Arbejdsplan

PROSAs Arbejdsplan for 2015-2016

Det naturlige valg for it-professionelle

Den økonomiske krise, som startede i 2008, er ikke overstået endnu, og selv om der er spæde tegn på en forbedring, må det forventes, at der også i de kommende år vil være høj ledighed, også inden for vores område.

   Gennem de senere år har regeringen indført en lang række reformer, og der er flere på vej. Mange af reformerne ændrer på de grundlæggende vilkår for velfærdssamfundet og indebærer voldsomme forandringer for borgere, som har brug for hjælp fra det offentlige. Både ledige, studerende, kontanthjælpsmodtagere, pensionister, syge, ledige og fleksjobbere har været udsat for reformer, som i de fleste tilfælde forringer deres vilkår.

   Vi skal være med til at sikre, at de overgreb, som reformerne er et udtryk for, imødegås og ændres, således at de ikke indebærer forringelser for medlemmerne, hverken de ledige eller andre, som er på en offentlig ydelse. Vi skal arbejde for, at dagpengereglerne forbedres, at genoptjeningskravet halveres, og at fradraget for hele fagforeningskontingentet genindføres.

   Det globaliserede arbejdsmarked er under fortsat udvikling, den sidste arbejdsplads er ikke flyttet ud af Danmark endnu, og arbejdsgiverne presser fortsat på for at få lettet adgangen til udenlandsk arbejdskraft. Importen af udenlandsk arbejdskraft må ikke medføre dumping af danske løn- og arbejdsvilkår, og vi skal, gennem et samarbejde med andre faglige organisationer i både ind- og udland, være med til at udvikle løsninger, der sikrer både de danske og de udenlandske lønmodtagere ordentlige arbejdsvilkår.

   Den ændring på it-arbejdsmarkedet, som er sket de senere år, må forventes at fortsætte. Det betyder, at der både kommer nye ansættelsesformer, og der sker en løbende ændring af arbejdsfunktionerne. Ændringerne kan komme til at betyde, at visse typer driftsfolk, netværksfolk o. lign. vil være rela­tivt lavtuddannede, og de vil konstant være under et lønpres, da deres opgaver i et vist omfang kan løses billigere globalt. I Danmark vil en meget stor del af driften ”forsvinde op i skyen”, lovgivning mv. vil blive slækket, og flere firmaer og offentlige virksomheder vil flytte yderligere opgaver ud af landet fx drift, print, netværk, programmering, dele af helpdesk osv.

   Denne udvikling, sammenholdt med at der fortsat er ledige medlemmer, gør, at der er behov for nye vækstområder og andre måder at fordele arbejdet på for at sikre, at der fortsat er arbejdspladser nok herhjemme. Det vil forstærke behovet for en uddannelsesmæssig opkvalificering af den eksisterende arbejdskraft, og at vi skal arbejde for, at der skabes rammer for, at flere kan uddannes på et højere nive­au.

   Arbejdsmarkedet bevæger sig mod mere individuelt prægede aftaler og flere selvstændige, og begreber som ”fast arbejdstid ” og ”fast løn” er allerede under forandring og bliver i stigende grad erstattet af målstyringsaftaler, hvor resultater tæller mere og mere, forbrugt tid mindre og mindre. Overenskomst­erne vil stadig være der, men der er en risiko for, at de bliver mindre forpligtende, særligt hvad angår løn og arbejdstid. Det kan medføre, at den danske aftalemodel risikerer at stå for fald, da det bli­ver svært at holde fast i den kollektive model. Nok ikke de første mange år, men arbejdsgivernes manglende interesse og det faldende medlemstal i specielt LO-organisationerne gør det svært at opret­holde modellen på sigt. Vi skal derfor, sammen med den øvrige fagbevægelse, finde ud af, hvordan vi bedst varetager vores interesser. Det indebærer en debat om, hvorvidt vi skal samle kræfterne på en anden måde end i dag, og om vi i lyset af den hidtidige udvikling skal arbejde for, at mere aftalestof implemen­teres gennem lovgivning. En revision af funktionærloven er et af de emner, det her vil være naturligt at tage fat på. Vi skal også blande os i debatten om det fornuftige i kun at have én hovedorganisation i Danmark, og hvordan grænseproblemer mellem fagforeningerne kan løses, hvis et sådan forslag skal realiseres. Vi har gennem fællesoverenskomsten på CGI vist, at det er muligt for konkurrerende fagforbund at finde sammen om at finde nye samarbejdsformer, og den model skal vi arbejde videre med.

