PROSAs arbejdsplan for 2013-2014

Det naturlige valg for it-professionelle

Der er fortsat krise i samfundet. Ledigheden er høj, og de offentlige finanser er under betydeligt pres. Der er indført nye reformer, både inden for velfærdssystemet, skattesystemet og beskæftigelsessystemet, og hensigten fra regeringens side er, at det skal kunne betale sig at arbejde. De lettelser, der ligger i skattereformen, skal bl.a. finansieres af en ringere udvikling i dagpengesatserne, end hidtil gældende, ligesom der sker en række beskæringer på flere offentlige ydelser. Det er en udvikling, PROSA vender sig imod, og vi vil arbejde for, at reformerne ikke indebærer forringelser, hverken for vores ledige medlemmer eller andre, som er på en offentlig ydelse. Der vil fortsat komme reformer, der vil ændre på nogle af de grundlæggende velfærdsydelser, men dette må ikke ske på bekostning af de svage grupper i samfundet, og vi skal også være med til at pege på andre alternative finansieringsmodeller for velfærdssamfundet end de gængse modeller.

Det globaliserede arbejdsmarked vil fortsat udvikle sig, og det stiller krav til vores indsats for at sikre, at det ikke medfører forringelser af de gældende løn- og ansættelsesvilkår. Der vil fortsat ske en udflytning af arbejdspladser og en import af udenlandsk arbejdskraft. Importen af udenlandsk arbejdskraft må ikke medføre dumping af danske løn- og arbejdsvilkår, og vi skal, gennem et samarbejde med andre faglige organisationer i både ind- og udland, være med til at udvikle løsninger, der sikrer både de danske og de udenlandske lønmodtagere ordentlige arbejdsvilkår.

Allerede nu er der tegn på, at der i de kommende år vil ske en øget polarisering af it-arbejdsmarkedet, hvor flere og flere itjob enten bliver ”bredt akademiske” (f.eks. økonomi, HR, kommunikation og i min-dre omfang datalogi/programmering) eller bliver præget af mere manuelle ting (f.eks. opsætning af udstyr, kabler, help-desk osv.). Begge jobtyper vil være koncentreret om det ”lokale og nære” i bred forstand. Langt de fleste firmaer vil have standardsystemer til administration, salg, produktion, logistik osv.

Det kan komme til at betyde, at driftsfolk, netværksfolk o. lign. vil være relativt lavtuddannede, og de vil konstant være under et lønpres, da deres opgaver i et vist omfang kan løses billigere globalt. I Danmark vil en meget stor del af driften ”forsvinde op i skyen”, lovgivning mv. vil blive slækket, og langsomt vil store firmaer flytte yderligere produktion til udlandet, f.eks. drift, print, netværk, programmering, dele af help-desk osv.

Denne udvikling, sammenholdt med at der fortsat er ledige medlemmer, gør, at der er behov for nye vækstområder i Danmark for at sikre, at der fortsat er arbejdspladser nok. Det vil forstærke behovet for en uddannelsesmæssig opkvalificering af den eksisterende arbejdskraft, og at vi skal arbejde for, at der skabes rammer for, at flere kan uddannes på et højere niveau.
 
Arbejdsmarkedet vil blive præget af individuelle aftaler, særligt på videns- og it-området. Begrebet ”fast arbejdstid ” er allerede under forandring og bliver i stigende grad erstattet af målstyringsaftaler, hvor resultater tæller mere og mere, forbrugt tid mindre og mindre. Overenskomsterne vil stadig være der, men der er en risiko for, at de bliver mindre forpligtende, særligt hvad angår løn og arbejdstid. Presset fra nye lønformer og fra lavtlønslande vil være så stort, at den danske aftalemodel risikerer at stå for fald. Nok ikke de første mange år, men arbejdsgivernes manglende interesse og det faldende medlemstal i specielt LO-organisationerne gør det svært at opretholde modellen på sigt. Selv de offentlige arbejdsgivere giver udtryk for, at de vil have radikale forringelser i overenskomsterne, og at overenskomsterne virker hæmmende for udviklingen af det offentlige arbejdsmarked. De kommende forhandlinger i 2013 på det offentlige område vil derfor være en prøve på, om den danske model kan stå for presset.
Vi skal derfor, sammen med den øvrige fagbevægelse, finde ud af, hvordan vi bedst varetager vores interesser, og om vi i lyset af den hidtidige udvikling skal arbejde for, at mere aftalestof implementeres gennem lovgivning. En revision af funktionærloven er et af de emner, det her vil være naturligt at tage fat på.

It spiller en central rolle i den økonomiske udvikling, både når det gælder om at opnå besparelser og gøre tingene smartere, og når det handler om at udvikle samfundet, økonomien og velfærden ved at skabe større beskæftigelse. Vi skal derfor blande os i debatten med vores faglige viden og gerne komme med konkrete forslag til ændringer eller forbedringer i den samfundsmæssige udvikling. Vi skal endvidere anvende vores viden, også på det innovative område.

