2023: Travlt og hektisk it-år

2023 har været året, hvor behovet for politisk handling, beskyttelse af borgerne og et løft af uddannelserne er blevet ekstra presserende, specielt når det handler om AI-bølgen. Det fastslår formanden for de it-professionelles fagforening, Niels Bertelsen.

Niels Bertelsen, formand for PROSA, betegner 2023 som et særdeles travlt år, hvor samfund, politikere og borgere fik øjnene op for, hvad AI kan betyde på godt og ondt - og ikke mindst nødvendigheden af, at udstikke rammer for brug, samt sikre uddannelse.

- Det har været et år, hvor vi heldigvis har fået taget hul på meget vigtige debatter, også politisk, om konsekvenserne af digitalisering og om AI. AI er faktisk årets ord og en af overskrifterne på 2023. Og det kan ikke gå hurtigt nok. McKinsey har eksempelvis vurderet, at hvert femte job er i risiko for at blive erstattet af kunstig intelligens, siger PROSA-formanden og fortsætter:

- Årets startede godt. Vi fik endelig det digitaliseringsministerium, vi har efterlyst i PROSA, og som kan skabe en smule samling på det næsten absurde kludetæppe af apps og systemer, som borgere og offentligt ansatte skal trækkes med. Vi fik også et digitaliseringsudvalg i Folketinget til at skærpe fokus på digitalisering.

Niels Bertelsen er dog ved årets udgang ikke helt imponeret af resultatet så vidt.

-  Den nye digitaliseringsstrategi er ikke imponerende og alt for spinkel og uambitiøs. Det er et skridt på vejen, men et alt for lille skridt. Jeg kunne godt tænke mig, at ministeriet markerede sig stærkere. Det vil PROSA gøre sit til i 2024. Vi har brug for et ministerium, som sætter store og vitale dagsordener inden for it, AI og digitalisering, fortæller Niels Bertelsen.


Realisme og læring, tak
Behovet ses ifølge formanden tydeligt med blandt andet AI's fremkomst og det store kaos i Vurderingsstyrelsen og Skat.

- Vi skal saftsuseme til at lære af de her fejl, hvor vi med ret komplekse strukturer og parametre mister overblikket over, hvad det egentlig er, systemet skal kunne udføre. Det koster milliarder, og de dygtige it-folk, som laver systemerne, står med umulige opgaver, fordi politikere og embedsværk ikke har været realistiske eller ønsker magi og mirakler uden at levere grundlaget, siger Niels Bertelsen.


- Det er afgørende, at vi begynder at lære. Der er efterhånden en hel kirkegård af systemer, som i princippet var dømt til at fejle allerede fra starten. Det må gerne være slut fremover, fastslår PROSA-formanden.



Fantastisk værktøj – skal tøjles
Det har som nævnt været året, hvor AI er årets ubestridte ord – ikke mindst takket være ChatGPT's gennembrud.

- AI er et helt fantastisk værktøj og kan hjælpe med at løse store udfordringer, fremme sundhed og skabe enorm værdi. Men AI skal tøjles, så det netop bliver en hjælp. Lidt ligesom Asimovs robotlove om, at mennesker ikke må skades, og at ordrer fra mennesker kun må adlydes, så længe de ikke skader andre mennesker. Det er nogle enorme muskler, som vi slipper løs, og som kan misbruges, hvis ikke vi har fælles regelsæt for at tøjle dem og beskytte borgerne og i øvrigt lærer at bruge dem bedst muligt. Her er en EU-act helt central, siger Niels Bertelsen.


> Læs mere om AI

Det skete også i 2023

Væsentlige it-politiske nedslag fra året, der gik, set med PROSA-formandens briller:

- Algoritmeledelses-debatten. PROSA har fået sat fokus på behovet for at få defineret regler for algoritmeledelse. Der skal findes regelsæt for, hvordan arbejdsgiverne vil bruge de her værktøjer, så de tager hensyn til den ansatte og beskytter den ansatte.

- GDPR fyldte fem år. Det fejrede vi med huskekage i PROSA. GDPR er en sejr og værd at fejre. Det giver et større fokus på private data og at tøjle de store tech-virksomheders brug af data. PROSA arbejder løbende for endnu bedre databeskyttelse.

