PROSAs arbejdsplan for 2017-2018

Et aktivt og engagerende PROSA

Genopretningen af økonomien efter den finansielle og økonomiske krise har været lang tid undervejs og er kun svagt kommet i gang. Den økonomiske politik har fokuseret meget på de langsigtede struk­­tur­problemer og forventninger om mangel på arbejdskraft efter 2020 og har kun i begrænset omfang sat gang i investeringer, der her og nu kan give det nødvendige løft i økonomien og beskæf­tigelsen. Den økonomiske krise betød, at der på kort tid forsvandt 180.000 private jobs og ca. 30.000 jobs i den offent­lige sektor. Tabet er kun langsomt på vej til at genoprettes med en stigning i beskæf­tigelsen de seneste to år på godt 50.000. Inden for it-området er der også sket forbedringer, men selv om ledig­heden er svagt faldende, må det forventes, at der også i de kommende år vil forekomme ledighed.

Gennem de senere år har forskellige regeringer indført en lang række reformer, og den siddende re­ge­ring har varslet, at flere er på vej. Mange af reformerne har ændret på de grundlæggende vilkår for velfærdssamfundet og indebærer voldsomme forandringer for borgere, som har brug for hjælp fra det offentlige. Både ledige, studerende, kontanthjælpsmodtagere, pensionister, syge, ledige og fleksjobbere har været udsat for reformer, som i de fleste tilfælde forringer deres vilkår.

Vi skal være med til at sikre, at de negative konsekvenser, som mange af reformerne er et udtryk for, i­møde­­gås og ændres, således at de ikke indebærer forringelser for medlemmerne, hverken de ledige eller andre, som er på en offentlig ydelse. Vi skal fortsat arbejde for, at dagpengereglerne forbedres, at gen­op­tjeningskravet halveres, og at kontanthjælpen, integrationsydelser og øvrige offentlige ydelser får et nive­au, som giver ordentlige levevilkår og ikke er med til at forarme folk.

Det globaliserede arbejdsmarked er under fortsat udvikling, og der er flere handelsaftaler på vej, som åbner for udveksling af varer og tjenesteydelser på tværs af kontinenterne. Vi skal arbejde for, at så­dan­ne af­taler ikke medfører en ulig konkurrence mellem lønmodtagerne og forringelser af eksis­terende ar­bejds­tagerrettigheder. Den sidste arbejdsplads er nok ikke flyttet ud af Danmark endnu, og arbejds­giverne presser fortsat på for at få lettet adgangen til udenlandsk arbejdskraft, med mere eller mindre søgte ar­gumenter om mangel på kvalificeret arbejdskraft. Importen af udenlandsk arbejds­kraft må ikke med­føre dumping af danske løn- og arbejdsvilkår, og vi skal, gennem et samarbejde med andre faglige orga­ni­sationer i både ind- og udland, være med til at udvikle løsninger, der sikrer både de dan­ske og de uden­landske lønmodtagere ordentlige arbejdsvilkår.

Der er tegn på, at der sker ændringer på arbejdsmarkedet, også inden for vores område. Der opstår nye ansættelsesformer, der sker en løbende ændring af arbejdsfunktionerne, og der kommer en øget mæng­de af medarbejdere med en akademisk uddannelse, som også slår igennem i medlemsskaren.

Æn­dring­erne kan komme til at betyde, at visse typer driftsfolk, netværksfolk o. lign. kommer under pres, da deres opgaver i et vist omfang kan løses billigere globalt eller kan automatiseres. Det gælder i øvrigt ikke kun arbejdsfunktioner, der kræver lidt eller ingen uddannelse - udviklingen i automatiseringen af arbejdsfunktioner ser ud til at komme til at omfatte mange funktioner, som vi i dag finder utænkelige at automatisere.

Denne udvikling, sammenholdt med at der fortsat er ledige medlemmer, gør, at der er behov for nye jobområder og andre måder at fordele arbejdet på for at sikre, at der fortsat er arbejdspladser nok her­hjemme. Det vil forstærke behovet for en uddannelsesmæssig opkvalificering af den eksisterende ar­ejdskraft, og at vi skal arbejde for, at der skabes rammer for, at flere kan uddannes på et højere niveau.

