Skal du altid være tilgængelig?

Nej, hjemmearbejde er ikke det samme som altid at skulle være tilgængelig. Du skal være til rådighed på samme måde, som hvis du var fysisk til stede på arbejdet. Derfor må det som udgangspunkt forventes, at du tager din telefon og reagerer på mails, i din normale arbejdstid.

Har du en mere flydende aftale om arbejdstider, gælder retningslinjerne i den. Hvis du fx har en flekstidsaftale, der indeholder en fikstid, skal du være til stede i den periode, mens flekstidsintervallet kan håndteres frit.

Hvis din aftale om, hvornår du skal være til rådighed for arbejdet, ikke er specifikt defineret, vil du selvfølgelig have større mulighed for at flekse mellem arbejde og fritid, når du arbejder hjemmefra. Det vil dog være en god idé at lave en forventningsafstemning med din leder. En forventningsafstemning gør det tydeligt for dig, hvornår du forventes at reagere på mail og telefon, men også hvornår du er i din gode ret til at ikke at reagere på henvendelser.

 

Men hvad hvis internettet går ned? Kan du så holde fri? Læs mere i guiden Hvis internettet ikke virker