er hurtigere, er det med andre ord et udtryk for, at den skal ud af kontoret.

Skal I drøfte placering af printere og kopimaskiner på din arbejdsplads, kan du slå op på side 12 i BFAkontors vejledning om Kontormaskiner og arbejdsmiljø.

Hvor varmt må det egentlig blive på arbejdspladsen?

At overleve varmen: Hvor varmt eller koldt må det egentlig blive på arbejdspladsen? Et af de tilbagevendede problemer på kontoret er at det bliver for varmt om sommeren og i nogle tilfælde for koldt om vinteren. De generelle anbefalinger er at temperaturen skal ligge mellem 20 og 22 °C. Temperaturen må ikke overstige 25 °C dog med undtagelse af hedebølger. Minimumstemperaturen er 18 °C.

Hvor varmt må det være

Hver sommer er der mange der har problemer med alt for høje temperaturer på arbejdspladsen. Det skyldes ikke at de danske somre er blevet bedre end tidligere. Derimod har stadig større vinduesarealer og mere varme fra det elektriske udstyr på kontoret ført til en kraftig lokal opvarmning.

Arbejdstilsynet anbefaler at temperaturen ligger mellem 20 og 22 °C. Temperaturen må ikke overstige 25 °C, dog med undtagelse for hedebølger.
Hvad der er en hedebølge er ikke fast defineret, men en tommelfingerregel er at temperaturen udenfor skal være over 28 °C før man kan tale om hedebølge.

Har I problemer med høje temperaturer på en almindelig dansk sommerdag, er det et problem der skal løses. Det kan være en god ide at starte med at dokumentere problemet, for eksempel ved at starte med at registrere temperaturen dagligt, for eksempel midt på dagen og lige før I går hjem.

Er der store vinduespartier vil solafskærmning i reglen være nødvendig.
Et varmeproblem kan komme fra et for dårligt isoleret tag.
Herudover kan man reducere den varme der bliver produceret i selve rummet ved at:

• Være færre personer i lokalet
• Har der sneget sig fax, printere, kopimaskiner eller lignende ind på kontoret skal disse placeres i selvstændige rum uden faste arbejdspladser. Dette er kun et direkte lovkrav hvis de bliver brugt regelmæssigt, men det vil under alle omstændigheder være gavnligt for temperaturen, at få dem ud af rummet.

Når hedebølgen rammer

Når der er hedebølge accepterer Arbejdstilsynet, at temperaturen kommer over 25 °C. Der er ikke noget der hedder varmefri, men hvis temperaturen bliver så høj at der er risiko for at kropstemperaturen stiger, er det nødvendigt at tage særlige forholdsregler.

Er temperaturen over 35 °C ved en relativ luftfugtighed på 40-60% skal de ansatte have passende pauser. Ved højere luftfugtighed skal der gives pauser ved lavere temperaturer end de ovenfor angivne.

• Pauser skal gives i lokaler/udendørs, hvor temperaturen er lavere end i det lokale, som personen skal have pause fra.
• Påklædningen bør være let. Hvis den ansatte skal bære uniform e.l., som er varm, kan det medføre, at pauserne skal forlænges.
• Det er særlig vigtigt, at der er adgang til rigeligt frisk drikkevand.
• Der skal tages hensyn til risikogrupper (gravide, ældre, hjerte/lungesyge).
  • Det kan være påkrævet, at de gives pauser af længere varighed eller eventuelt slet ikke udsættes for høje temperaturer. I tvivlstilfælde kan en læge rådspørges.
• Ved symptomer på varmeudmattelse (svimmelhed, kvalme, synsforstyrrelser, hovedpine) skal personen straks hjælpes til køligere omgivelser og gives rigeligt at drikke.

Hvis en person besvimer/falder om, skal der tilkaldes ambulance, idet det kan være hedeslag, som skal behandles akut.

Hvis temperaturen komme over 37 °C ved en relative luftfugtighed 40-60% relativ luftfugtighed er der tale om ekstrem varme.
Ved ekstrem varme skal der ud over de allerede nævnte forholdsregler for arbejde i varme omgivelser, træffes følgende foranstaltninger for arbejdet under ekstremt varme forhold:

• Det skal sikres, at hvileperioderne/pauserne holdes i kølige omgivelser, således at de ansattes legemstemperatur ikke er konstant stigende.
• Det skal sikres, at beklædningen er let, løstsiddende tøj, helst af bomuld.
• Man skal undgå at arbejde alene, idet varmen kan medføre risiko for hedeslag.

Mindste temperaturer

Hvis man sidder i byggeri af en rimelig kvalitet bør det ikke være noget problem at holde temperaturen oppe på 20-22 °C. Imidlertid sker det at kontoret har utætte vinduer, eller at varmefordelingen i rummet er så uensartet at det bliver til gene. Disse forhold skal selvfølgelig bringes i orden, også selvom temperaturen ikke når ned på minimum.

Generelt er udgangspunktet, at temperaturen ved kontorarbejde ikke må komme under 18 °C.

Arbejdstilsynet accepterer lavere temperaturer i kortere perioder under ekstraordinære forhold såsom uforudset og pludselig opstået lav udendørstemperatur eller ugunstige vindforhold.

Har I arbejdspladser hvor man kun opholder sig i kortere tid kan særlige forhold bevirke, at afvigelser fra mindstetemperaturkravene accepteres.

