PROSA holder fortsat åbent, men kun efter aftale. Vi beder alle ansatte såvel som medlemmer om at møde op med gyldigt coronapas. 

Rådgivning

  

Uanset om du blot har brug for et godt råd, eller du har problemer på din arbejdsplads, er PROSA klar til at hjælpe dig.

Du kan trække på PROSAs rådgivere og jurister i alle faser af dit arbejdsliv. PROSA er ekspert inden for it-faget og kan derfor give dig fagspecifik rådgivning uanset din henvendelse drejer som om barsel, karriere, opsigelse, trivsel eller noget helt femte.

Kontakt juridisk rådgivning

Du er altid velkommen til at kontakte juridisk afdeling, hvis du har spørgsmål angående dit ansættelsesforhold eller har brug for hjælp. Du skal dog have betalt dit første månedskontingent, før juristerne kan hjælpe dig.

Visse komplicerede sager kræver, at PROSA får bistand af en ekstern advokat. I disse tilfælde skal du have været medlem i 3 måneder, før konflikten opstod, eller du skal have været medlem fra det tidspunkt, du påbegyndte hos den arbejdsgiver, du er i konflikt med.