It spiller en større og større rolle i både den samfundsmæssige og den økonomiske udvikling. It bruges til at opnå besparelser, gøre tingene mere smarte og til at udvikle samfundet, økonomien og beskæftigelsen. Vi skal derfor blande os i debatten med vores faglige viden og gerne komme med konkrete for­slag til ændringer eller forbedringer i den samfundsmæssige udvikling og komme med forslag til, hvordan borgerne involveres i den digitale udvikling, og hvordan udviklingen kan bruges til at styrke demokratiet.

   Vi markerer os løbende inden for en lang række it-politiske emner, og det skal vi fortsat gøre de kom­mende år. Både overvågning, softwarepatenter og digitalisering af den offentlige sektor er emner, hvor PROSA har haft en betydelig indflydelse på debatten, og hvor vi i stigende grad får støtte til vores synspunkter. Særligt på overvågningsspørgsmålet er der fortsat behov for opmærksomhed og for at imødegå argumenterne om, at hvis man ikke har noget at skjule, har man ikke noget at frygte. 

Det naturlige valg

Det naturlige valg handler om, at folk, som arbejder professionelt med it, og folk, som uddanner sig til at kunne arbejde med it, opfatter PROSA som stedet, hvor deres professionelle interesser varetages bedst. Og dette, uanset hvilke vilkår man arbejder under, og hvor på arbejdsmarkedet det sker. Men vi ser også PROSAs rolle bredere – som en professionel organisation – der ved, hvad som rører sig i faget og branchen samt har holdninger til udviklingen. Derfor er ambitionen også, at journalister, som opsøger information om it, betragter PROSA som en væsentlig kilde. Og at politikere og andre beslutningstagere ser PROSA som en organisation, der har velargumenterede og saglige holdninger til it. Endelig vil vi også se os selv som en troværdig og grundig rådgiver om den teknologiske udvikling over for organisationer og andre instanser i samfundet. 

Udvikling af PROSA

PROSA eksisterer, fordi medlemmerne får organisationen til at leve. Det er gennem medlemmernes viden, aktive indsats og medvirken, at vi kan udvikle PROSA til at blive større og bedre. Vi ønsker ikke at vokse bare for størrelsens skyld, men for at stå stærkere og med større tyngde kunne sige, at vi repræsenterer faget og dets mangfoldighed. Ved at stå stærkere i et større fællesskab kan vi også blive ved med at være de it-professionelles naturlige valg.

   Det er derfor vigtigt både at kunne få nye medlemmer og fastholde eksisterende medlemmer. Vi bruger mange kræfter på at få nye ind, som ikke forbliver i PROSA. Vi skal derfor være nærværende og vedkommende for alle medlemmer, og vi skal arbejde for, at vi regelmæssigt er i kontakt med alle med­lemmer, som det bl.a. sker gennem livsfaseprojektet. Det er et mål, som kræver fokus fra alle dele af PROSA, således at vi kan mindske frafaldet af medlemmer.