Vi har allerede markeret os med en lang række it-politiske emner, og det skal vi fortsat gøre de kom-mende år. Både overvågning og digitalisering af den offentlige sektor er emner, hvor PROSA har haft en betydelig indflydelse på debatten, og hvor vi i stigende grad får støtte til vores synspunkter.

PROSAs arbejdsplan tager afsæt i, at vi er og skal være det naturlige valg for it-professionelle. Det for-udsætter, at vi udvikler os, og at vi forholder os realistisk til de trusler og muligheder, som om-verdenen stiller med. Endelig kræver det, at vi er helt klare i at beskrive, hvilke visioner vi har på it-området.

Det naturlige valg

Det naturlige valg handler om, at folk, som arbejder professionelt med it, og folk, som uddanner sig til at kunne arbejde med it, opfatter PROSA som stedet, hvor deres professionelle interesser varetages bedst. Og dette, uanset hvilke vilkår man arbejder under, og hvor på arbejdsmarkedet det sker. Men vi ser også PROSAs rolle bredere, som en professionel organisation der ved, hvad der rører sig i faget og branchen samt har holdninger til udviklingen. Derfor er ambitionen også, at journalister, som opsøger information om it, betragter PROSA som en væsentlig kilde. Og at politikere og andre beslutningstagere ser PROSA som en organisation, der har velargumenterede og saglige holdninger til it. Endelig vil vi også se os selv som en troværdig og grundig rådgiver om den teknologiske udvikling over for organisationer og andre instanser i samfundet.

Udvikling af PROSA

PROSA eksisterer, fordi medlemmerne får organisationen til at leve. Det er gennem medlemmernes aktive indsats og medvirken, at vi kan udvikle PROSA til at blive større og bedre. Vi ønsker ikke at vokse bare for størrelsens skyld, men for at stå stærkere og med større tyngde kunne sige, at vi repræsenterer faget og dets mangfoldighed. Ved at stå stærkere i et større fællesskab kan vi også blive ved med at være de it-professionelles naturlige valg. Målet er, at vi i 2020 skal være 20.000 medlemmer i PROSA.

Et bidrag til det mål er, at vi i større udstrækning fastholder medlemmerne i PROSA. Vi bruger mange kræfter på at få nye ind, som ikke forbliver i PROSA. Vi skal derfor være nærværende og relevante for alle medlemmer, også for dem, som vi ikke regelmæssigt er i kontakt med. Det er et mål, som kræver fokus fra alle dele af PROSA, således at vi kan mindske frafaldet af medlemmer. Vi skal også undersøge effekten af de store optag på de højere læreranstalter, hvor PROSA de senere år har fået godt fat i de studerende. Er det den rigtige måde, vi gør tingene på, og organiserer vi inden for de rigtige studieretninger?

PROSA skal øge synligheden over for vores omverden. Det skal vi gøre ved at være bedre til at få vores synspunkter inden for relevante emneområder i medierne og ved at søge indflydelse på de it-politiske emner. Men vi skal særligt arbejde for at være synlige overfor medlemmerne og de potentielle medlemmer dér, hvor det er mest relevant for dem, nemlig ude på arbejdspladserne. Vi har haft fokus på  arbejdspladserne de senere år, og det skal vi fortsætte med. Vi skal gøre det i tæt samspil med medlemmerne, og det skal ske ved at involvere og inddrage medlemmerne lokalt og sikre en forankring af indsatsen på den enkelte arbejdsplads. Selv om det kan være svært at opnå overenskomster, skal vi ikke opgive tanken, men vi skal nok tænke på andre muligheder indledningsvis. Det kan være gennem aftaler om vagtordninger, uddannelse, kompetenceudvikling, pensionsaftaler osv. Dette kan gøres ved, at vi forsøger at få flere repræsentanter på arbejdspladserne og dermed styrker den lokale tilstedeværelse. Dette skal gøres ved at arbejde systematisk med metoder til (selv)organisering på arbejdspladser og ved at etablere flere (it-)faglige netværk medlemmerne imellem. Sådanne netværk skal kunne understøttes gennem redskaber stillet til rådighed på prosa.dk og skal kunne hjælpes i gang via medarbejdere i PROSA. En tilsvarende indsats skal finde sted ift. indsatsen på studiestederne.

PROSA er båret af aktivister og derfor afhængig af, at der er en aktiv medlemsskare. PROSA skal i de kommende år sikre, at der sker en inddragelse og uddannelse af nye generationer af aktive it-folk. Samtidig skal vi arbejde videre med at udvikle nye og fleksible metoder til at inddrage og engagere medlemmerne som et supplement og en ny indgangsvinkel til de etablerede strukturer, PROSA i forvejen har i form af udvalg m.m. PROSA skal i perioden arbejde for, at alle medlemmer får en reel mulighed for at deltage i PROSAs møder og arrangementer I den forbindelse undersøges muligheden for videoløsninger med henblik på efterfølgende implementering. I arbejdet med nye tiltag er det vigtigt, at PROSA/STUD inddrages.