Dette kan fx være tilfældet i store arbejdsrum (haller) med få arbejdspladser, hvor rumopvarmning vil være urimeligt bekostelig, og i tilfælde hvor produktionens art eventuelt kræver en lavere rumtemperatur. Der skal i så fald være en lokal opvarmning af de enkelte arbejdspladser i rummet. Hvis det ikke er muligt at etablere lokalopvarmning af de enkelte arbejdspladser, for eksempel i de tilfælde hvor den ansatte bevæger sig i arbejdsrummet, skal der træffes andre foranstaltninger til beskyttelse af den ansatte. Dette kan være i form af personlige værnemidler (termotøj).

Temperaturreguleringen skal ske på en sådan måde, at de ansatte ikke udsættes for sundhedsskadelig træk eller kuldestråling.

Fx må køling af rumluften ikke ske ved indblæsning af stærkt nedkølet luft, idet det vil give trækgener. Rumluften kan i stedet nedkøles ved hjælp af kølerør indlagt i rummet eller posekøling.

Nedkøling i produktionen eller af produkter skal ske på en måde, så de ansatte ikke udsættes for kuldestråling.

Hvor det er muligt, skal arbejdspladserne i arbejdsrummet termisk isoleres fra nedkølingsprocessen.

Har man utætte døre og vinduer der giver træk skal disse naturligvis tætnes. I receptionsområder og andre steder hvor der er døre ud til det fri kan det være nødvendigt at etablere vindfang med varme for effektivt at sikre mod træk.

Det mest udbredte årsager til træk er:

Kuldenedfald

Kuldenedfald fra vinduer kan typisk undgås ved at placere varmeapparater under vinduet, den opadgående varme luft vil så stoppe den faldende kolde luft. Endvidere kan man sætte en plade op i bunden af vinduet, hvilket sikrer at den nedfaldende kolde luft ikke frit forsætter ud i rummet. En del anbefalinger går på at man fjerner arbejdspladserne fra vinduet, men da langt de fleste ønsker at sidde i nærheden af et vindue er det sjældent en hensigtsmæssig løsning.

Mekanisk ventilation

I forbindelse med mekanisk ventilation skal man sikre, at der ikke er arbejdspladser for tæt på de steder, hvor der blæses luft ind i bygningen. Endvidere skal ventilationsanlægget justeres og vedligeholdes så det virker efter hensigten, og den luft der blæses ind i bygningen ikke er for varm eller for kold.

Der kan være mange forskellige symptomer på og årsager til dårlig luftkvalitet.

Udover at der kan lugte dårligt i rummet er de typiske symptomer: træthed, hovedpine, tørre slimhinder med videre. Herudover vil en længerevarende udsættelse for f.eks. skimmelsvamp kunne føre til udslet, astma og decideret ildebefindende.

Årsagerne til dårlig luftkvalitet er typisk:

• For mange mennesker på for lidt plads
• For lav luftudskiftning
• For mange kontormaskiner i rummet
• Dårlig rengøring
• Skimmelsvamp
• Afgasning fra bygningsdele eller inventar.

For mange mennesker på for lidt plads

Arbejdstilsynets krav er helt nede på 12 m³ pr person, hvilket yderligere kan nedsættes til 8 m³ pr person hvis der etableres mekanisk ventilation.

Selv hvis man har mere end 12 m³ pr person skal man regne med, at der skal luftes ud i løbet af dagen. Har man sit eget cellekontor er dette naturligvis ikke et problem. Er man flere på kontoret, kan det anbefales, at man aftaler fælles frokostpause, og at man bruger frokostpausen til at få luftet ud på kontoret.

Rengøring er mange steder mangelfuld, det drejer sig både om at den daglige rengøring kan være for dårlig og at der mangler den lejlighedsvise rengøring af f.eks. lysarmaturer.

Er der en arbejdsmiljøorganisation skal denne inddrages i planlægningen af rengøringen.

Der er grænser for hvor lidt der må gøres rent, men med hensyn til den daglige rengøring vil man sjældent nå denne grænse for selve kontoret.
For at muliggøre den daglige rengøring er det nødvendigt at der er ryddeligt på kontoret og at gulvbelægningen holdes ved lige.

Den lejlighedsvise rengøring forsømmes mange steder. Udover at vinduerne skal pudses med jævne mellemrum, skal lamperne rengøres så de giver det fornødne lys.

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001

Kapitel 10 - Vedligeholdelse og rengøring

§ 41. Arbejdsstedet skal holdes forsvarligt ved lige, rent og ryddeligt, så forholdene til stadighed er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige. Det skal herunder navnligt iagttages, at færdselsveje og -arealer, herunder gulvbelægninger, holdes i forsvarlig stand og fri for genstande, materialer, spild eller lignende, der kan være til fare for færdslen, at der sker en forsvarlig opbevaring af tekniske hjælpemidler og stoffer og materialer, spild og affald samles og bortskaffes på forsvarlig måde, og at
vinduer, lysarmaturer og lignende vedligeholdes og rengøres.

Stk. 2. Rengøringen skal udføres på en sådan måde, at skadelig forurening ikke spredes.

Stk. 3. Der må ikke anvendes rengøringsmidler eller -metoder, der kan forringe de sikkerheds- eller sundhedsmæssige forhold i øvrigt på arbejdsstedet.

§ 42. Der skal på arbejdsstedet være forsvarlige forhold for udførelsen af oprydning, rengøring og vedligeholdelse, så arbejdet hermed kan ske uden fare for sikkerhed og sundhed for såvel dem, der udfører dette arbejde, som for andre beskæftigede på virksomheden.