   PROSA skal øge synligheden over for vores omverden. Det skal vi gøre ved at være bedre til at få vores synspunkter inden for relevante emneområder i medierne og ved at søge indflydelse på de it-poli­tiske emner. Men vi skal særligt arbejde for at være synlige over for medlemmerne og de potentielle medlemmer dér, hvor det er mest relevant for dem, nemlig ude på arbejdspladserne og studiestederne. Vi skal gøre det i tæt samspil med medlemmerne, og det skal ske ved at involvere og inddrage medlemmerne lokalt og sikre en forankring af indsatsen på den enkelte arbejdsplads og studiested. Vi skal være kreative i vores tilgang til arbejdspladserne, og hvis en overenskomst ikke synes mulig, skal vi prøve andre typer aftaler fx om vagtordninger, uddannelse, kompetenceudvikling, pensionsaftaler osv. Vi skal opfordre til, at der vælges repræsentanter på arbejdspladserne og dermed få styrket den lokale tilstedeværelse. Dette skal gøres ved at arbejde systematisk med metoder til (selv)organisering på arbejdspladser og ved at etablere flere (it-) faglige netværk medlemmerne imellem og sørge for at understøtte dette gennem redskaber stillet til rådighed af PROSA. De gode erfaringer med at indgå fælles overenskomster i samarbejde med flere fagforeninger skal søges gentaget.  

PROSA er båret af aktivister og derfor afhængig af, at der er en aktiv medlemsskare. Der er derfor brug for, at der sker en inddragelse og uddannelse af nye generationer af aktive it-folk samtidig med, at også de erfarne medlemmer fastholdes. Vi skal arbejde videre med at udvikle nye og fleksible metoder til at inddrage og engagere medlemmerne, og vi skal sikre en organisatorisk struktur, som kan understøtte målene.

Bedre indsats for ledige

Den høje ledighed gør, at beskæftigelsesindsatsen fortsat er af stor betydning for PROSA. Vi skal arbejde med initiativer, der kan være med til at nedbringe ledigheden og hjælpe medlemmerne med at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Vi skal derfor samle indsatsen på området og udnytte og udbygge de kontakter og forbindelser, vi har til virksomhederne, således at vi kan være med til at formidle job til vores ledige. Vi skal samtidig arbejde for, at de indførte reformer af dagpengesystemet ændres, således at de lediges muligheder og forsørgelsesgrundlag forbedres. Vi skal være med til, at forslag til ændringer i beskæftigelsessystemet medfører, at det er ledigheden – og ikke de ledige – der skal bekæmpes.

PROSA skal bistå med at skærpe medlemmernes kompetencer gennem brug af kompetenceredskaber og ved at arbejde målrettet med karriererådgivning, der sikrer medlemmernes fortsatte uddannelse og mobilitet på arbejdsmarkedet. Vi skal også arbejde videre med at stimulere netværksdannelse og selvorganisering blandt de ledige. Endelig skal vi fortsat sikre PROSAs indflydelse på beskæftigelsesindsatsen i a-kassen inden for vores område.

Digitale rettigheder

Internettets udbredelse og betydning i samfundet har gennem de sidste 15-20 år haft så radikal en be­tydning, at nettet på mange måder skal betragtes som en fundamental del af borgernes hverdag. Vi har derfor sat digitale rettigheder til debat, og det arbejde skal videreføres. Retten til privatlivets fred, også på internettet, beskyttelse mod overvågning og persondatabeskyttelse har altid været fokuspunkter for PROSA.

   Med udgangspunkt i den voldsomme stigning i brugen af internettet og den øgede digitalisering af den offentlige sektor er det vigtigere end nogensinde at få set på, hvilke rettigheder borgerne bør have i en digitaliseret verden. Afsløringerne af amerikanernes massive overvågning og EU-domstolens underkendelse af logningsdirektivet betyder, at der er kommet en større interesse for digitale rettigheder, som vi skal formå at udnytte.

   PROSA ønsker at opnå en position, hvor vi til stadighed kan påvirke samfundet til mere og bedre anvendelse af it, og hvor medlemmernes vilkår på arbejdsmarkedet kan fastholdes og udbygges. Vi skal være med til at bidrage til gode, ordnede og regulerede arbejdsvilkår med et arbejdsmarked præget af et godt arbejdsmiljø og med beskyttelse af de repræsentanter, som arbejder for medlemmernes ordnede forhold. 