Udviklingen på arbejdsmarkedet ser også ud til at bevæge sig mod mere individuelt prægede aftaler, flere selvstændige og atypiske ansættelser. Begreber som "fast arbejdstid " og "fast løn" er under fort­sat forandring og bliver i øget omfang erstattet af målstyringsaftaler, hvor resultater er vigtigere end forbrugt tid. Overenskomsterne vil stadig være der, men der er en risiko for, at de bliver mindre for­pligtende, sær­ligt hvad angår løn og arbejdstid. Det kan medføre, at den danske aftalemodel risikerer at stå for fald, da det bliver svært at holde fast i den kollektive model. Nok ikke de første mange år, men arbejdsgiver­nes manglende interesse og det faldende medlemstal i specielt LO-organ­isa­tioner­ne gør det svært at tro, at modellen kan opretholdes på sigt.

Vi skal derfor, sammen med den øvrige fagbevægelse, finde ud af, hvordan vi bedst varetager med­lem­­­mernes interesser. Det indebærer en debat om, hvorvidt vi skal samle kræfterne på en anden måde end i dag, og om vi i lyset af den hidtidige udvikling skal arbejde for, at mere aftalestof imple­menteres gen­nem lovgivning. En revision af funktionærloven er et af de emner, det her vil være naturligt at tage fat på.

Vi skal også blande os i debatten om det fornuftige i at skabe en fælles hovedorganisation i Danmark, og hvordan grænseproblemer mellem fagforeningerne kan løses, hvis et sådan forslag skal realiseres. Selv om vi gennem fællesoverenskomster med andre har vist, at det er muligt for konkurrerende fagforbund at finde sammen i nye samarbejdsformer, skal vi være opmærksomme på, at spille­reg­ler­ne for os som faglig organisation vil ændre sig drastisk, hvis vi ender i en hovedorganisation sammen med nogle af de konkur­rerende fagforeninger, både hvad angår overenskomster og ind­flydelse. Nogle af de afgørende spørgsmål ifm. en ny hovedorganisation er, om der vil blive plads til små og mellemstore fagforeninger, hvordan fag­ligheden kan bevares, og hvordan indflydelsen vil blive.

Fagbevægelsens fremtid handler ikke kun om sammenlægning af hovedorganisationer eller ej. Det handler i høj grad om, hvordan det kan lykkes os at bringe medlemmernes kræfter i spil. For det er her, styrken ligger. Vores repræsentanters styrke er kolossal, når den er baseret på medlemmernes aktivitet og opbakning.

Fagbevægelsen og regeringen satser meget på at indgå trepartsaftaler. Desværre så meget, at aftaler­ne forekommer vigtigere end indholdet. PROSA vil arbejde for at presse hovedorganisationerne til at se for­handlingerne som en mulighed, men som man kun skal sige ja til, hvis det samlet forbedrer med­lem­mernes vilkår. Hvis det ikke gør det, er vi bedre stillet uden disse aftaler.

It vil fortsat spille en større og større rolle i både den samfundsmæssige og den økonomiske udvik­ling. It bruges til at opnå besparelser, gøre tingene mere smart og til at udvikle samfundet, økono­mien og be­skæftigelsen. Vi skal derfor blande os i debatten med vores faglige viden og gerne kom­me med kon­krete forslag til ændringer eller forbedringer i den samfundsmæssige udvikling og komme med forslag til, hvor­dan borgerne involveres i den digitale udvikling, og hvordan udviklingen kan bruges til at styrke de­mo­kratiet. Flere hændelser i de forløbne år viser, at den øgede digitalisering også øger risikoen for data­læk, datamisbrug, manglende sikkerhed og identitetstyveri. Vi skal derfor også aktivt involvere os i ud­bredelsen af kendskabet til beskyttelse af data og udvikling af digitale løsninger med langt mere fokus på datasikkerhed.

Bedre indsats for ledige

Den fortsatte ledighed gør, at beskæftigelsesindsatsen stadig er af stor betydning for PROSA. Vi skal arbej­de med initiativer, der kan være med til at nedbringe ledigheden og hjælpe medlemmerne med at be­vare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Den igangværende jobformidling, hvor vi udnytter og udbyg­ger de kontakter og forbindelser, vi har til virksomhederne, skal forstærkes, og målet skal være, at ar­bejdsgiverne foretrækker os, når de skal have besat en stilling. Det kræver så, at vi har sys­temer, der kan understøtte målet, og at medlemmerne er villige til at bruge disse systemer. Vi skal samtidig arbejde for, at de indførte reformer af dagpenge­syste­met ændres, således at de lediges muligheder og forsørgel­sesgrundlag forbed­res. Vi skal være med til, at forslag til ændringer i be­skæf­tigel­ses­systemet medfører, at det er ledigheden - og ikke de ledige - der skal bekæmpes.

