Skærmarbejdspladser og kontorindretning

Indretning af arbejdspladsen er både det helt nære med bort og stol. etc. og den indretning der påvirker mange samtidig: støj, kantine placering af printere etc.

Herudover skal du være opmærksom på at rengøringsstandarden også er et tema du kan tage op i arbejdsmiljø organisationen, både den daglige rengøring og den periodevis, der skal sikre at f.eks. lysarmaturer fungerer som de skal.

Vi har udgivet en side med en række simple råd til indretning af selve skærmarbejdspladsen

Vejledninger

PROSA har udgivet en detaljeret gennemgang af skærmarbejdspladsen: Hvad siger loven om skærmarbejdspladser

BFAkontor har udgivet to vejledninger om emnet:

• Arbejde ved computer
• Arbejdsmiljø og computermus

Placering af printere

Printere og kopimaskiner som benyttes af mere end én person bør placeres i et selvstændigt teknikrum med god ventilation.

Man må ikke placere større printere eller kopimaskiner hvor der er arbejdspladser. Det vil sige at de ikke må stå i et åbent kontorlandskab.

Det kan være nødvendigt at placere en fælles printer i et gangareal, men I skal i så fald sikre, at den ikke generer gangarealets funktion som flugtvej. Endvidere skal der være tilstrækkelig ventilation til printeren, eventuelt i form af et lokalt sug.

Små printere, der kun benyttes af en person, kan placeres på kontoret, hvis de kun benyttes i begrænset omfang. En tommelfingerregel er maksimalt 20 sider om dagen.

Skal du diskutere printere og kopimaskiners placering med din arbejdsgiver kan du henvise til BFAkontors vejledning om emnet (se side 15).

Størrelsen på kontoret

Der er relativt få præcise krav til størrelsen på kontoret. Af Arbejdstilsynets vejledning fremgår det at:

• Rumhøjden skal normalt være mindst 2,5m.
• Gulvarealet i et arbejdsrum skal som minimum være 7 m²
• Et luftrum på 12 m³ for hver beskæftiget i arbejdsrummet vil normalt være tilstrækkeligt.
• Hvis der er truffet effektive foranstaltninger til luftfornyelse, fx mekanisk ventilation, kan det accepteres, at luftrummet nedsættes, dog aldrig til under 8 m³ pr. beskæftiget.

<link>At-vejledning om arbejdspladsens indretning og inventar

• Der bør være 110 cm fra kanten af arbejdsbordet til nærmeste inventar.
• Der skal være plads til arbejdsbordet og bordet skal have en størrelse så det passer til arbejdet. Det betyder at det skal være dybt nok til at syns afstanden skærmen til skærmen er passende samtidig med at man har støtte til sine underarme mens man arbejder ved pc'en. Der skal være plads nok på bordet til de mappe og andet man skal bruge i sit arbejde.

Det sker at en kollega får en museskade, dette er i reglen et udtryk for, at der bliver arbejdet for intensivt med mus eller tastatur. Denne problemstilling vil du have noget lettere ved at rejse som arbejdsmiljørepræsentant end din kollega, der har fået museskaden.

I forhold til arbejdspladsen:

Få problemstillingen med i jeres APV

Som arbejdsmiljøorganisation skal I sikre jer, at de ansatte har fået den fornødne instruktion i forhold til hvordan stol og bord kan bruges. Man anbefaler i dag ikke en fast rigtig stilling, men derimod at man skifter mellem forskellige stillinger. Dog skal man altid have støtte under armene. Se mere i BFAkontors vejledning.

Gennemgå arbejdet i forhold til om der er tale om længere perioder med intensivt muse- eller tastearbejde. I kan i arbejdsmiljøorganisationen også se på arbejdets organisering, med udgangspunkt i bekendtgørelsen om skærmarbejde:

§ 4. Arbejdet ved skærmterminal skal tilrettelægges således, at det daglige arbejde ved skærmterminalen regelmæssigt afbrydes af andet arbejde, eller hvor dette ikke er muligt, afbrydes af pauser, så sundhedsskadelige påvirkninger undgås.

Husk også at se på de programmer der bruges.

Der skal være mulighed for at benytte genvejstaster i stedet for mus.

Hvis man skal flytte eller positionere ting med musen er det særligt slemt da kombinationen af at skulle holde museknappen nede samtidig med at musen skal flyttes til en præcis position erfaringsmæssigt giver skader. Her vil det være bedre hvis man i stedet kan skrive positionen eller objektets størrelse. Er dette ikke muligt bør I begrænse den tid man har denne type af opgaver.