Konsolidering af PROSA

PROSA er afhængig af at have en sund økonomi, for at vi kan opretholde den service, som medlemmerne forventer. Derfor skal det forsat sikres, at den økonomiske politik indeholder en fornuftig udvikling, der som minimum medfører balance på budgetterne i de kommende år. Vi skal sikre en effektivt drevet organisation, både administrativt og politisk, og udbygge samarbejdet i alle led i organisationen for at udnytte ressourcerne optimalt.

Det er samtidig væsentligt at være opmærksom på, at PROSA har mange konkurrenter, som i en vis grad kan påvirke den måde, vi agerer på. Vi har konkurrence i forhold til organisationer som HK og IDA på det politiske niveau, og i forhold til Det Faglige Hus og Danske Lønmodtagere på det økonomiske niveau. Vi skal derfor også være i stand til at forklare og tydeliggøre den forskel, PROSA gør fagligt og politisk, og samtidig således, at det kan forstås, hvorfor der er en kontingentforskel.

Bedre indsats for ledige

Den høje ledighed gør, at beskæftigelsesindsatsen fortsat er af stor betydning for PROSA. Vi skal arbejde med initiativer, der kan være med til at nedbringe ledigheden og hjælpe medlemmerne med at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, ligesom vi skal arbejde for, at ændringerne i dagpenge-systemet ikke medfører, at de lediges forsørgelsesgrundlag forsvinder. Vi skal være med til, at be-skæftigelsessystemets fokus ændres, således at det er ledigheden, og ikke de ledige, der skal bekæmpes.

PROSA skal bistå med at skærpe medlemmernes kompetencer gennem brug af kompetenceredskaber og ved at arbejde målrettet med karriererådgivning, der sikrer medlemmernes fortsatte uddannelse og mobilitet på arbejdsmarkedet. Vi skal også arbejde videre med at stimulere netværksdannelse og selvorganisering blandt de ledige. Endelig skal vi fortsat sikre PROSAs indflydelse på beskæftigelsesindsatsen i a-kassen inden for vores område.

Digitale rettigheder

Internettets udbredelse og betydning i samfundet har gennem de sidste 15-20 år haft så radikal en betydning, at nettet på mange måder skal betragtes som en fundamental del af borgernes hverdag. Med denne betydning må der i PROSAs optik nødvendigvis være knyttet en række rettigheder til borgeren, som vi ser det på alle andre samfundsområder. Retten til privatlivets fred, også på internettet, beskyttelse mod overvågning og persondatabeskyttelse har altid været fokuspunkter for PROSA. Med udgangspunkt i den voldsomme stigning i brugen af internettet og den øgede digitalisering af den offentlige sektor er det vigtigere end nogensinde at få set på, hvilke rettigheder borgerne bør have i en digitaliseret verden.

PROSA mener, at det er en basal rettighed, at borgerne har fri og uhindret adgang til internettet. Denne ret bliver imidlertid presset hårdt af både statslige og kommercielle interesser, og det er derfor vigtigt, at vi kan komme med et bud på, hvilke rettigheder borgerne bør have i en digitaliseret verden.

Med et åbent og frit internet skal der også findes løsninger på, hvordan (intellektuelle) rettigheder på internettet kan beskyttes. Selve ophavsretsbegrebet bør revurderes i lyset af den teknologiske udvikling, og nye måder at definere ophavsret på, såsom creative commons, bør udbredes.

It griber i stigende grad ind i andre fag og brancher, ja i hele samfundets udvikling. Derfor ønsker PROSA at være med til en fortsat udvikling af it-arbejdsmarkedet, hvor vi skal arbejde med at skabe interne forudsætninger for at deltage i udviklingen af en egentlig erhvervspolitik på området. It-arbejdspladser fungerer ikke alene som en uundværlig back office-funktion. It skaber også grundlaget for den fremtidige udvikling på utallige andre erhvervsområder, hvilket gør faget til drivkraften på mange områder. Derfor vil arbejdspladser på dette område ofte generere mange yderligere arbejdspladser i den faktiske udmøntning af løsningerne.

PROSA ønsker, gennem den udvikling og konsolidering vi gennemfører de næste år, at opnå en position, hvor vi til stadighed kan påvirke samfundet til mere og bedre anvendelse af it, og hvor medlemmernes vilkår på arbejdsmarkedet kan fastholdes og udbygges. Vi skal være med til at bidrage til gode, ordnede og regulerede arbejdsvilkår, med et arbejdsmarked præget af et godt arbejdsmiljø, og med beskyttelse af de repræsentanter, som arbejder for medlemmernes ordnede forhold.