Det er ­vigtigt også at fastholde kravet om, at der skal være tilbud til dem, som mister eller har mistet dag­pengeretten. De skal have en reel mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det er en katastrofe for den enkelte, men det er også samfundsmæssigt spild af ressourcer, hvis man lader disse menneskers kompetencer gå til spilde. Mange af PROSAs medlemmer får ingen form for offentlig forsørgelse, og der­for har kommunerne umiddelbart intet incitament til at hjælpe denne gruppe i arbejde.

PROSA skal bistå med at skærpe medlemmernes kompetencer gennem brug af kompetenceredskaber og ved at arbejde målrettet med karriererådgivning, der sikrer medlemmernes fortsatte uddannelse og mobilitet på arbejdsmarkedet. Vi skal også arbejde videre med at stimulere netværksdannelse og selv­organisering blandt de ledige. Endelig skal vi fortsat sikre PROSAs indflydelse på beskæftigelses­indsats­en i a-kassen inden for vores område.

Digitale rettigheder

Internettets udbredelse og betydning i samfundet har gennem de sidste 15-20 år haft så radikal en be­tydning, at nettet på mange måder skal betragtes som en fundamental del af borgernes hverdag. Vi har gennem flere år sat digitale rettigheder til debat - et arbejde, der til stadighed skal have vores bevågen­hed. Retten til privatlivets fred, beskyt­telse mod overvågning og persondatabeskyttelse har altid været fokuspunkter for PROSA. Med ud­gangspunkt i den voldsomme stigning i brugen af internettet og den øgede digitalisering af den of­fent­lige sektor er det vigtigere end nogensinde at få set på, hvilke rettig­heder borgerne bør have i en digi­ta­liseret verden. Afsløringerne af mange efterretningstjenesters og sær­ligt amerikanernes massive overvågning og EU-Domstolens underkendelse af logningsdirektivet har med­ført en større interesse for digitale rettigheder, som vi skal formå at udnytte i samarbejde med ligesindede organisationer.

Udvikling af PROSA

PROSA har gennem 50 år været det eneste forbund i Danmark, som udelukkende optager medlemmer, der arbejder med eller studerer it.

PROSA er det naturlige valg for alle, der har it som deres faglige omdrejningspunkt. Vores medlem­mer beskæftiger sig med it på flere niveauer og med forskellige indgangsvinkler. Denne mangfol­dig­hed og faglige bredde i medlemmernes viden styrker PROSAs arbejde for at sikre faglighed og ar­bejds­vilkår. Fag­lig udvikling og netværk er kerneområder i PROSA og skal løbende opdatere med­lem­mers viden gennem relevante kurser og kompetent rådgivning. Det er hos PROSA, at it-profes­sionelle mødes, ud­veksler er­faring­er, deler viden og skaber nye kontakter.

Vi skal være med til at give medlemmerne mulighed for at forstå de rammebetingelser og meka­nismer, der driver den samfundsmæssige udvikling og udviklingen på arbejdsmarkedet. Gennem vores kursus­aktiviteter og indsatsen på arbejdspladserne skal vi give medlemmerne mulighed for at bruge deres faglige viden til at kæmpe for bedre løn- og arbejdsvilkår og for en bedre samfunds­mæs­sig brug af de teknologiske muligheder.

Vores mål er at samle så mange af fagets udøvere som muligt. Herved kan vi komme til at stå stær­kere og med større tyngde kunne sige, at vi repræsen­te­rer faget og dets mangfoldighed. Ved at stå stær­kere i et større fællesskab kan vi også blive ved med at være de it-professionelles naturlige valg.

Vi skal både kunne være interessante for nye medlemmer og fastholde eksisterende medlemmer. Vi skal derfor være nærværende og vedkommende for alle medlemmer, og vi skal arbejde for regel­mæs­sigt at være i kontakt med alle medlemmer, som det bl.a. sker gennem livsfaseprojektet. Det er et mål, som kræver fokus fra alle dele af PROSA, således at vi kan mindske frafaldet af medlemmer. Vi skal derfor være synlige både på arbejdspladserne og studiestederne. Vi skal gøre det i tæt samspil med med­lem­merne, og det skal ske ved at involvere og inddrage medlemmerne lokalt og sikre en forankring af indsatsen på den enkelte arbejds­plads og studiested.

