Dansk Erhverv mener, at de kan få flere it-eksperter til Danmark, hvis bare de kan hente it-folk fra lande uden for EU ind til en løn på under 27.000 kr. De mener, at der mangler it-eksperter derfor skal lønnen sænkes, så it-eksperter fra Indien, Kina, Tyrkiet og USA vil strømme til.
Men har det hold i virkeligheden? Er der flere it-eksperter, der bliver interesseret i at komme til Danmark, hvis de kan tilbydes en lavere løn? Det er vist en helt ny markedsmekanisme, de der har opfundet. Det er nok nærmere danske arbejdsgivere, der bliver endnu mere interesseret i udenlandske it-folk til opgaver, som vi har folk i Danmark til.
Nu er virkeligheden faktisk den, at antallet af indere i Danmark på beløbsordning eller beslægtede ordninger, der skal legitimere deres jobstatus, er steget markant over de sidste 10 år. I 2005 var der 313 indere på disse ordninger i Danmark. I 2008 var tallet 1.168, og i 2016 var antallet steget til 2.329 indere. Dette antal vedrører ikke kun indere, der er beskæftiget med it, men indtrykket er dog, at væksten i antallet af indere alt overvejende kan forklares med jobmulighederne på it-området i Danmark. Og så har vi ikke medtaget alle de andre nationaliteter, som arbejder med it i Danmark. (Tallene stammer fra Ny i Danmark, Tal og statistik)
Der er således ikke noget, der tyder på, at beløbsordningens størrelse hæmmer tilgangen af gæstende it-professionelle.
Desværre så skræmmer sporene lidt. I 2010 kørtes en større sag mod it-firmaet CSC for at underbetale indiske it-folk – en sag, der endte med at koste CSC 6,7 millioner i bøde plus erstatninger til de underbetalte indiske medarbejdere.
Vi har andre store virksomheder, der beskæftiger indiske it-folk, der kommer herop på beløbsordningen blandt andet Tata og TCS. De har alle deres indiske medarbejdere ansat på et af virksomhedens cvr. numre, der ikke er overenskomstdækket, og dermed har de faglige organisationer svært ved at tjekke, om lønnen er rigtig.
Andre it-firmaer med indiske medarbejdere ønsker ikke at fremlægge dokumentation for, at dansk lovgivning overholdes. Senest har PROSA og HK i fællesskab indgået overenskomst med den indiske it-gigant Tech Mahindra, men også her er der modvilje mod at fremlægge dokumentation for, at overenskomst og lovgivning overholdes.
Det er nok mere et udtryk for, at Dansk Erhverv er klar over, at virksomhederne ikke til fulde efterlever gældende regler og derfor ønsker at forringe de vilkår, der skal opfyldes, før man kan importere arbejdskraft på blandt andet it-området.
Også på andre områder halter argumentationen. Hvorfor skulle en it-ekspert, der ansættes i en privat virksomhed, aflønnes med en løn, der svarer til en offentligt ansat nyuddannet bachelor. Hensigten er let at få øje på, nemlig social dumping med henblik på at presse lønningerne. Vi er glade for, at beløbet hæves til 34.000 kr. pr. måned, men det er stadig et godt stykke under aflønningen for it-specialister i Danmark. Det er jo ganske klart, at hvis man kan slippe billigere i løn til udenlandsk arbejdskraft, bliver det en ulige konkurrence for den danske arbejdskraft.
PROSA byder fortsat udenlandske it-folk velkommen i Danmark – det skal bare ikke være som løntrykkere.
Kontakt:
PROSAs næstformand
Hanne Lykke Jespersen
Tlf. 2888 1247