- Styrket cybersikkerhed og mere privacy. PROSA har sat fokus på netop sikkerhed og -beskyttelse. Politikerne bredt er blevet meget mere bevidste om, hvor fundamentalt det er at have hånd i hanke med, hvad der sker i cyberspace og digitalt. Den kamp og det arbejde fortsætter.

- Skærpet interesse for it-uddannelser.  PROSA har været med til at sikre, at de uddannelser, der udbydes, er i takt med tid og udvikling. Især fordi det går så stærkt. I den forbindelse ser vi gerne, at datamatikeruddannelsen blive en professionsbachelor. Kønsforskellen skal udjævnes yderligere. Det arbejder vi løbende for.

- Aula gemmer ikke uformelle samtaler. Helt klart en sejr for privacy og databeskyttelse, at Rigsarkivet efter massiv kritik fra blandt andre PROSA opgav at gemme Aulas samtaler. Det viser, at vi har en gryende forståelse centralt for beskyttelse af folks private data.

- PROSA tegner historisk overenskomst på 30-timers arbejdsuge med it-startup. Det bliver den første af en forhåbentlig længere række af overenskomster med det indhold.

- Fokus på chatkontrol. Her har PROSA sammen med andre organisationer løftet vigtig mærkesag.

- Fokus på giganternes brug af nudging og dark patterns til at skabe afhængighed på sociale medier. PROSA har været med til at sætte fokus på de negative konsekvenser, særligt for de unge. Det vil vi fortsætte med.

- Løbende udjævning af løngab mellem køn. Heldigvis er løngabet for PROSAs medlemmer langt under de næsten 12 procent, som gør sig gældende på det samlede arbejdsmarked. Det er dog en sag, vi fortsat vil fokusere på, så den sidste forskel også forsvinder.

- Beskyttelse af ansatte med diagnoser og et rummeligt arbejdsmarked. En sag, som PROSA har rejst og fortsat vil forfølge.

- Grøn it og AI. Løbende fokus på at begrænse klimaaftryk. AI og it er desværre storleverandører af en af fremtidens største udfordringer og en accelerator af klimaforandringerne. Vi skal have indført helt andre og grønne måder at dække det eksplosivt voksende energiforbrug på.
 

> 2024 vil handle om wearables og leg med AI
 

Digitaliseringsstrategi svigter pigerne

Små 800 millioner kroner til 25 it-initiativer de næste fire  år og teknologiforståelse som valgfag fra 7. klassetrin. Sådan lyder regeringens nye digitaliseringsudspil.

PROSAs formand kaldte udspillet for uambitiøst og og et svigt i forhold til at uddanne alle obligatorisk børn til at forstå og beherske teknologier som AI, og ikke bare de "teknologi-interesserede" drenge. 

- Jeg havde håbet på meget mere. Særligt i skolerne. Vi svigter faktisk rigtig mange børn og unge på den her måde. De skal fremover konkurrere i en højdigitaliseret, AI-præget virkelighed, hvor grundforståelse og kendskab til it og AI er fundamentet under snart sagt alt, siger PROSAs formand, Niels Bertelsen.

Han er dog glad for, at regeringen har lyttet til blandt andre PROSA noget af vejen.

- Men jeg er skuffet over, at de ikke tør tage det nødvendige skridt. Valgfag betyder, at vi taber rigtig mange, særligt piger, med hensyn til at erhverve sig nogle af de vigtigste værktøjer til at begå sig fremover. Det burde være et obligatorisk, selvstændigt fag og indgå allerede fra 3. klassetrin. Ellers skaber vi a- og b-hold allerede fra skoletiden, fortsætter Niels Bertelsen.

- Regeringen udtaler selv, at initiativerne ”skal være med til at løse de største udfordringer, vi står over for i vores samfund”. I forhold til indholdet er det næsten selvmodsigende. Vi skal op på et helt andet niveau, hvis regeringens ord skal give mening, siger Niels Bertelsen.

770.100.000 - så mange kroner har regeringen afsat til den nye digitaliseringsstrategi over de næste fire år.

> Læs mere om regeringens digitaliseringsudspil