Vi skal være kreative i vores tilgang til arbejdspladserne, og hvis en overenskomst ikke synes mulig, skal vi prøve andre typer aftaler, f.eks. om vagtordninger, uddan­nel­se, kompetenceudvikling, pen­si­ons­­aftaler osv. Vi skal opfordre til, at der vælges repræsentanter på arbejdspladserne og dermed få styr­ket den lokale tilstede­værel­­se. Dette skal gøres ved at ar­bej­de systematisk med metoder til (selv)organi­se­ring på arbejds­pladser og ved at etablere flere (it-)faglige netværk medlemmerne imel­lem og sørge for at understøtte dette gennem redskaber stillet til rådighed af PROSA. De gode erfaringer med at indgå fælles overens­kom­ster i samarbejde med flere fagforeninger skal søges gentaget.

PROSA er båret af aktivister og derfor afhængig af, at der er en aktiv medlemsskare. Der er derfor brug for, at der sker en inddragelse og uddannelse af nye generationer af aktive it-folk samtidig med, at også de erfarne medlemmer fastholdes. Vi skal arbejde videre med at udvikle nye og fleksible me­toder til at inddrage og engagere medlemmerne, og vi skal sikre en organisatorisk struktur, som kan understøtte målene.

PROSA skal også øge synligheden over for vores omverden og konstant arbejde på at få vores syns­punk­ter i medierne og søge indflydelse på de it-politiske og faglige emner.

Konsolidering af PROSA

PROSA er afhængig af at have en sund økonomi, for at vi kan opretholde den service, som medlem­mer­ne forventer og for at kunne udvikle organisationen og foretage strategiske satsninger. Derfor skal det fortsat sikres, at den økonomiske politik indeholder en fornuftig udvikling, og at der er balance på budgetterne. Vi skal sikre en effektivt dre­vet organisation med en god sammenhæng mellem den po­litiske og den ad­ministrative del, vi skal udbygge samarbejdet i alle led i organisationen for at ud­nytte ressourcerne op­timalt, og vi skal bruge vores nye medlemssystem og dets muligheder til at for­enkle arbejdsprocesser og optimere forretningsgangene.

Det er samtidig væsentligt at være opmærksom på, at PROSA har mange konkurrenter, som i en vis grad kan påvirke den måde, vi agerer på. Vi har konkurrence i forhold til organisationer som HK og IDA på det politiske niveau og i forhold til Det Faglige Hus og Danske Lønmodtagere på det økono­miske niveau. Vi skal derfor også være i stand til at forklare og tydeliggøre den forskel, PROSA gør fagligt og politisk - og samtidig således, at det kan forstås, hvorfor der er en kontingentforskel.

Arbejdsplanen konkret

Den følgende del af arbejdsplanen indeholder en række områder, som skal være i fokus de kommen­de to år.

Det betyder ikke, at eksisterende opgaver helt opgives eller ikke varetages. PROSA er blevet så stor en organisation, og antallet af opgaver, vi arbejder med, er så stort, at det ikke til DF er praktisk muligt at beskrive dem alle i en detaljeret arbejdsplan.  

Dele­ge­ret­forsamlingen skal derfor alene tage stilling til de overordnede prioriteringer. Hoved­be­styrel­sen skal efterfølgende omsætte planerne til holdninger og handlinger, involvere medlem­merne og de ansat­te, få synliggjort resultaterne, så det kan være med til at gøre PROSA stærkere og bedre for deri­gen­nem fortsat at være det naturlige valg for it-professionelle. Det skal dog være muligt at fange nye emner i luf­ten, da vi jo ikke kan tage højde for alle de ting, der kan ske de kommende år. Hvis udvik­ling­en medfører en ændret prioritering eller et andet fokus på opgaverne, end delegeret­forsam­lingen ved­tager, skal det fremgå af Hovedbestyrelsens arbejde og af beretningen til næste delegeretforsamling.

