Pressemeddelelse, Løn

Her er de højeste og laveste it-lønninger

Hvor finder du de højeste og laveste lønniveauer i it-branchen? Se Top 10-listerne nedenfor. Foto: Shutterstock

Forskellen i gennemsnitslønnen for it-professionelle svinger med mere end 50.000 kr. om måneden. It-professionelle hos de højest betalende arbejdsgivere tjener op mod 90.000 kr. om måneden i gennemsnitsløn. Hos de lavest betalende arbejdsgivere er gennemsnitslønnen 37.000 kr.

- Generelt kan vi sige, at hvis lønnen er det afgørende parameter i din jobsøgning, så gå efter et job hos en pengestærk arbejdsgiver og på en stor arbejdsplads. Det er der, vi ser de højeste lønninger for it-professionelle, siger Hanne Lykke Jespersen, næstformand for PROSA – Forbundet af It-professionelle på baggrund af PROSAs lønstatistik fra januar 2019.

Lønstatistikken viser en generel lønstigning hos privatansatte på 3,2 procent uden anciennitet fra januar 2018 til januar 2019. Offentligt ansatte ligger noget lavere med en stigning på 1,7 procent, og det bærer Top 10’en over de lavest lønnede virksomheder præg af.

- Offentlige arbejdsgivere er helt fraværende i den bedst lønnende top 10, mens de udgør halvdelen af arbejdsgiverne i den dårligst lønnende top 10, og det afspejler jo umiddelbart meget godt den lavere stigning. Men de lavere gennemsnitslønninger kan også afspejle, at man primært har ansat yngre it-professionelle, siger Hanne Lykke Jespersen og understreger, at gennemsnitslønninger skal ses med forbehold:

- Det er sjovt at se, hvilke arbejdsgivere betaler højere og lavere lønninger, men man kan dårligt spejle sin egen løn i en gennemsnitsløn, der ikke tager højde for hverken anciennitet eller faglig profil. Der skal man lave en specifik søgning i lønstatistikken på prosa.dk, siger næstformanden.

Den generelle lønudvikling på hele arbejdsmarkedet har i samme periode været 2,6 procent og den generelle prisudvikling 1,3 procent.

Top 10 højeste it-lønninger (gennemsnit):

Antal besvarelserGennemsnitsløn
Saxo Bank A/S889.908,48
Nets Holding A/S872.697,28
DXC Technology Airline Solutions Denmark671.975,12
Novo Nordisk A/S871.125,49
Nordea Liv & Pension, Livsforsikringsselskab A/S1170.990,84
Codan A/S569.873,57
Skandinavisk Data Center A/S1368.772,77
At&T Global Network Services Danmark ApS768.200,52
Alm. Brand A/S1668.143,07
Vestas Manufacturing A/S667.705,16

 

Top 10 laveste it-lønninger (gennemsnit):   

Antal besvarelserGennemsnitsløn
Webdanmark.Com A/S537.024,39
IT MINDS ApS739.124,88
HESEHUS A/S1039.525,98
UCN, University College Nordjylland539.664,08
Danmarks Statistik839.689,77
Unik System Design A/S542.845,76
Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser543.323,96
Via University College2243.688,63
ITU, IT-Universitetet I København543.700,12
Mjølner Informatics A/S843.948,11

 

Tallene bag Top 10-listerne:

Pension, værdien af ferie ud over 5. ferieuge, bonusser og engangsvederlag er medregnet i gennemsnitslønningerne. Listerne er baseret på indberettede lønninger på mellem 18.000 kr. og 130.000 kr. Dette for at minimere risikoen for tastefejl, der kan skævvride gennemsnittet. Der er indberettet lønninger af ansatte i 1198 virksomheder, men her i listerne er kun medtaget virksomheder, hvor fem eller flere PROSA-medlemmer har indberettet løn til lønstatistikken. Dette for at forhindre, at den enkelte bliver genkendelig på sin arbejdsplads. Der er således frasorteret en del arbejdspladser med for få respondenter i listerne. Antallet af virksomheder, hvor fem eller flere har oplyst deres løn, er 128. 

Vil du blive skarpere til lønsamtalen?

Kom til lønforhandlingskursus i PROSA og lær at forhandle løn og arbejdsvilkår - og få det maksimale ud af din lønsamtale. Der er kurser i Aarhus, Odense, Aalborg og København:

Lønforhandlingskursus i Aarhus 15. maj.

Lønforhandlingskursus i Odense 21. maj.

Lønforhandlingskursus i Aalborg 22. maj.

Lønforhandlingskursus i København 28. maj.

 

 

368736368522368523368524368886368738368742
preload Themeimage 0preload Themeimage 1preload Themeimage 2preload Themeimage 3preload Themeimage 4preload Themeimage 5preload Themeimage 6preload Themeimage 7preload Themeimage 8preload Themeimage 9preload Themeimage 10preload Themeimage 11preload Themeimage 12preload Themeimage 13preload Themeimage 14preload Themeimage 15preload Themeimage 16preload Themeimage 17preload Themeimage 18preload Themeimage 19preload Themeimage 20preload Themeimage 21preload Themeimage 22preload Themeimage 23preload Themeimage 24preload Themeimage 25preload Themeimage 26preload Themeimage 27preload Themeimage 28
Please confirm
No
Yes
Information
Ok
PreviousNextHide preview images
Close webpage preview
Loading preview ...
*: obligatoriske felter
Cancel reply
Your comment will be a reply on the following comment:

Ingen kommentarer