Kom og netværk med andre it-kvinder. Til en aften hvor vi går i hackernes fodspor godt ledt på vej af Henrik Kramselund.
Henrik medbringer viden om hacking fra 1990erne til i dag, og emnet vil også omhandle netværkstest - etisk hacking - da det er de samme værktøjer. Vi bruger aftenen på at snakke om hacking og hackingværktøjer og du får mulighed for at afprøve en masse af dem på et lille lukket lab-netværk.
Niveauet kræver ikke teknisk forhåndskendskab, men der vil blive brugt ord som buffer overflow, DDoS m.v. Deltagerne vil uanset niveau forstå at der er folk ude i verden som bruger disse metoder og værktøjer, selvom vi ikke forstår dem.
En del værktøjer vil blive vist med Kali Linux som eksempel, men ofte er der alternative programmer på andre platforme som Windows og Mac OS X
Medbring gerne laptop, og gerne en virtuel maskine med Kali Linux, men det er bestemt ikke krav da der kan arbejdes i små hold.
Nøgleord: hacking, Nmap portscanner, pentest, DDoS, Wi-Fi hacking, Wireshark, brute-force, exploits og Metasploit.
It-kvindenetværket i PROSA GirlzNight har eksisteret i 17 år. Vi mødes til foredragsaftner eller sociale arrangementer om alt fra it og kunst til job og teknologi. Så kom og netværk med andre it-kvinder.
Underviser
Henrik Kramselund @kramse er internetsamurai, netværks- og sikkerhedskonsulent.