Arbejdsplanen konkret

Den følgende del af arbejdsplanen indeholder en række områder, som skal være i fokus de kommende to år. Det betyder ikke, at eksisterende opgaver helt opgives eller ikke varetages. PROSA er blevet så stor en organisation, og antallet af opgaver, vi arbejder med, er så stort, at det ikke til DF er praktisk muligt at beskrive dem alle i en detaljeret arbejdsplan.

Delegeretforsamlingen skal derfor alene tage stilling til de overordnede prioriteringer. De af Hoved-bestyrelsen nedsatte udvalg udarbejder efter delegeretforsamlingen en mere detaljeret arbejdsplan for arbejdet på de enkelte områder. Det skal dog være muligt at fange nye emner i luften, da vi jo ikke kan tage højde for alle de ting, der kan ske de kommende år. Hvis udviklingen medfører en ændret prioritering eller et andet fokus på opgaverne, end delegeretforsamlingen vedtager, skal det fremgå af Hovedbestyrelsens arbejde og af beretningen til næste delegeretforsamling.
 
Hvordan tackler vi bevægelsen på it-området i retning af mere og mere vægt på forretnings-forståelse?
It-faget er i bevægelse. Vi oplever en stigende efterspørgsel efter it-folk, der kan mere end teknikken. De skal forstå forretningen, og de skal aktivt bidrage til, at it skaber merværdi i virksomhederne. Det fordrer andre kompetencer end kun de tekniske kompetencer.

Vi skal derfor understøtte en udvikling, hvor it-uddannelserne tilgodeser dette behov. Elementer som forretningsforståelse og hvordan anvendelse af it skaber merværdi, skal indgå som naturlige elementer i grunduddannelserne.

Den eksisterende arbejdsstyrke har behov for løbende opkvalificering, der tilgodeser nye behov for kompetencer. It-folk er forskellige, med forskellige baggrunde og forskellige forudsætninger.

Vi skal derfor understøtte en udvikling, hvor den efter-/videreuddannelse, der udbydes, giver mulighed for at tilgodese meget forskelligartede og individuelle behov. Det fordrer en modulisering, hvor man selv kan sammensætte en videreuddannelse eller en efteruddannelse, ud fra den enkeltes konkrete behov og muligheder.

Uddannelsesfond
Til trods for det åbenlyse behov for løbende efter-/videreuddannelse i it-faget kan vi i vores lønstatistik konstatere, at it-professionelle får færre dage til uddannelse, og at andelen, der får længerevarende og kompetencegivende efter-/videreuddannelse, ikke udvikler sig, men ligger stille på 10 %. Det er tvingende nødvendigt, at den faktiske brug af efter-/videreuddannelse bliver øget i omfang.

Vi skal derfor arbejde for, at der etableres en uddannelsesfond på it-arbejdsmarkedet, der kan sikre en forøgelse af it-professionelles efter-/videreuddannelse, og vi skal også fortælle medlemmerne om nødvendigheden af løbende efteruddannelse og hvilke mulighederne, der er. Det kan være som gå-hjem-møder, konferencer, informationsmateriale og andet.

Udviklingsmuligheder som følge af vores pensionsordning
Vi har etableret en pensionsordning for it-arbejdsmarkedet, der er en af de bedste på markedet. Den er opbygget så fleksibelt, at den kan virke under de forhold, som it-arbejdsmarkedet er præget af. Et arbejdsmarked, hvor de fleste i løbet af et arbejdsliv skifter arbejdsgiver mange gange, hvor der på mange arbejdspladser ikke er overenskomst, og hvor medlemmerne arbejder på individuelle kontrakter. Men forudsætningen for at bevare den gode pensionsordning er, at der skabes volumen.

Vi skal derfor arbejde for, at vores pensionsordning bliver udbredt på it-arbejdsmarkedet. Vi skal samtidig bruge pensionsordningen til at få nye medlemmer, fastholde de nuværende og til at komme i dialog med arbejdsgiveren, der på sigt kan føre andre aftaler med sig.

Understøttelsen af arbejdspladsorganiseringen – vil vi den kollektive indsats?
Vi har i mange år haft som mål, at vi vil fastholde og udvide vores overenskomster, og vi vil etablere flere. Vi må samtidig konstatere, at det går den forkerte vej. Senest har vi mistet to overenskomster på CSC. I dag kan vi konstatere, at ca. 10 % af vores medlemmer arbejder under en PROSA-overenskomst, andre ca. 30 % arbejder under en anden forenings overenskomst. De resterende ca. 60 % arbejder uden overenskomst på individuelle kontrakter.

Vi bliver nødt til i PROSA at have en debat om arbejdspladsorganiseringen. Skal vi fastholde mål, hvor vi over tid kommer fjernere fra målet? Skal vi gøre tingene på en anden måde, fordi vi tror på, at det kan bringe os tættere på målet? Eller skal vi sætte os helt andre mål og forfølge disse?

