Arbejdsgiverne er igen i gang med et lobbyarbejde for at sænke det beløb, der skal til, for at man uafhængigt af, hvad man skal lave, kan få opholdstilladelse i Danmark, når man kommer fra lande uden for EU.
De råber højt om mangel på arbejdskraft. I dag skal man have 420.000 kroner i årsløn for at få opholdstilladelse efter beløbsordningen. Det er blot 35.000 kroner om måneden inklusive pension. Det er bestemt ikke for højt, snarere for lavt. Det vil arbejdsgiverne nu gerne have nedsat til 27.100 kroner om måneden.
I PROSA siger vi velkommen til arbejdskraft fra alle lande. Men det, der giver mening, er at hente topspecialister – og vel at mærke til den samme løn som deres kommende danske kolleger.
Vi mener, det er vigtigt, at virksomhederne kan få arbejdskraft, men formålet skal ikke være løndumping. Det er det i mange tilfælde allerede nu, og helt galt bliver det, hvis lønnen skal sættes yderligere ned.
Og der er andre muligheder. Arbejdsgiverne kan tage et ansvar, også når det kræver, at der skal noget uddannelse til, før de rette kompetencer er på plads. Mange har mistet – og mister faktisk fortsat - dagpengeretten. Og der er stadig arbejdsløse, selv om de er blevet færre. Her må arbejdsgiverne være med til at bibringe den uddannelse, der måtte mangle.
Faktisk vil jeg foreslå, at man helt fjerner beløbsordningen og holder sig til at bruge de ordninger, hvor det er et krav, at aflønningen er på niveau med dansk løn for det tilsvarende arbejde.
Der er er ikke noget, der tyder på, at beløbsordningen med sin nuværende minimumsgrænse hæmmer tilgangen af it-professionelle fra udlandet. Vi har i Danmark store indiske virksomheder, der i høj grad beskæftiger indiske it-folk, eksempelvis Tata, som har sine indiske medarbejdere ansat i en virksomhed, der ikke har overenskomst, og de danske medarbejdere i et datterselskab med overenskomst. Men vi kan konstatere, at de danske medarbejdere, som kommer med over i disse virksomheder i forbindelse med overtagelse af opgaver fra mange andre virksomheder, sjældent er ansat ret længe. Ganske enkelt fordi inderne er billigere. Virksomhederne mangler altså ikke arbejdskraft, men vil gerne slippe med mindre i løn til medarbejderne.
Andre it-firmaer med indiske medarbejdere ønsker ikke at fremlægge dokumentation for, at dansk lovgivning overholdes. Senest har PROSA og HK i fællesskab indgået overenskomst med den indiske it-gigant Tech Mahindra, men også her er der modvilje mod at fremlægge dokumentation for, at overenskomst og lovgivning overholdes.
Så væk med beløbsordningen, og indfør ordentlig kontrol med, om der betales løn svarende til det danske lønniveau. Det er jo indlysende, at hvis en arbejdsgiver kan slippe af sted med at ansætte billig udenlandsk arbejdskraft, så stiller det den danske arbejdskraft i en vanskelig og ulige konkurrencesituation.
PROSA byder fortsat udenlandske it-folk velkommen i Danmark – det skal bare ikke være som løntrykkere.