PROSA fylder 50 år

PROSA blev dannet den 15. februar 1967. Det betyder, at vi den 15. februar 2017 kan fejre de første 50 år. For at gøre opmærksom på den glædelige begivenhed skal der gennemføres en række aktiviteter med fokus på de 50 år, herunder en reception på dagen og et festskrift, som skal fortælle om nogle af de vig­tigste begivenheder i PROSAs righoldige historie.

Funktionærloven

Funktionærloven trænger til en revision. VI vil særligt arbejde for, at 120-dagesreglen afskaffes. På grund af de reducerede dagpengeregler, og dermed kortere tids refusion til arbejdsgiverne, øges antallet af afske­digel­ser i forbindelse med sygdom, herunder også brugen af 120-dagesreglen.

TTIP og lignede handelsaftaler

Vi overstrømmes i denne tid af diverse internationale aftaler. Det lykkedes os tidligere at få ACTA-aftalen nedstemt i EU-parlamentet, men indholdet dukker i stedet op i andre aftaler. F.eks. CETA - en handels­aftale med Canada - står på spring, og hvis den går igennem, står handelsaftalen med USA TTIP klar til at blive vedtaget.  

PROSA er enig med fagbevægelsen i det meste af verden i, at disse aftaler indeholder helt uacceptable elementer. Herunder, at virksomheder kan anlægge sager mod stater, hvis de vedtager lovgivning, som forringer deres indtjening. Vi vil indgå i et samarbejde med fagbevægelsen og andre organisationer for at hindre, at disse aftaler bliver vedtaget med det indhold, de har i dag.

Meningsfyldt brug af ledighedsperioden

Vi skal være med til at sikre, at ledighedsperioden bliver en periode, hvor den enkelte kan se en vej, der leder ud af ledighedsperioden, enten i form af arbejde eller uddannelse. Alt for ofte oplever vores ledige medlemmer, at deres ledighedsperiode mere er fastholdelse i ledighed fremfor en konstruktiv vej ud af ledighed.

I det omfang, reglerne har tilladt det, har PROSA gode erfaringer med relativt korte, konkrete kurser og certificeringer, der er rettet direkte mod beskæftigelse på it-arbejdsmarkedet. Vi har gode erfaringer fra vores traineeprojekt, hvor vi sammen med den enkelte dimittend får beskrevet ønskerne til den fremtidi­ge karriere og gennem opsøgende arbejde finder relevante åbninger på it-arbejdsmarkedet, der giver mening og er realistisk for den enkelte.

De erfaringer skal vi bringe i spil, således at vores medlemmer oplever, at reglen er, at der tages udgangspunkt i den enkelte og dennes situation kombineret med kendskab og viden om it-arbejdsmar­ke­det.

Flere arbejdspladser

En af nøglerne til øget beskæftigelse er, at vækst, uddannelse og arbejdsmarked bliver tænkt sammen. Regeringen er kommet med diverse vækstoplæg, og vi har spillet ind med en række forslag, også forslag, der sætter fokus på nogle af de udfordringer, vi ser på it-arbejdsmarkedet, f.eks. den manglende satsning på efter-/videreuddannelse. Hvis denne satsning ikke sker, vil det i sig selv hæmme muligheden for vækst. Vækstdagsordenen har vist sig at være en dagsorden, der også er en platform for en række af de problemstillinger, vi arbejder med i andet regi. I den kommende periode skal vi arbejde med at udvikle og forme et forslag til en bæredygtig vækstpolitik, med det mål for øje at øge antallet af it-arbejdspladser og efterspørgslen efter it-ydelser og produkter i Danmark.

Kvalificering af kompetenceudviklingen på it-arbejdsmarkedet

Vi har en udfordring med den løbende kompetencevedligeholdelse og -udvikling på it-arbejds­marke­det. Alt for ofte hører vi om virksomheder, der ikke mener, at de kan få de kompetencer, de har brug. Samtidig kan vi se, at selv om der pågår en stor kompetenceaktivitet i arbejdslivet, er meget af det selvstudie, og det er i høj grad initieret af den enkelte medarbejders eget initiativ. Med andre ord, virksomhedernes in­volvering i den strategiske kompetenceudvikling, hvor aktiviteten er målrettet de behov, der følger af udviklingen, lader meget tilbage at ønske. Dette er en udfordring, når den knappe ressource både nu og i fremtiden vil være kompetencer.