Debat om friheden til at organisere sig frit selv om man arbejder under en anden overenskomst
En af hjørnestenene i den danske model er en aftalemodel, hvor arbejdsgivere og arbejdstager aftaler løn og arbejdsvilkår. En grundsten i dette er overenskomster, og at fagforeningen organiserer medarbejderne på virksomheden. Virkeligheden, og dette i særlig grad på it-området, er, at der er en lav overenskomstdækning, og at der er mange, der organiserer medarbejderne på virksomheden. Der er derfor ikke noget naturligt lighedstegn mellem medarbejdernes fagforeningstilhør og hvilken fagforening, der har en overenskomst. Derudover er der rigtig mange arbejdspladser, hvor de ansatte er på individuelle kontrakter, og hvor de tilsammen er medlemmer af måske fem eller flere faglige organisationer.

PROSA skal rejse den svære, men nødvendige, debat i fagbevægelsen om, hvorledes vi organiserer arbejdsmarkedet. Vi bliver nødt til at finde en fornuftig måde at understøtte det forhold, at medarbejderen ikke frivilligt ønsker at lade sig organisere der, hvor overenskomsten er, men ønsker at organisere sig et andet sted. Skal medarbejderen følge overenskomsten, eller skal overenskomsten følge medarbejderne, eller kan der etableres modeller, hvor de ikke følger hinanden?

Skal vi liberalisere reglerne for arbejdet i lighed med afskaffelse af lukkeloven?
Med den store andel på individuelle kontrakter, og med fagets naturlige store omskiftelighed, ser vi et stort pres på meget forskelligartede ønsker til, hvorledes rammerne for arbejdet skal være. Et spørgsmål, vi møder, er, om reglerne for arbejdet skal liberaliseres i lighed med afskaffelsen af lukkeloven. Med et arbejdsmarked, der de facto i høj grad er præget af individuelle kontrakter, er vi nødt til at forholde os til, hvad der er rimelige almene regler og rammer for arbejdet, og hvilke der er bedst tjent med en individuel løsning.

Vi skal derfor igangsætte en debat om, hvorledes de rammer og regler, vi sætter op for et arbejds-forhold, kan tilgodese det almene behov, såvel som det mere individuelle behov – i en fornuftig balance.

Ledighedsudviklingen
Fagets ledighed er vokset siden 2008, men ikke markant og stadig på et niveau, der svarer til lands-gennemsnittet. Men vores arbejdsmarked er også karakteriseret af løbende forandringer. Nogle kompetencer er der stigende efterspørgsel efter, andre er der faldende efterspørgsel efter. Nogle opgaver fjerner sig fra det danske it-arbejdsmarked, mens andre kommer til. Vi er derfor et fag, der løbende er i risiko for strukturelle ledighedsproblemer.

Vi skal følge med i, hvordan ledigheden udvikler sig i PROSA, og vi skal særligt se på, om der er under-liggende bevægelser i ledigheden, som indikerer, om der strukturelle problemer på vej. Vi vil i den kommende periode arbejde med at etablere en systematisk og dokumenteret markedsovervågning. En overvågning, der kan fortælles os, hvor markedet bevæger sig hen, og hvilken type ledig arbejdskraft der er. Det skal bidrage til, at vi kan se tendenser så tidligt som muligt og bidrage til at kvalificere den poliske debat, når arbejdsgiverforeninger kommer med udmeldinger om, at de mangler flere tusinde it-folk, og der derfor skal gives bedre mulighed for import af arbejdskraft.
 
Den meningsfyldte brug af in-between-jobs tiden
Mantraet blandt politikerne har længe været, at ledige skulle have job, uanset hvilket job. Konsek-vensen af dette har været, at ledige har været udsat for pisk og adfærdsregulerende mekanismer, der gør, at de vil gøre hvad som helst for at undgå ledighed. Det er ikke fornuftigt. Ledighed er en naturlig konsekvens af et dynamisk arbejdsmarked, der konstant udvikler sig. Det meningsfyldte må være at forholde sig til, hvorledes tiden som ledig bruges, og hvorledes denne tid kan kvalificere og understøtte, at man kan genindtræde i et nyt job.

Vi skal derfor fortsat arbejde for, at vores ledige får givet tilbud og mulighed for at kvalificere sig til de kompetencer, der er efterspørgsel efter på it-arbejdsmarkedet. Samtidig er det helt afgørende, at systemet har respekt for de ledige som mennesker; der skal være værdighed i systemet.

