PROSA holder fortsat åbent, men kun efter aftale. Vi beder alle ansatte såvel som medlemmer om at møde op med gyldigt coronapas. 

Workshop: Fra udbud til tilbud

Lær af neurovidenskaben og bliv bedre til at byde ind på nye opgaver. Medbring et konkret udbud.

Dette kursus vil give teknikker til at nedsætte tiden i læsning, udformning og skrivning af tilbud. Det er ikke processer, der skal stå i stedet for de processer, der allerede er implementeret i virksomheden, men en måde at effektivisere de enkelte elementer, hvor konsulenter/sælger/tilbudsgiver skal bruge sin egen hjerne til at optage, bearbejde og præsentere viden.

På kurset læres enkle teknikker, der bygger på den seneste viden indenfor neurovidenskaben, så kursisten bliver mere effektiv i udbuddets forskellige faser.

Udbytte
• Hurtigere læsning af udbud
• Udarbejdelse af flere tilbud med samme ressourcer
• Nedsættelse af tiden fra modtagelse af udbud til afsendelse af tilbud
• Større overblik over alle dele i udbuddet/tilbuddet
• Klar struktur mellem udbud og tilbud
• Vinde flere udbud
• Mindre stress

Problemer som bliver løst
• Uoverskuelighed
• Følelsen af overvældethed
• Stress
• Skriveblokeringer
• Frygt for at misse detaljer
• Manglende tid

Indhold
• Sådan opfanger din hjerne de ting, som står i udbuddet
• Sådan kan du læse udbuddet på en ny måde
• Sådan finder du det essentielle i udbuddet
• Sådan skaber du overblik i udbuddet
• Sådan skaber du struktur i udbuddet og tilbuddet sammen med dit team
• Sådan skaber du struktur i din tilbudsskrivning
• Sådan undgår du skriveblokeringer

Forventet effektivitetsforbedring
Det forventes at “Udbud-til-Tilbud” kan forbedre dig og dit teams arbejde med 10-25%. Dette afhænger naturligvis af den mængde materiale, som medarbejderen skal igennem, og hvor kompliceret udbuddet er skruet sammen og samarbejdet i tilbudsgruppen.

Dette er en workshop, hvor du skal arbejde med dit eget materiale. Workshoppen varer 3 timer, og du skal medbringe et udbud, som vi skal bruge os til at øve os på. Der er plads til 20 deltagere på workshoppen.

Underviser er cand.merc. Mads Brøbech, som har undervist i PROSA siden 2014. Han er specialist i, hvordan hjernen fungerer, og hvordan vi kan hjælpe hjernen med at komme nemmere igennem en travl hverdag.

Dato

Start08. jun. 2022 17:00
Slut08. jun. 2022 20:00

Sted

Online

link til webinaret offentliggøres senere

Se på kortRejseplan

Pris

MedlemKr. 0,00
Ikke-medlemKr. 1.024,00
Meld dig ind og deltag til medlemspris

14 ud af 20 pladser tilbage

Kontakt

PROSA/ØST - BFR (bfr@prosa.dk) link sendes senest på dagen pr. mail

Bliv medlem af PROSA

Som medlem af PROSA får du en lang række fordele, som bl.a.

Gratis kurser

Juridisk rådgivning

Faglige netværk

Gode bankaftaler og forsikringer

Læs mere