Konsolidering af PROSA

PROSA er afhængig af at have en sund økonomi, for at vi kan opretholde den service, som medlemmerne forventer. Derfor skal det forsat sikres, at den økonomiske politik indeholder en fornuftig udvikling, der som minimum medfører balance på budgetterne i de kommende år. Vi skal sikre en effektivt drevet organisation med en god sammenhæng mellem den politiske og den administrative del, vi skal udbygge samarbejdet i alle led i organisationen for at udnytte ressourcerne optimalt, og vi skal bruge vores nye medlemssystem og dets muligheder til at forenkle arbejdsprocesser og optimere forretningsgangene.

   Det er samtidig væsentligt at være opmærksom på, at PROSA har mange konkurrenter, som i en vis grad kan påvirke den måde, vi agerer på. Vi har konkurrence i forhold til organisationer som HK og IDA på det politiske niveau og i forhold til Det Faglige Hus og Danske Lønmodtagere på det økonomiske niveau. Vi skal derfor også være i stand til at forklare og tydeliggøre den forskel, PROSA gør fagligt og politisk – og samtidig således, at det kan forstås, hvorfor der er en kontingentforskel.

Arbejdsplanen konkret

Den følgende del af arbejdsplanen indeholder en række områder, som skal være i fokus de kommende to år. Det betyder ikke, at eksisterende opgaver helt opgives eller ikke varetages. PROSA er blevet så stor en organisation, og antallet af opgaver, vi arbejder med, er så stort, at det ikke til DF er praktisk muligt at beskrive dem alle i en detaljeret arbejdsplan.

   Delegeretforsamlingen skal derfor alene tage stilling til de overordnede prioriteringer. Hovedbestyrelsen fastlægger efter delegeretforsamlingen en mere detaljeret arbejdsplan for arbejdet på de enkelte områder, og på hvilken måde der skal arbejdes med opgaverne. Det skal dog være muligt at fange nye emner i luften, da vi ikke kan tage højde for alle de ting, der kan ske de kommende år. Hvis udviklingen medfører en ændret prioritering eller et andet fokus på opgaverne, end delegeretforsamlingen vedtager, skal det fremgå af Hovedbestyrelsens arbejde og af beretningen til næste delegeretforsamling.

Digitale rettigheder

PROSA vil følge op på arbejdet for, at borgerne har nogle klare og synlige rettigheder, såvel online som offline, gerne i samarbejde med organisationer, som har været med til at få emnet sat på dagsordenen. De basale rettigheder dækker både ret til at have adgang til et frit, ucensureret internet, altså retten til at være på og at kunne ytre sig frit og have fri adgang til data. Men det handler i lige så høj grad om at beskytte borgerne. Give dem ret til at være offline. Til at få slettet egne data. Til at opretholde privatlivets fred. Og til at vælge, om de vil gøre brug af digital selvbetjening, eller om de vil betjenes på et ordentligt niveau uden at være tvangsdigitaliserede.

Persondata

Vi vil følge den kommende lovgivning om persondata, både nationalt og på EU-plan. Afsløringerne af den dybtgående overvågning, der sker af borgerne, og den manglende sikkerhed omkring persondata, viser, at der er behov for at få kigget lovgivningen igennem med henblik på at styrke borgernes indsigt i registreringerne og brugen af persondata. For at mindske muligheden for misbrug bør vi også kigge på alternativer til cpr-nummeret. Etableringen af nationale og internationale cybersikkerhedscentre, som i Danmark er lagt under Forsvarsministeriet og dermed ikke underlagt nogen form for kontrol eller indsigt, kræver også, at lovgivningen styrkes for at sikre borgernes rettigheder.