Pauser

Der er i dag en del fokus på gymnastiske øvelser, disse må og kan ikke erstatte de andre punkter i listen. Gymnastik fjerner ikke arbejdsgiverens forpligtigelse til at sikre at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Mange museskader kommer i forbindelse med at der er travlt, både fordi stress er med til at forstærke de fysiske skavanker, og fordi det netop er når vi har travlt vi dropper pauserne i arbejdet. Det er derfor vigtigt at I som arbejdsmiljøorganisation peger på vigtigheden af at holde pauser også når der er tryk på. Om pauserne så skal bruges på at ryge, drikke kaffe, snakke med kollegerne eller gøre gymnastik er så mindre væsentlig

I forhold til den sygemeldte.

Er der også en tillidsrepræsentant på arbejdspladsen, er det vigtigt at I afklarer hvem af jer der har den primære kontakt til den sygemeldte. Det følgende er skrevet ud fra at der ikke er en tillidsrepræsentant.

Det vil være fint, hvis du holder kontakten til din kollega også under dennes sygdomsperiode. Da både ledelsen og kommunen begynder at presse på relativt tidligt i sygdomsforløbet, er det en god idé hvis I aftaler et bestemt nummer du ringer fra, så den sygemeldte kollega kan se at det er dig der ringer.

Tal med den sygemeldte om dennes samarbejde med egen læge. Samarbejdet med lægen er vitalt for den sygemeldte, så hvis lægen ikke opleves som en positiv medspiller, bør man skifte læge.

Tilbyd dig som bisidder i forbindelse med sygesamtaler. Stort set alle befinder sig i en presset situation når man bliver kaldt ind til ledelsen for at tale om sit sygdomsforløb. Derfor vil der være en tendens til, at man ikke hører hvad der bliver sagt, men får fokuseret på enten det negative eller det positive der bliver sagt. Det er derfor i alles interesse, at den sygemeldte har en bisidder med til mødet, så man stille og roligt kan gennemgå samtalen efter mødet, og sikre sig at den sygemeldte har hørt alt hvad der er blevet sagt.

En række forbund har udarbejdet en hjemmeside, hvor du kan se mere om reglerne for forløbet i forbindelse med sygdom.

Anmeld lidelsen som en arbejdsskade. Som sagerne står i dag kan man ikke forvente at få erstatning for en museskade, men alligevel vil vi anbefale at man anmelder museskader. En anmeldelse skal ske senest 1 år efter den er opdaget. Det er lægens pligt at gøre det, men det vælger de ofte ikke at gøre. I så tilfælde kan du gøre det som arbejdsmiljørepræsentant, eller du kan få PROSA til at gøre det.

Kravene til lyset på arbejdspladsen er fastsat gennem Dansk Standards norm DS 700. De mest relevante krav er:

• Læsning, skrivning og arbejde ved pc: 500 lux
• Kopirum: 200 lux
• Arkivrum uden vedvarende arbejde: 200 lux
• Toilet: 200 lux
• Gangarealer og trapper: 50 lux
• Mødelokaler med dagslysadgang: 200 lux

Der er således ret klare krav til lyset, som man kan måle sig til er opfyldt.

Har I behov for en mere åben snak om lysforholdene kan I hente inspiration i vejledningen fra BAR kontor.

Arbejdstilsynet har ligeledes udgivet en vejledning om lys.

Konflikter om lyset

Det sker at der opstår uenighed mellem kolleger der ønsker en forskellig mængde lys. Her vil det være en god ide at tage hensyn til de forskellige ønsker til lyset dels ved at tage hensyn til det ved placering af de ansatte i lokalet, dels ved at arbejde med zoneinddeling således, at der ikke behøver at være lige meget lys overalt i kontoret

Støj på storrumskontoret

Vi ved at mange af dem der har storrumskontorer har store problemer med støj. BFAkontor har udgivet en meget grundig vejledning om dette emne: Støj på kontoret

Generende støj

Koncentrationskrævende arbejde betyder, at man let bliver distraheret af lyde. Dette karakteriseres i arbejdsmiljøverdenen som genrende støj. Problemer med genrende støj skal man forsøge at løse.

Unødige støjkilder skal derfor fjernes. Unødig støjkilder, kan f.eks. være en server der står i arbejdsrummet og larmer, eller en pc med en støjende blæser. Det er unødige støjkilder fordi, der ikke er nogen grund til at serveren ikke er placeret i et egnet lokale eller skab, hvor den ikke generer. Ligeledes kan man sagtens skifte blæseren i pc”en til en støjsvag type. I disse tilfælde vil problemet skulle løses.

Dette understøttes af en afgørelse fra arbejdsmiljøklagenævnet truffet december 2007, se sag 11 i nyhedsbrev 1. fra 2008

En del generende støj kommer imidlertid fra telefonsamtaler eller kolleger der taler sammen. Generelt er samtale den mest distraherende form for støj. Den mest optimale løsning er at placere ansatte der skal tale meget i telefon, væk fra ansatte der skal koncentrere sig. Ligeledes skal man være opmærksom på at mødelokaler giver en del støj, i form af mødedeltagere der taler sammen og mødedeltagere der går udenfor lokalet for at klare en telefonsamtale.