Vi skal arbejde for at højne den strategiske tilgang til kompetenceudvikling på arbejdspladserne. Et middel til dette er vores forslag til en kompetencefond, der kan flytte omkostningen fra den enkelte virk­somhed til en fællespulje. Puljen kan målrettes, og virksomhederne vil have en interesse i at bruge puljen, da de ellers overlader puljen til deres konkurrenter.

Desuden skal vi blive endnu bedre og mere ihærdige i vores indsats for at fortælle vores medlemmer, hvor vigtigt det er, i hele ens it-arbejdsliv, at vedligeholde og udvikle sine kompetencer i takt med den udvik­ling, der konstant sker på it-arbejdsmarkedet. Et hjælpemiddel til dette vil være en objektiv og operati­o­nel monitorering af it-arbejdsmarkedet, der viser efterspørgslen efter kompetencer. Vi skal også derfor arbejde for, at der sker en sådan monitorering; der kunne f.eks. ske en løbende gentagelse af den afdæk­ning af behovet for digitale kompetencer, som Erhvervsministeriet lavede i foråret 2016.

Jobformidling/Karriererådgivning

PROSA skal fortsat arbejde på at være stedet, hvor man nemt finder de kompetencer, som vi har været med til at konstatere mangler. PROSA skal også give medlemmerne mulighed for at blive rådgivet i forhold til deres situation på arbejdsmarkedet, herunder hvilke områder vi forventer vækster, hvilke kom­petencer der efterspørges, som medlemmet kan erhverve, og hvorhenne disse kompetencer og job kan erhverves/findes.

Vi skal kunne hjælpe medlemmerne med at finde et relevant job, hvad enten det handler om jobskifte, en i opsigelse eller som ledig. Når virksomheder søger arbejdskraft, skal vi, med vores kendskab til it-ar­bejds­markedet, være i stand til at hjælpe medlemmerne til at få et nyt job. Vi skal derfor fortsat op­ruste på vores evne og mulighed for at lave match på it-arbejdsmarkedet. Vi skal i denne forbindelse blive til det naturlige valg for it-professionelle, såvel som it-arbejdsgivere.

Selvstændige og atypiske ansættelser

Vi skal arbejde for, at den voksende skare af selvstændige og atypiske ansættelser, som f.eks. freelancere og honoraraflønnede, får bedre vilkår, herunder at dagpengesystemet ændres til også at kunne rumme disse typer beskæftigelse. De tilbud, PROSA har til disse typer medlemmer, skal udvikles og udvides, og vi skal forsøge at påvirke lovgivning og aftaler, således at vi kan være med til at modvirke en udvikling hen imod forringede vilkår for disse grupper, som også vil kunne presse det øvrige arbejdsmarked.

En evt. ny hovedorganisation

Der pågår drøftelser mellem FTF og LO om etablering af en ny fælles hovedorganisation. Vi skal blande os i den debat, og vi skal sørge for, at en evt. fusion både gavner den samlede indsats for dansk fag­be­vægel­se, og at fusionen tager udgangspunkt i en involvering af medlemmerne. Vi skal også sikre, at struk­turen i en ny hovedorganisation ikke forhindrer små og mellemstore fagforeninger i at få indflydelse på arbejdet i hovedorganisationen, og vi skal særligt sikre, at en fusion ikke medfører, at vores mulig­heder for at funge­re som et selvstændig fagforbund for it-professionelle ødelægges, fordi der tages større hensyn til vores konkurrenter i den nye struktur. Vi skal finde alliancepartnere blandt de øvrige fagforeninger, som har tilsvarende problemer, så vi får en bedre mulighed for at få fremmet vores synspunkter.

Flygtninge

Der er kommet mange flygtninge til Danmark, og der arbejdes på at skaffe dem en plads på arbejds­mar­kedet. PROSA er stærkt kritisk over for den flygtningeaftale, som hovedorganisationerne som et led i tre­partsforhandlingerne har lavet. Der lægges op til grov underbetaling i stedet for integration.

PROSA vil arbejde for, at kvalificerede flygtninge tilbydes løn- og ansættelsesvilkår på samme niveau som andre it-folk. PROSA vil desuden arbejde for at integrere denne gruppe, når de opfylder optagelsesbetingelserne. Vi må også overveje, hvordan vi kan få kontakt til gruppen, f.eks. via flygtningecentrene.