Ændringer af dagpengesystemet
Med reduktionen i dagpengeperioden og den skærpede genoptjeningsret risikerer flere af vores medlemmer at falde ud af dagpengesystemet i løbet af de kommende år. Det er derfor en vigtig opgave at være med til at gøre opmærksom på problemet og arbejde for, at medlemmerne stadig har et eget forsørgelsesgrundlag. Vi skal derfor fremme debatten om jobskabende foranstaltninger og pege på løsninger, som kan være med til at øge antallet af arbejdspladser.  Herudover skal vi arbejde for, at både dagpengeretten og genoptjeningsretten ændres til fordel for de arbejdsløse, at ledighedssystemet forenkles og afbureaukratiseres, og at de ledige behandles med respekt.

På vej mod ledighed
Vi har mange tilbud på hylderne til ledige – som også dem, der er opsagte og måske på vej mod ledig-hed, kan have nytte af. Vi skal sikre os, at disse tilbud bliver synlige for vores medlemmer allerede i opsigelsesperioden. Vi kan støtte vores medlemmer, inden de bliver et nummer i ledighedskøen. Vi gør det systematisk, når der er tale om store grupper, der bliver opsagt, men vi skal også gøre det systematisk, når det er enkeltpersoner.

Forankring af beskæftigelsesindsatsen
Siden kommunaliseringen af beskæftigelsesindsatsen har vi arbejdet for, at indsatsen skulle flyttes væk fra kommunerne og over i større enheder, fordi en kommune aldrig er lig med et arbejdsmarked. Det er derfor en helt grundlæggende systemfejl at placere opgaven i kommunen. Det lykkedes ikke at få af-kommunaliseringen med i trepartsforhandlingerne, selv om det var et meget stort ønske, ikke bare fra os, men store dele af fagbevægelse. Vi vil fortsat arbejde for, at beskæftigelsesindsatsen bliver forankret på en måde, hvor det giver mening i forhold til et arbejdsmarked, der ikke er begrænset af en kommunegrænse.

Fokus på arbejdsmiljørepræsentanter
I forlængelse af Organizer-tankegangen skal vi fortsat have fokus på arbejdsmiljørepræsentanterne. Dette vil både ske i forhold til at afholde temadage og et arbejdsmiljøkursus, der svarer til rammen for de 1½ dags efteruddannelse, men hvor PROSA må forvente fortsat at afholde den primære del af udgifterne. Herudover vil PROSAs arbejdsmiljøhåndbog blive gjort til en netversion, hvilket betyder, at vi bedre kan sikre, at arbejdsmiljørepræsentanterne altid har adgang til opdaterede regler og viden. I forbindelse med overgangen til en netbaseret arbejdsmiljøhåndbog vil der blive lagt vægt på også at gøre den brugbar fra smartphone eller tablet. Endelig skal der samles op på, om de nyudnævnte arbejdsmiljørepræsentanter både får det lovpligtige 3-dages kursus og de 2 frivillige kursusdage. Da det er vores fornemmelse, at de 2 frivillige dage kun i begrænset omfang bliver brugt, ønsker vi samtidig at kortlægge, hvorfor de nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter ikke gør brug af dem.

Psykisk arbejdsmiljø
Stress er fortsat det væsentligste arbejdsmiljøproblem i it-faget. PROSA vil derfor fortsat have fokus på dette område.

I forhold til udviklingen i branchen kan vi se, at stadig flere har en uklar afgrænsning af arbejdstiden. En stor gruppe tjekker mails og løser opgaver, efter de er kommet hjem fra arbejde. Mange er glade for den fleksibilitet, man opnår på denne måde, men det indebærer også en stor risiko for øget arbejdspres. I PROSA vil vi følge denne udvikling af det grænseløse arbejde, men samtidig er der behov for en klarlægning af, om der er en øget stressrisiko i forbindelse med denne form for grænseløst arbejde. Det er imidlertid ikke en undersøgelse, PROSA vil kunne løfte alene, og der vil derfor blive arbejdet på at få skabt interesse for problemstillingen i FTF-regi.

På de virksomheder, hvor der er problemer med det psykisk arbejdsmiljø, er det væsentligt, at arbejdsmiljøorganisationen kan stille klare krav til forbedringer og hente støtte hos arbejdstilsynet. Derfor vil PROSA arbejde for at få sidestillet psykisk og fysisk arbejdsmiljø. Dette vil dels ske ved at støtte FTF i deres bestræbelser på området. Imidlertid er det også væsentligt at få LO som medspiller i dette krav. PROSA vil derfor trække på gode netværksrelationer til en række af de enkelte LO-forbund og afdelinger.

Uvildig rådgivning
Arbejdsmiljørepræsentanterne skal sikres adgang til uvildige rådgivere, således at det ikke er arbejdsgiveren, der har det sidste ord, når arbejdsmiljørådgivernes opgave skal defineres. De forsøg, der tidligere har været gjort med partsbaseret rådgivning, har ikke været gode, da det i reglen har vist sig umuligt at få arbejdsgiveren til at respektere dem.