Big Data

Big Data er forsat under udvikling, og adgangen til at behandle store mængder af data og analysere dem for mønstre, forandringer og unormale data medfører langt bedre muligheder for at forstå og/eller forudse hændelser eller adfærd. Anvendelsesmulighederne er mange og oplagte at misbruge. Derfor ønsker PROSA, som med området digitale rettigheder, at arbejde for, at borgerne ikke kommer i klemme, og at der formuleres en politik, som kan være med til at beskytte borgerne.

Nye it-politiske tiltag

Med den øgede brug af teknologiske løsninger inden for mange områder af den samfundsmæssige udvikling er der brug for, at vi ser nærmere på de konsekvenser, en sådan udvikling kan medføre. Mange af de ting, vi bruger, udstyres med forskellige typer elektroniske komponenter, og flere serviceydelser digitaliseres. Internet of Things, selvmonitorering, telemedicin og fjernundervisning er eksempler på en udvikling, der radikalt kan ændre vores måde at leve og arbejde på, og som kalder på, at vi får formuleret nogle politikker.

Uddannelsesfonden i Danmark

Vi har gennem flere år talt for en uddannelsesfond i Danmark som en løsning på nogle af udfordringerne omkring den manglende efter-/videreuddannelse inden for vores område. Vi ønsker på sigt en fond efter samme model som en barselsfond, altså med lovgivning bag. Hvis fonden skal have nogen virkning, er det nødvendigt, at den ikke er en del af overenskomstsystemet, da de fleste it-professionelle er på individuelle kontrakter. Vi har også været i dialog med andre interessenter om emnet, og der er – om ikke lydhørhed – så i hvert fald en forståelse af de grundlæggende problemstillinger. Vi vil i den kommende periode fortsat arbejde for udbredelsen af ideen om en uddannelsesfond i Danmark.

Retningen går mod mere vægt på forretningsforståelsen

Faget ændrer sig løbende, ikke bare teknologisk, men der sker også strategiske skifte i fokus. Tidligere var udviklingen meget teknologidrevet. I dag ser vi i stigende grad, at udviklingen er drevet af forretningen. Før var det mest udbredte billede, at det var teknologispecialisten, der fandt muligheder for forretningen; i dag er billedet mere, at det er forretningen, der efterspørger løsninger af teknologispecialisten. Det er bl.a. i dette lys, at vi skal se den stigende efterspørgsel på it-arbejdsmarkedet og efter dygtige it-specialister, der også forstår og kan se forretningen. It bliver mere forretning end teknologi, og den it-professionelle ændrer derfor også profil.

   Vi skal i den kommende periode arbejde med, hvorledes vi som fag og som organisation bliver parat til dette.

Anderledes ansættelsesformer

Det ser ud til, at der en udvikling på arbejdsmarkedet som indebærer et skifte fra faste ansættelser hen i mod vikarer, konsulenter og selvstændige. PROSA har i dag kun meget få tilbud, der udelukkende sigter på de særlige behov hos disse grupper, og særligt hvad angår selvstændige er der et behov for at diskutere, hvilke services, vi skal tilbyde. Der skal derfor udarbejdes forslag til, hvordan disse gruppers behov kan imødekommes, og om der skal ske vedtægtsmæssige eller kontingentmæssige ændringer i den anledning. 

Større fokus på meningsfuld brug af ledighedsperioden bl.a. baseret på erfaringerne fra trainee-projektet

Vores arbejde med bl.a. trainee-projektet, men også de undersøgelser vi har lavet blandt vores ledige, viser, at det er muligt at bruge en ledighedsperiode til noget meningsfyldt.

Den kan bruges til at blive klar til det næste job, og den kan bruges som et aktiv, der er med til at forme ens fremtidige karriere. En periode med ledighed behøver ikke at være fyldt ud med bevidstløs aktivering, der først og fremmest har til hensigt at have en stor motivationseffekt. It-professionelle ønsker faktisk ikke at være ledige, og får de lov at bruge deres ledighedsperiode meningsfyldt, kommer de faktisk også hurtigere i job, end når fokus udelukkende er på motivationseffekter.