Arbejdsmiljø

Med baggrund i metodeudvalgets arbejde må det konstateres, at det psykiske arbejdsmiljø stadig har tran­ge kår, og at der fortsat er behov for at have fokus på dette område. Stress og det grænseløse arbejde er også en problemstilling, som fylder mere og mere i dagligdagen, så det er vigtigt, at der arbejdes med værktøjer og holdninger på disse områder. Der findes allerede mange gode konkrete værktøjer til stress­håndtering, og dette skulle gerne udbredes til det grænseløse arbejde.

Distanceledelse er også en udfordring for det psykiske arbejdsmiljø, en udfordring som øges, når leder­en bliver international og derfor ikke kan læse alt det gode materiale, som er udarbejdet på dansk. Derfor er der også behov for at arbejde med dette område og engelske vejledninger.

PROSA skal arbejde for, at brugen af arbejdsmiljøvejledning bruges mest muligt, når det er til gavn for arbejdstagerne.

I de nye Branche Arbejdsmiljø Fællesskaber (BAF) skal det sikres, at der er et fortsat fokus på at lave gode vejledninger, som kan bruges i dagligdagen. PROSA skal medvirke til, at disse vejledninger bliver kendt blandt vores medlemmer, specielt arbejdsmiljørepræsentanterne, F.eks. ved at sikre den løbende efteruddannelse.

EU vil fortsat have et fokus på at mindske de administrative byrder for de små og mellem store virk­somheder, herunder arbejdsmiljøreglerne. PROSA skal sammen med FTF og LO arbejde for, at der ikke sker forringelser, men faktisk sker en bedre beskyttelse i EU af arbejdstagere.

Digitale rettigheder

PROSA vil følge op på arbejdet for, at borgerne har nogle klare og synlige rettigheder, gerne i samarbej­de med organisationer, som har været med til at få emnet sat på dagsordenen. Vi skal opstille krav til, hvor­dan digitaliseringen kan bruges til at styrke demokratiet gennem større borgerindflydelse og ind­førelse af digitale rettigheder. Vi har gennem vores arbejde med digitale rettigheder opstillet krav til ret­tigheder, som f.eks. retten til adgang til et frit og åbent internet, til at opretholde privatlivets fred og til at vælge, om man vil gøre brug af digitale løsninger eller personlig betjening, dvs. uden at være tvangs­dig­italiseret. Nog­le af disse rettigheder er kommet med i EU's nye persondataforordning, men der er brug for en ved­holdende indsats for at sikre, at de teknologiske muligheder ikke ender med at under­trykke eller forringe eksisterende rettigheder.

Persondata

Vi skal følge med i, hvordan lovgivningen udvikler sig omkring persondata, både nationalt og på EU-plan. Afsløringerne af den dybtgående overvågning, der sker af borgerne, og den manglende sikkerhed om­kring persondata, viser, at der er behov for at få kigget lovgivningen igennem med henblik på at styrke borgernes indsigt i registreringerne og brugen af persondata. For at mindske muligheden for misbrug, bør vi også kigge på alternativer til cpr-nummeret, særligt i lyset af, at persondataforordningen medfører af­skaffelsen af vores nationale persondatalov og dermed de særlige regler for cpr-nummeret.

Etableringen af nationale og internationale cypersikkerhedscentre, som i Danmark er lagt under for­svars­­ministeriet og dermed ikke underlagt nogen form for kontrol eller indsigt, kræver også, at lovgivning­en styrkes for at sikre borgernes rettigheder.

EU's nye persondataforordning introducerer også en ny jobfunktion, en såkaldt data protektion officer. Det er vores opgave at sikre, at denne stilling etableres som en del af it-faget, og at vores medlemmer klædes på til at kunne varetage denne funktion, ligesom medlemmer skal kunne hente råd og vejled­ning i PROSA om konsekvensen af forordningen for deres arbejde som it-medarbejdere.

Big Data

Big Data er forsat under udvikling, og adgangen til at behandle store mængder af data og analysere dem for mønstre, forandringer og unormale data medfører langt bedre muligheder for at forstå og/eller forud­se hændelser eller adfærd. Anvendelsesmulighederne er mange og oplagte at misbruge. Derfor ønsker PROSA, som med området digitale rettigheder, at arbejde for, at borgerne ikke kommer i klem­me, og at der formuleres en politik, som kan være med til at beskytte borgerne.