Derfor skal der arbejdes for en rådgivningsinstans, der er økonomisk uafhængig af den enkelte arbejdsgiver. Der skal arbejdes videre med de konkrete finansieringsmodeller. Dog er det vigtigt for PRSOA, at den generelle model ikke bliver overenskomstbaseret, da det vil forhindre store dele af it-faget i at få glæde af ordningen.

Digitale rettigheder
PROSA vil fortsat arbejde for, at borgerne har nogle klare og synlige rettigheder, såvel online som off-line. De basale rettigheder, PROSA går ind for at sikre, dækker retten til at have adgang til en fri, ucensureret adgang til Internettet, altså retten til at være på og at kunne ytre sig frit og have fri adgang til data. Men det handler i lige så høj grad om at beskytte borgerne. Give dem ret til at være offline. Til at få slettet egne data. Til at opretholde privatlivets fred. Og til at vælge, om de vil gøre brug af digital selvbetjening, eller om de vil betjenes på et ordentligt niveau, uden at være tvangsdigitaliserede.

Ligeledes ønsker PROSA fortsat både at arbejde for, at digitalt materiale kommer borgerne og sam-fundet til gode og at man sikrer, at også digital ophavsret overholdes, så folk kan ernære sig kommer-cielt på og med internettet.
 
Digital vækst
PROSA vil arbejde for, at vækstpotentialerne i digitaliseringen bringes mere i fokus. Der er en tendens til at betragte it defensivt ved at fremhæve, hvordan it-investeringer kan være med til at skabe besparelser i stedet for at se, hvordan it kan bidrage til at øge kvaliteten af løsninger eller direkte bidrage til nye vækstområder. It skaber grundlaget for den fremtidige udvikling på utallige erhvervsområder (og ikke kun i it-branchen isoleret set), hvilket gør faget til drivkraften på mange områder. Derfor vil arbejdspladser på dette område ofte generere mange yderligere arbejdspladser i den faktiske udmøntning af løsningerne.

Big Data
Big Data er det måske mest interessante fænomen på internettet lige nu, hvor man ved at indsamle (streame) store mængder af data og analysere dem for mønstre, forandringer og unormale data kan får en række sandsynligheder for at forstå og/eller forudse hændelser eller f.eks. folks adfærd.

Anvendelsesmulighederne er mange, og misbrug er oplagt. Derfor ønsker PROSA, som med området digitale rettigheder, at arbejde for, at borgerne ikke kommer i klemme, og at der formuleres en politik, som kan være med til at beskytte borgerne.

Ungearbejdet

Vi har de senere år haft fokus på at involvere PROSAs unge medlemmer gennem særlige aktiviteter for og med de unge. Det har medført, at flere unge er blevet aktive i forbundet, og vi skal arbejde videre med at bygge bro mellem de unge og PROSAs øvrige aktiviteter. Der er gennemført mange arrangementer, som de unge selv har stået for, og som har været med til at understøtte en række af PROSAs it-politiske synspunkter. Dette arbejde skal fortsættes, og vi skal give de unge medlemmer flere muligheder for at mødes om it-faglige og karrierefremmende emner og indgå i netværksdannelser.

Hvervning
Hvervningen bør ske ud fra medlemmernes præmisser og situation. For at understøtte denne ind-gangsvinkel skal der skabes forskelligartede indmeldelsesmuligheder, der matcher medlemmets situ-ation. Dette kan være online, telefonisk eller via sms. Der sættes et initiativ i gang for at sikre, at alle PROSAs indmeldelsesmuligheder er medlems- og ikke afsenderorienteret.

I de kommende to år skal PROSA arbejde for at videreudvikle lokalstøtteordningen til studiestederne, understøtte regionale aktiviteter og forbedre hvervning og fastholdelse på uddannelsesstederne.

PROSA tildeler PROSA/STUD faste ressourcer, således at disse aktiviteter, der knytter it-studerende tættere til PROSA, kan realiseres. Ressourcerne skal anvendes i samarbejde med PROSA/STUDs bestyrelse.

Fastholdelse
Etablering af et såkaldt livslinjeforløb til fastholdelse af medlemmer skal udvikles og prioriteres højt. Livslinjen er et redskab til at give en oversigt over et medlems livsforløb og dermed en mulighed for at give medlemmerne tilbud og problemløsninger, som matcher deres nuværende situation. Det skal bl.a. ske gennem en telefonisk kontakt til medlemmerne, og målet er at minimere antallet af udmeldelser.

For at understøtte dette arbejde, skal PROSA sikre, at vores procedurer for medlemsregistrering og kommende it-systemer gør det muligt at registrere relevant kommunikation mellem medlem og forbund samt de oplysninger om medlemmernes karriere, der er nødvendige for en systematisk livslinje kontakt.

Vi skal også sætte fokus på mange af de nye medlemmer, der har faglige kompetencer udover it, særligt medlemmer med kombinationsuddannelser. Deres behov skal afdækkes, så vi kan oprette tilbud, der matcher deres ønsker.