Jobcentrene er ikke altid en fjende; nogle gange skal der også åbnes op for en konstruktiv dialog mellem vores ledige og jobcentrene. Vi skal i den kommende periode fortsat arbejde for, at ledige får lov til og mulighed for at bruge deres ledighedsperiode meningsfyldt for dem og det it-arbejdsmarked, de skal ud at finde beskæftigelse i. Vi skal understøtte den konstruktive dialog, og vi skal bringe det ind i den nedsatte dagpengekommissionsarbejde.

Flere arbejdspladser

En af nøglerne til øget beskæftigelse er, at vækst, uddannelse og arbejdsmarked bliver tænkt sammen. Regeringen er kommet med diverse vækstoplæg, og vi har spillet ind med en række forslag, også forslag der sætter fokus på nogle af de udfordringer, vi ser på it-arbejdsmarkedet fx den manglende satsning på efter-/videreuddannelse.

Hvis denne satsning ikke sker, vil det i sig selv hæmme muligheden for vækst. Vækstdagsordenen har vist sig at være en dagsorden, der også er en platform for en række af de problemstillinger, vi arbejder med i andet regi. I den kommende periode skal vi arbejde med at udvikle og forme PROSAs bæredygtige vækstpolitik med det mål for øje at øge antallet af it-arbejdspladser og efterspørgslen efter it-ydelser og produkter i Danmark.

Formidling (match på it-arbejdsmarkedet)

PROSA er medlemmernes forening. Vi er en forening, der skaber og giver merværdi til vores medlemmer. Den bedste ydelse og hjælp, vi kan give vores medlemmer, er at hjælpe dem med at finde et relevant job, hvad enten det handler om jobskifte, en opsigelse eller som ledig. Virksomheder søger arbejdskraft, og det hænder, at en sådan virksomhed henvender sig til PROSA og søger hjælp til at finde den arbejdskraft, de har brug for. Dette hjælper vi dem selvfølgelig med, men vi kan sagtens gøre mere.

   Vi siger lejlighedsvis, at faglige foreninger er garanten for kendskab til arbejdsmarkedet. Vi kender it-arbejdsmarkedet, fordi vi lever af det. Hvis vi kender it-arbejdsmarkedet, og er det naturlige valg for it-professionelle, skal vi også være i stand til at hjælpe vores medlemmer med det allervigtigste i deres arbejdsliv – et nyt job, når de har behov. I de kommende år er det den bane, vores medlemmer og omverdenen vil bedømme os på. I den kommende periode skal vi arbejde med at opruste på vores evne og mulighed for at lave match på it-arbejdsmarkedet. Vi skal i denne forbindelse blive til det naturlige valg for it-professionelle, såvel som it-arbejdsgivere.

Det grænseløse arbejde

I forhold til udviklingen i branchen kan vi se, at stadig flere har en uklar afgrænsning af arbejdstiden. En stor gruppe svarer mobiltelefoner, tjekker mails og løser opgaver, efter de er kommet hjem fra arbejde. Samtidig kan PROSA konstatere, at der er en tendens til, at flere kommer på jobløn og lignende, hvor arbejdsgiveren søger at undgå at tage ansvar for arbejdstiden, men ønsker at overlade det til den enkelte it-professionelle at løse sine opgaver til tiden.

   Vi kan se, at vi både har medlemmer, der er glade for den fleksibilitet, man opnår i det grænseløse arbejde, og medlemmer, der føler, at det lægger et pres på dem til at arbejde mere, end de får løn for. Under alle omstændigheder indebærer det grænseløse arbejde en stor risiko for øget arbejdspres og manglende tid til restitution, hvilket indebærer en øget risiko for stress.

   I PROSA vil vi følge denne udvikling af det grænseløse arbejde i it-faget. Samtidig vil vi søge at udvikle en kombination af lovgivning, der kan beskytte vores medlemmer, og værktøjer til PROSA-medlemmer, der kan støtte dem i den daglige håndtering af det grænseløse arbejde.

