Arbejdsmiljø

Slut med Panodil til morgenkaffen

Stadig flere oplever, at både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø er blevet dårligere. Nu ­blæser landets fagforeninger til kamp: Udviklingen skal vendes. 2019 er arbejdsmiljørepræsentanternes år.

 

– Det skal være sikkert og sundt at gå på arbejde i Danmark.

Sådan lød det fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), da han i foråret 2017 nedsatte et ekspertudvalg til at gentænke hele arbejdsmiljøindsatsen på det danske arbejdsmarked. Baggrunden var, at antallet af beskæftigede, der er fysisk eller psykisk overbelastede, er steget med henholdsvis 17 og 15 procent siden 2012.

– Som beskæftigelsesminister er jeg bekymret over udviklingen. Med de tal, vi ser i dag, kan jeg konstatere, at arbejdsmiljøindsatsen har slået fejl. At indsatsen simpelthen ikke virker efter hensigten, sagde Troels Lund Poulsen.

Halvandet år senere lå anbefalingerne fra regeringens ekspertudvalg klar. Men blækket i rapporten var knap nok tørt, før kritikken begyndte – blandt andet fra Peter Hasle, der er professor i arbejdsmiljø ved Aalborg Universitet.

– En stor del af anbefalingerne er vage hensigtserklæringer. Overordnet er der ikke lagt op til de store forandringer, sagde han til Fagbladet 3F.

Panodil til morgenkaffen

Den alarmerende udvikling har fået Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) til at udnævne 2019 til arbejdsmiljørepræsentanternes år. I januar mødtes 1.700 arbejdsmiljørepræsentanter i Odense for at dele erfaringer og inspirere hinanden til at gøre endnu mere for at skabe bedre arbejdsforhold. Og arbejdsmiljørepræsentanternes rolle kan ikke undervurderes, mener Lizette Risgaard, der er formand for FH.

– Alt for mange er sygemeldt med stress, og alt for mange må tage en Panodil til morgenkaffen for at komme i gang med arbejdsdagen. Det er arbejdsmiljørepræsentanterne, der tager de nære og konkrete kampe ude på arbejdspladserne for at skabe et sundt, sikkert og udviklende arbejdsmiljø, siger Lizette Risgaard.

Øget frygt og stress

Rasmus Willig, der er lektor ved Roskilde Universitet, mener, at udhulingen af den danske arbejdsmarkedsmodel gennem de seneste 20 år har skabt øget stress blandt mange ansatte i Danmark. De markante forringelser af dagpengene betyder, at flere i dag frygter at blive afskediget, fordi dagpengene ikke længere rækker til at opretholde tilværelsen. Derfor tier mange også med at kritisere eksempelvis dårlige forhold på arbejdspladsen.

– Den oplevede usikkerhed er blevet større. For 20 år siden kunne en murerarbejdsmand få 90 procent af sin løn i en årrække, hvis han blev fyret. I dag får du måske halvdelen af din løn i en kortere periode, så nogle risikerer at gå fra hus og hjem. Du har simpelthen mere at miste, hvis du ytrer kritik af din arbejdsplads, forklarer Rasmus Willig.

Jobsikkerheden er væk

I sin bog ’Flexisme’ har Rasmus Willig spurgt en stor gruppe lærere, sygeplejersker, politibetjente, socialrådgivere og pædagoger om, hvad der sker, når de går til deres ledelse med kritik. Mange af dem giver udtryk for, at det psykiske arbejdsmiljø er blevet markant dårligere i de senere år, men at de ikke tør konfrontere ledelsen.

Ifølge Willig er Danmark dermed gået fra såkaldt flexicurity til det, han kalder flexisme. Han opsummerer udviklingen med en kommentar fra en medarbejder, han har interviewet: ”Før havde vi medbestemmelse, så kom vi på medhør, og nu skal vi bare være medgørlige”.

– Flexisme er den situation, hvor vi udøver selvcensur og har indført en tavshedskultur, så vi ikke længere tør kritisere ledelsen. Jobsikkerheden er væk, og medarbejderne bliver afkrævet, at de skal være mere robuste. Det har skabt et arbejdsmarked præget af følelser som utilstrækkelighed, frygt og selvcensur, siger Rasmus Willig.

En undersøgelse fra 2016 viser, at cirka 60 procent af medlemmerne i hovedorganisationen FTF frygter for konsekvenserne, hvis de udtaler sig negativt om arbejdsmiljøet på deres arbejdsplads, og det vil Rasmus Willig have fagbevægelsen til at gøre op med:

– Vi skal kunne gå til vores arbejdsgiver uden at frygte for at blive udstillet som brokkehoveder. Vi skal have brudt tavshedskulturen. Heri består den nye kamp for arbejdsmiljøet.

Fra stress til støj

De 79 fagforbund i den nye Fagbevægelsens Hoved­organisation (FH) har besluttet, at 2019 er arbejdsmiljørepræsentanternes år med 200 lokale events, der sætter arbejdsmiljø på dagsordenen.  

AMR 2019 skal øge anerkendelsen af arbejdsmiljørepræsentanternes store daglige indsats for at skabe et godt arbejdsmiljø.

Har du selv lyst til at blive arbejdsmiljørepræsentant på din arbejdsplads, eller har du spørgsmål om alt fra stress til støj, så kontakt ­PROSAs arbejdsmiljøkonsulent Allan Pleman på apl@prosa.dk

Du kan finde PROSAs arbejdsmiljøhåndbog på prosa.dk/arbejdsmiljoe/arbejdsmiljoe-haandbogen.

Kommentarer

Log på Mit PROSA for at se eller skrive en kommentar til artiklen