Folketingsvalget er lige om hjørnet, og partierne er i fuld gang med at gøre sig klar til valgkampen. Derfor vil jeg gerne komme med nogle gode idéer til, hvad et nyt Folketing – og en ny regering – skal beslutte efter valget. For det er på høje tid, at dagpengesystemet bliver rettet op, så dagpengene igen kan ses som en forsikring mod arbejdsløshed og ikke blot som en moderne fattighjælp.
Faktum er, at værdien af de dagpenge, der udbetales til vores arbejdsløse, er faldet markant over en årrække. Dagpengesatsen er ikke fulgt med prisstigningerne, og dagpengene er derfor langsomt men sikkert blevet udhulet. For år tilbage talte man om ”den høje” dagpengesats. Det var på et tidspunkt, hvor mange arbejdsløse faktisk fik dækket 90 procent af deres løn, når de var på dagpenge. Sådan er det desværre ikke mere. Værdien af dagpengene fortsætter med at falde, fordi satsen stadig ikke reguleres fuldt ud for pris- og lønudviklingen, og for mange dækker de nu kun 50 procent af lønnen eller mindre.
Det betyder, at flere risikerer at gå fra hus og hjem, hvis de bliver ledige. Det rammer blandt andet familier med børn hårdt, fordi der ikke længere er råd til fritidsaktiviteter. Vi er et rigt samfund, og vi kan ikke være bekendt, at ledige skal ud i egentlig fattigdom – og at deres børn på den måde skal sættes uden for fællesskabet.
Politikerne lovpriser vores fleksible arbejdsmarked, hvor arbejdsgiverne let kan fyre de medarbejdere, de ikke har brug for. Men hvis fleksibiliteten skal gå begge veje. Og hvis den skal give mening for lønmodtagerne, så skal der være en anstændig sikring, når de bliver fyret. Den faldende værdi af dagpengene er ekstra problematisk for it-professionelle og andre højtlønnede, som får en endnu dårligere dækning i forhold til deres lønninger, når de mister deres job – og dermed et incitament til slet ikke at betale til en a-kasse.
PROSA ønsker en regulering af dagpengesatsen her og nu samt en lovgivning, der sikrer, at satsen fremover følger pristallet. Målet for dagpengesatsen er faktisk en dækning på 90 procent af lønnen. Samtidig bør dimittendsatsen sættes op igen. I dag får de nyuddannede kun 71,5 procent af den maksimale dagpengesats mod tidligere 82 procent. Det er en ynkelig kompensation til de flittige unge, som har færdiggjort en uddannelse – og som ikke med det samme kan få deres måske første fuldtidsjob.
Vi har hørt påstande om, at dette beløb er meget højere end SU, som udgør 6.166 kroner pr. måned. Men der tages slet ikke højde for, at de studerende nu må tjene 13.489 kroner pr. måned ved siden af SU og kan optage studielån på op til 3.155 kroner om måneden. Sandheden er, at mange nyuddannede bliver betydeligt fattigere, når de skifter fra at være studerende til færdiguddannede uden job.
Tilliden til dagpengesystemet og dermed den danske model står og falder med, at man som lønmodtager føler sig tryg og ikke skal frygte økonomisk ruin, hvis man bliver arbejdsløs. Heldigvis deler mange arbejdsgivere bekymringen over den fortsatte udhuling af dagpengene. Frem mod folketingsvalget vil PROSA og resten af fagbevægelsen sætte fokus på at få hævet maksimumsatsen for dagpenge og sikre, at værdien af dagpengene fastholdes.