Automatiseringen

Hver dag bliver it-systemer bedre og bedre til sagsbehandling, analyse og kreative opgaver. De udfører ar­bejde, der tidligere var forbeholdt eksempelvis sekretærer, journalister og bogholdere, og de kan skrive nyhedsartikler, gennemrode arkiver og komponere musik hurtigere end noget menneske. Også inden for vores område er der sket automatiseringer, og det er derfor vigtigt, at vi får gang i en debat om, hvordan vi tackler udviklingen, så den ikke løber os over ende.

Det anslås, at 800.000 danske jobs bliver erstattet af robotter i løbet af de næste 20 år. Og det er så vold­­som en mængde, at vores normale måder at sikre nye jobs på i stedet for de gamle, som forsvinder, må­ske ikke længere er tilstrækkelige.

Vi skal sammen med den øvrige fagbevægelse søge at finde løsninger på denne udfordring, da den kom­mer til at ramme bredt på arbejdsmarkedet.

Flere aktive medlemmer

For at styrke medlemmerne på arbejdspladserne og forskellige netværk skal vi give mulighed for, at folk kan være aktive, deltage og møde ligesindede i PROSA-regi. Vores erfaringer med at opbygge relationer imellem medlemmerne ved personlig kontakt skal derfor udvides. Stærke it-faglige netværk er vigtige for det enkelte medlem, dels i et fagligt udviklingsperspektiv, dels i et karriereperspektiv.

Konkret ved, at der arbejdes videre med at fremme relationsarbejdet ved indmeldelse og derefter lø­b­en­de give mulighed for at kunne bruge PROSA mere. En større fastholdelse af medlemmerne er her en positiv bi-effekt. Centrale værktøjer er her vores løbende indsats med den personlige kontakt (livsfase­projektet), der skal kombineres med, at potentielle medlemmer kan få en forventnings­afstem­ning, før de melder sig ind (den såkaldte "ring-mig-op funktion").

Vi skal styrke indsatsen for at få de unge til at deltage i udviklingen af PROSA. Det arbejde, der udføres af PROSA/STUD og vores ungeudvalg, skal synliggøres mere, og vi skal udvikle måder at sikre, at de unge med­lemmer også gerne vil påtage sig det hverv at være med til at styre og udvikle PROSA som en faglig organisation for it-professionelle. Vi skal også sikre aktiviteter og tilbud til alle de forskellige uddannelses­typer og niveauer, vi organiserer, så alle medlemmerne oplever, at PROSA er et relevant sted at være or­ga­niseret.

Vi ser også gerne, at modellen med virksomhedsbaserede overenskomster fremmes som en måde at overenskomstdække it-branchen, gerne i samarbejde med andre faglige organisationer på arbejds­plad­sen. Vi har taget de første skridt med CGI og Tech Mahindra, og vi vil arbejde videre med at finde mulig­heder, der kan formalisere et sådant arbejde med andre faglige organisationer.

Vores erfaring er, at aktive medlemmer er afgørende for, at projekter, arbejdsvilkår og kampagner kom­mer udover rampen. Der skal derfor arbejdes videre med at give PROSAs politiske organisation værktøjer til at kunne lave organiserende tiltag, som kan være med til at styrke medlemmernes mulig­heder for at være aktive og styrke relationerne medlemmerne imellem.

Vi skal have kigget på, hvordan vi fortsat kan opretholde en høj organiseringsgrad blandt de stude­rende i en tid, hvor der er et stigende antal studerende og et stigende antal aktive fagforeninger inden for vores område. En del af indsatsen foregår i dag lokalt, og vi skal fortsætte den målrettede indsats med lokale organisatorer på udvalgte uddannelsessteder.

TR-uddannelsen og introduktionskurser for bestyrelsesmedlemmer

Det er vigtigt for PROSA, at vore medlemmer og deres repræsentanter er klædt godt på til at forsvare og udvide rettighederne. Vi har brug for en kritisk gennemgang af vore udbud af faglig uddannelse med henblik på at få mange flere deltagere, men også at få vores holdninger bedre repræsenteret i uddannelserne. Vi skal overveje, om lokale aktiviteter og bedre brug af teknologiske løsninger kan øge tilslutningen til uddannelsen. Sam­tidig er det vigtigt at sikre en information om uddannelsen, som kan føre til flere deltagere.