Arbejdsmiljørådgivning

Arbejdsmiljørepræsentanterne skal sikres adgang til uvildige rådgivere, således at det ikke er arbejdsgiveren, der har det sidste ord, når arbejdsmiljørådgivernes opgave skal defineres. De forsøg, der tidligere har været gjort med partsbaseret rådgivning, har ikke været gode, da det i reglen har vist sig umuligt at få arbejdsgiveren til at respektere dem.

   Derfor skal der arbejdes for en rådgivningsinstans, der er økonomisk uafhængig af den enkelte arbejdsgiver. Der skal arbejdes videre med de konkrete finansieringsmodeller. Dog er det vigtigt for PROSA, at den generelle model ikke bliver overenskomstbaseret, da det vil forhindre store dele af it-faget i at få glæde af ordningen.    Samtidig er det væsentligt, at rådgiverne får en funktion som erfaringsopsamlende, både i forhold til hvilke arbejdsmiljøproblemer der aktuelt er i vækst og i forhold til, hvilke virkemidler der har en god effekt. 

Flere aktive medlemmer

For at styrke medlemmerne på arbejdspladserne og forskellige netværk skal vi give mulighed for, at folk kan være aktive, deltage og møde ligesindede i PROSA-regi. Vores erfaringer med at opbygge relationer imellem medlemmerne ved personlig kontakt skal derfor udvides.

   Konkret ved at der arbejdes videre med at fremme relationsarbejdet ved indmeldelse og derefter løbende give mulighed for at kunne bruge PROSA mere. En større fastholdelse af medlemmerne er her en positiv bi-effekt. Centrale værktøjer er her vores løbende indsats med personlig kontakt igennem telefon (livsfase-projektet), der skal kombineres med, at potentielle medlemmer kan få en forventningsafstemning, før de melder sig ind (den såkaldte ”ring-mig-op funktion”).

Vi ser også gerne, at modellen med virksomhedsbaserede overenskomster fremmes som et framework for overenskomstdækning i it-branchen, gerne i samarbejde med andre faglige organisationer på arbejdspladsen. Med indgåelsen af CGI-overenskomsten har vi taget første nye skridt, og vi vil arbejde videre med at finde muligheder, der kan formalisere et sådant arbejde med andre faglige organisationer. Vores erfaring er, at aktive medlemmer er afgørende for, at projekter, arbejdsvilkår og kampagner kommer udover rampen. Der skal derfor arbejdes videre med at give PROSAs politiske organisation værktøjer til at kunne lave organiserende tiltag, som kan være med til at styrke medlemmernes muligheder for at være aktive og styrke relationerne medlemmerne imellem. 

Vi skal have kigget på, hvordan vi fortsat kan opretholde en høj organiseringsgrad blandt de studerende i en tid, hvor der er et stigende antal studerende inden for vores område. En del af indsatsen foregår i dag lokalt, og vi skal overveje, om vi skal være mere målrettede i vores indsats, evt. gennem et pilotprojekt på udvalgte uddannelsessteder.

Ungdomsarbejdet

At engagere de unge i PROSA er en vigtig hjørne­sten i forbundets virke såvel som dens fremtid. De netværk og det arbejde, der laves af unge i alle led af forbundet, er i øjeblikket stærkt og skal derfor i den kommende periode under­støt­­tes og styrkes.
   I de kommende år vil forbundet sikre tiltag, der sørger for at fange de unges interesse i fore­ning­en og giver dem mulighed for at udfolde sig.
   Forbundet sørger for, at der fortsat i de kom­mende år støttes op omkring den selvorganise­ring både, hvad angår arrangementer, og andre tiltag, som sker fra de aktive unge i forbundet.
Dette værende såvel i ungdomsudvalget U35 samt andre unge aktive i andre dele af forbundet.

Vedtaget på delegeretforsamlingen DF2014