Organisering
PROSAs Organizer-værktøjer videreudvikles med fokus på styrkelsen af selvorganiseringen af it-professionelle i Danmark. PROSA udpeger en række arbejdspladser/netværk eller brancher, der bliver prioriteret som organiseringsindsatser.

På mange it-arbejdspladser findes der aktive PROSA-medlemmer, der ønsker at gøre en forskel for sig selv og kollegaerne. Tidligere har vores landsdækkende arbejdspladsnetværk (APR) været kernen i dette arbejde, men det er af forskellige årsager stoppet. Der udvikles og igangsættes et nyt koncept for vores arbejdspladsrepræsentanter.

Vedtaget ved DF2012 (12.1.1.)- Ændringsforslag til PROSAs arbejdsplan for 2013-2014 fra PROSA/ØSTs Seniorudvalg. HB var med forslagsstiller
HB pålægges til næste DF at fremlægge et oplæg til PROSAs seniorpolitik. Udarbejdelse af oplægget skal ikke forhindre, at elementer af en seniorpolitik implementeres i koordination med lokalafdelingerne.

Vedtaget ved DF2012 (12.1.3.) -
Ændringsforslag til PROSAs arbejdsplan for 2013-2014
fra PROSA/ØSTs Seniorudvalg. HB var med forslagsstiller
HB pålægges til næste DF at fremlægge et oplæg til foreningens seniorarbejde.

Vedtaget ved DF2012(12.1.5.) - Ændringsforslag til PROSAs arbejdsplan for 2013-2014
fra Hovedbestyrelsen
Delegeretforsamlingen ønsker, at Hovedbestyrelsen i næste df-periode (2012-2014) undersøger muligheden for og fremsætter relevante forslag til håndtering af pensionister og efterlønnere.

Vedtaget ved DF2012 (12.1.6.) - Ændringsforslag til PROSAs arbejdsplan for 2013-2014
fra Hovedbestyrelsen
Hovedbestyrelsen gennemgår i perioden konfliktfondens regelsæt bl.a. set i lyset af erfaringerne fra CSC-konflikten. Hovedbestyrelsen pålægges, at udmønte dette i ændringsforslag på næste delegeretforsamling.

(Udtalelse fra ULK om dagpenge)
Vedtaget på DF2012 - Udtalelse fra PROSAs delegeretforsamling:

Vi kræver varig løsning for vores arbejdsløse – helst rigtige job; men ellers dagpenge

Vi kræver, at dagpengeperioden forlænges til 4 år, og kravet til genoptjening af dagpenge reduceres til ½ år.

Vi kræver, at der bliver sat fokus på bekæmpelse af ledighed – ikke kontrol af de ledige.

PROSA opfordrer Regeringen og Folketinget til hurtigt at finde en varig løsning for de tusinder, der om kort tid falder ud af dagpengesystemet. Den rigtige løsning kan kun skabes ved at øge beskæftigelsen; der mangler simpelthen jobs. Vi har endnu til gode at se en kickstart, der faktisk giver en nettotilgang af jobs. Så regeringen må tage initiativ til at øge jobskabelsen – både i den private og den offentlige sektor. Arbejdsløse, der ikke må yde et bidrag til samfundsøkonomien, er en kostbar løsning. Det er en endnu mere kostbar løsning at lade folk gå fra hus og hjem – med ødelagte familier som konsekvens. Det er ikke de arbejdsløses skyld, at der ikke er jobs nok.
Selv om der var krise, da dagpengereformen blev vedtaget, blev den begrundet med, at der var et opsving på vej, og fuld beskæftigelse var inden for rækkevidde. Denne forventning har imidlertid ikke holdt – beskæftigelsessituationen er bestemt ikke blevet bedre.
Akutpakke og finanslov hjælper nogle, men det er slet ikke nok. Den er for det første kun rettet mod den gruppe dagpengemodtagere, som i en ganske bestemt periode mister deres dagpengeret – over for dem er den utilstrækkelig. Og den hjælper slet ikke dem, der kommer efter. Der er behov for en løsning, som sikrer alle – også de svage arbejdsløse – en plads på arbejdsmarkedet.
Forkortelse af dagpengeperioden og fordoblingen af genoptjeningskravet rammer dobbelt hårdt på grund af krisen og er en væsentlig forringelse af den aftale, som danske a-kasse-medlemmer har indgået ved at indbetale til dagpengesystemet. Forringelserne er en trussel mod balancen i det danske flexicuritysystem. Lønmodtagerne skal vise mere fleksibilitet og have meget mindre sikkerhed. Det er ikke fair.
PROSA kræver, at Regeringen og Folketinget suspenderer forringelserne af det danske dagpengesystem og laver en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der indeholder reel opkvalificering af de ledige. PROSA kræver, at Regeringen og Folketinget investerer massivt i nye jobs.

Vedtaget på PROSAs delegeretforsamling 2012